Forleden var jeg på besøg hos Køge Maritime Modelbyggerlaug, og det fortryder jeg ikke. For det var en oplevelse ud over det sædvanlige. Foreningen stødte jeg mere eller mindre tilfældigt på, da jeg søgte efter seværdigheder i Køge.

Men sådan er det gerne med sådan noget. Det virker umiddelbart uanseeligt, men når man først får indsigt i, hvad der foregår, så opdager man, at dimensionerne er vældige, ja, at de faktisk er enorme.

For sådan er det med denne lille forening. Hvad disse mænd får tiden til at gå med, er ikke tidsfordriv. Tværtimod.

De bygger miniaturer af historiske krigsskibe, og er der noget som sådanne, detaljerede modeller kan, så er det at vække interessen hos ung såvel som gammel.

Man skal bare tæt nok på.

Helt hen til modellerne, hvor de mange detaljer fremtræder, og hvor man kan fortabe sig ved at dykke ned i en art miniverden, hvor eventyret og forbløffelsen over håndværket kan bjergtage en, tage pusten fra en.

Modelbyggerlaugets tilblivelse

Foreningen blev oprettet tilbage i 1994. En gruppe folk fra Køge Kommune havde snakket om, at havnen da måtte have noget maritimt at byde på. Noget, der kunne samle viden om og interesse for den maritime historie.

Omtrent samtidig var en forlist ubåd ved at blive hævet, og man snakkede om at få fingre i den som en begyndelse til en art maritimt museum.

Det viste sig dog hurtigt at driftsomkostninger ved ejerskab af sådan en ubåd oversteg, hvad kommunen var villig til at betale for. Og det var måske held i uheld, for hurtigt skiftede de stiftende medlemmer strategi og så begyndte byggeriet af skibsmodeller.

Tanken var, at man ville bygge skibe, der alle havde en historisk relation til Køge, eller i hvert fald til dansk søfartshistorie, og at de skulle stamme fra 1600- og 1700-tallet.

Det første modelskib blev Christianus Quintus, bygget i 1666 i Holsten. Senere blev det søhelten Niels Juels admiralskib, og fik derfor en afgørende betydning i slaget mod svenskerne i Køge Bugt 1677.

Skibet er bygget i skala 1:20, og det har taget omkring fjorten år at blive færdig, iberegnet løbende modifikationer. Skibet er tre meter og tyve centimeter langt, og det er imponerende, hvor mange detaljer der er på det.

For det er modelbyggerlaugets helt store intention: at gøre disse skibe så virkelighedstro og detaljerede som overhovedet mulig.

Og alle mand er med. Vi har historikeren, der mest interesserer sig for slagene og de mange vidnesbyrd.

Vi har maskinarbejderen, der har arbejdet hele livet på B&W, og som interesserer sig for støbninger.

For at sådan et skib kan blive helt perfekt skal de mange detaljer hele tiden perfektioneres

Vi har en medaljør, der sørger for at skibenes galionsfigurer og prægningerne på kanonerne er nøjagtige.

Faktisk er medlemmerne en hel del forskellige, men det, de har til fælles, er deres fremskredne alder. De er pensionister og efterlønnere.  

Omkring en femten stykker mødes fast to gange om ugen på værkstedet og arbejder på modellerne.

Modelbyggeri i sådan en skala og med sådan en nøjagtighed kræver viden på en lang række felter. Det kræver først og fremmest, at man har tjek på håndværket, så man kan kopiere de teknikker, man anvendte til at bygge skibene dengang.

Men det kræver også historisk finesse og snilde, for at finde frem til de mest nøjagtige tegninger på Stadsarkivet og via historiske beretninger. Kilderne er selvfølgelig altafgørende for, at projekterne kan blive realiseret.

For at sådan et skib kan blive helt perfekt skal de mange detaljer hele tiden perfektioneres. For eksempel bliver kanonerne støbt i bronze, og tovværket, der anvendes til skibene, stammer fra materialer fra rigtige tovfabrikker.

Produktionen foregår efter samme metode, på en miniature reberbane, så de ikke bare ligner de oprindelige, men også er lavet på præcis samme måde.

Det er træ fra de skove, som man plantede i Køge, engang i tidernes morgen, med henblik på at have nok tømmer til at udbygge flåden

Og sådan er det med rigtig mange af skibenes detaljer. For eksempel anvender de det samme træ til modeller, der hele tiden har været hensigten.

Det er træ fra de skove, som man plantede i Køge, engang i tidernes morgen, med henblik på at have nok tømmer til at udbygge flåden.

Universitetshospitalet i Køge

Modelbyggerlaugets nok smukkeste og mest imponerende modelskib er Dannebroge, Danmarks første krigsskib, bygget og søsat fra Nyholm i 1692. Under slaget i Køge Bugt styredes skibet af kommandør Ivar Huitfeldt.

Detaljerne på dette skib er allerede meget mere præcise, end på laugets første modelskib, for hele tiden blive de bedre og bedre til deres metier.

Tanken var fra begyndelsen at skibet skulle skænkes til Universitetshospitalet i Køge, og nu bliver dette projekt realiseret.

Om ikke så længe vil det imposante skib kunne besigtiges i en glasmontre på hospitalet, der har fundet midlerne til at sikre dets nye hjem.

Lauget har også bygget kirkeskibe, og nogle af dem hænger allerede i forskellige kirker. Det er også en del af deres interesse, fordi de gerne så, at man fra gejstlig side gjorde lidt mere ud af at mindes de mange, der er døde i flåden.

Fællesskabet

Når man sådan går rundt på værkstedet, der er opdelt i sektioner, mærker man tydeligt, at det alt sammen handler om fællesskabet.

Det er et hyggeligt sted, og aktiviteterne skaber det perfekte rum til hyggelige samtaler om dit og dat. Men først og fremmest er det skibene, der er i centrum.

Det hele virker så mådeholdent, og man har ikke indtryk af, at medlemmerne sådan praler af deres imponerende præstationer.

Det er snarere en ydmyg holdning til arbejdet samt et ønske om, at deres modeller kan få nye hjem, i kirker og andre offentlige steder, hvor de kan få en dybere og stærkere betydning.

Værkstedet er åbent hver tirsdag og torsdag, og alle er velkomne til at kigge forbi. Det befinder sig i ‘Den gule hal’ i Køge havn.

Og et besøg er det hele værd.

Historierne pibler ud af modelbyggerierne, ligesom de pibler ud af hvert enkelt, aktive medlem, der sidder som var det deres plads på et stamværtshus, og arbejder koncentreret med deres felt.