I disse år taler man rigtig meget om didaktik i museumskredse. Det handler naturligvis om, at man i stigende grad forventer, at et museum kan tiltrække så mange betalende gæster, som det overhovedet er muligt.

Derfor er didaktik, der egentlig blot betyder formidling, blevet det mest centrale, og nogle gange overskygger formidlingsdelen det egentlige, dvs. museernes uvurderlige samlinger.

Det sagt, så er det internationalt orienterede maritime museum i Hamborg helt igennem et formidlingsmæssigt mekka for søfarten.

Den imponerende samling har tilhørt professor og rigmand, Peter Tamm, der overdrog denne til en almennyttig stiftelse i 2003, og i 2008 fik den et hjem i det gigantiske, historiske pakhus Kaipeicher B, porten til den historiske bydel i Hamborgs Speicherstadt.

Pt. fremvises en særudstilling af marinemalerier, og her har dansk, romantisk kunst en særdeles central plads.

Oversvømmet af kunstinteresserede

Udstillingen, der bærer titlen 'Verdens spejl’, fremviser malerier, der strækker sig over hele tre århundreder, begyndende i Det syttende århundrede, hvor Holland var verdens førende søfartsnation, frem mod slutningen af Det nittende århundrede, hvor det maritime som genremaleri fortoner sig og mister sin centrale betydning.

Udstillingskataloget pointerer, at Tyskland selv kom sent i gang med det maritime som malerisk subjekt, fordi det først var efter nationens samling i 1871, at landet fik en anseelig flåde.

Det er lande som Frankrig, England og Danmark, der er dominerende op gennem århundrederne.

I disse tider er Hamborg nærmest oversvømmet af kunstinteresserede, der valfarter hertil for at se den store udstilling af Tysklands romantiske maler nummer et: Caspar David Friedrich, der vises i Hamburg Kunsthalle, i anledning af 250-året for hans fødselsdag.

Et af de mest centrale og betydelige malerier af Caspar David Friedrich, er hans ‘Havet af is’ fra 1823/24. Det forestiller et skib, der er sunket i havet, med kolossale isflager, der skyder ind under hinanden.

Selvom Caspar David Friedrich også malede andre maritime billeder, så er det sunkne skib symptomatisk, og samtidig et udtryk for de tyske romantikeres politiske holdninger i denne periode, hvor Napoleon først havde erobret deres land, og siden blev overtaget af en magt, der øgede censuren.

Derfor blev de tyske romantikeres længsler, drømme og håb udtrykt mere direkte i naturen, i bjergene, og med fokus på ruiner.

Den danske forbindelse

Det interessante her er, at de store maritime malere synes at være præget stærkt af datidens borgerlige klasse, der vandt frem i disse perioder, og derfor også havde penge til at købe kunst.

Derfor er disse malerier også et udtryk for historiske brydninger, sjælelige stemninger, udvandringslyst, krig og eventyr.

Maleriudstillingen på Hamborgs maritime museum viser derfor fremragende tegninger og malerier af blandt andet Anton Melbye, der var dansk.

At Caspar David Friedrich faktisk fik sin mest betydelige uddannelse som maler i København, fokuseres der stærkt på i udstillingen i Hamburg Kunsthalle, en detalje, som vi i Danmark ikke har haft nok fokus på.

I modsætning hertil, fokuserer begge udstillinger meget på den danske forbindelse, hvilke jo kun kan glæde undertegnede.

Den danske Guldalderkonge

Anton Melbye var skattet som maler, fordi han evnede at skabe stemninger i sine malerier. Det var det egentlige, som romantikerne stræbte efter i deres malerier.

Han er nok ikke på højde med den danske Guldalderkonge, C.W. Eckersberg, men en stor oplevelse var det dog at få lov til at dvæle ved det udvalg af Melbyes tegninger og malerier, som museet i Hamborg fremviser.

I England revolutionerede J.M.W. Turner maleriet, med det maritime som grundtema, hvor han blev mere og mere abstrakt.

Men Hamborgs maritime museum er så meget mere end dens malerisamling

Og ligesom hos Caspar David Friedrich handlede det også om optiske spilfægterier og tricks, hvor noget er uskarpt på lærredet, og andet hyperrealistisk, kombineret med en evig søgen efter at gøre motivet mere udstrakt perspektivisk.

Så er man på besøg i Hamborg, og interesserer sig for malerhistorie, så er det en rigtig god idé både at besøge det maritime museum og Hamburg Kunsthalle, for de understøtter hinanden tematisk og historisk.

Modelskibe, fantasier og videnskab

Men Hamborgs maritime museum er så meget mere end dens malerisamling. Det er, kort sagt gigantisk, og består af ni afsnit - eller dæk - som har forskellige temaer.

Især deres uvurderlige samling af modelskibe er særligt interessante, lige fra de ekstra fine, der er lavet i elfenben, knogler, guld og sølv, til de mest detaljerede og lækre træskibe. Læg dertil deres kæmpe modelskib i Lego.

Der er noget for enhver, og et modelbyggerlaug, som det i Køge, som jeg tidligere har skrevet om, har med garanti været der mange gange.

Der er også modeller af ubåde, og her kan man skam også se en model af den fiktive Nautilus, som forfatteren Jules Verne skrev om i den mesterlige roman ‘En verdensomsejling under havet’.

Hele tiden balancerer udstillingen mellem faktuel viden og centrale, historiske genstande, der illustrerer en pointe, og så det mere underholdende, der gør, at man aldrig keder sig.

På det videnskabelige felt er der også masser at komme efter. Der er særafsnit, der handler om naturvidenskabens udvikling, telegrafiens udvikling samt helt nutidige forsøg på at nå dybere og dybere ned i det ukendte.

Man bliver ikke færdig med dette museum

Selv deres afdeling for det maskinelle er super sjov og spændende, med masser af mekaniske minimodeller og forklaringer af teknikken.

Det samme kan man sige om afdelingen for maritime uniformer, våben og medaljer, der også tager sig godt ud på de mange displays.

Museet forsøger at favne alle 3000 års søfartshistorie, og derfor er der også afdelinger om vikinger og blandt andet kinesisk søfart og skibsmodeller. Det giver et stærkt samlet billede, og det fungerer faktisk.

Man bliver ikke bare færdig med dette museum. Dertil er det alt for omfattende, men det er nok også en af pointerne: man plukker efter interesse, dvæler længere ved noget, og går hurtigere igennem noget andet.

Efter sådan et besøg er man godt fyldt op af indtryk, så man næsten bliver søsyg.

Kort sagt, så er museet en massiv succes, og dens fremvisninger er suveræne, underholdende, oplysende og venlige for alle aldre.

Udstillingen taler hverken op eller ned til sit publikum, og det kunne virkelig mange andre, lignende museer nok tage ved lære af.

 

Internationales Maritime Museum Hamburg. Kaispeicher B. Særudstilling: Spiegel der Welt. Schlaglichter auf Seestücke aus drei Jahrhunderten. 08.12.23 - 14.04.24