Importerede kinesiske kokke kan blive i DK et helt arbejdsliv – helt lovligt

Det samme gælder også alle andre på den såkaldte beløbsordning. Det oplyser Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
Foto: Restaurant Tatami
En del af de ansatte på Tatami er importede kinesiske beløbs-kokke
Importerede kinesiske kokke – som er kommet til Danmark via den såkaldte beløbsordning – kan arbejde i Danmark et helt arbejdsliv helt lovligt.

Det samme gælder også alle andre, som er kommet til Danmark via beløbsordningen.

Det oplyser Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

”Der gives opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen i op til 4 år ved førstegangstilladelsen. Såfremt betingelserne fortsat er opfyldt, kan tilladelsen forlænges i op til yderligere 4 år og efter samlet 8 års tilladelse i op til 5 år,” skriver styrelsen således i et mail-svar til Netavisen Pio.

SIRI oplyser uddybende, at det betyder, at man i realiteten kan arbejde i Danmark så længe man opfylder betingelserne efter beløbsordningen. I princippet kan man arbejde i Danmark et helt arbejdsliv – hvor ens tilladelse så forlænges igen og igen med nye fem-årige opholds- og arbejdstilladelser.

Antallet af kinesiske kokke eksploderet

De seneste år er antallet af kinesiske kokke, der har fået arbejdstilladelse til at arbejde som kokke i Danmark efter beløbsordningen, på det nærmeste eksploderet. I 2010 var der 22 kokke fra Kina på beløbsordningen i Danmark. Det antal var i 2018 steget til 582. Langt de fleste importerede kokke fra Kina har taget deres ægtefælle med til Danmark.

Det antal var i 2018 steget til 582

Læg hertil yderligere 172 beløbskokke fra andre lande i Asien, 22 fra Tyrkiet og 17 fra Pakistan.

SIRI vurderer over for Netavisen Pio, at hovedparten af de importerede kinesiske kokke får en førstegangstilladelse til at arbejde i Danmark på de maksimale fire år:  

”Det er SIRI’s erfaring, at hovedparten af ansøgere i sager vedrørende kinesiske statsborgere i restaurationsbranchen har en tidsubegrænset ansættelseskontrakt. SIRI vurderer derfor skønsmæssigt, at hovedparten af førstegangstilladelser gives med en varighed på fire år.”

SIRI har pt. ikke overblik over, hvor mange af de importerede kinesiske kokke, der har fået tilladelse til at arbejde i Danmark i henholdsvis 8, 13, 18, 23 år – eller endnu længere.

Beløbsordningen indebærer, at borgere uden for EU kun kan få arbejde i Danmark, hvis deres arbejdsgiver i Danmark vil give dem over 35.582 kroner i månedsløn – svarende til beløbsgrænsen på 427.000 kroner årligt (2019-niveau).

Mistanke om systematisk snyd

SIRI undersøgte – sammen med Center Mod Menneskehandel, Arbejdstilsynet, SKAT og seks politikredse - tilbage i oktober-november 2017 forholdene nærmere for de kinesiske kokke, der var i Danmark på beløbsordningen.

På baggrund af kontrolbesøgene mistænker myndighederne, at der foregår “systematisk snyd med opholdstilladelser på beløbsordningen af kinesiske statsborgere i restaurationsbranchen samt deres medfølgende familiemedlemmer”, og at der kan være tale om “menneskehandel til tvangsarbejde”.

I begyndelsen af december skrev Fagbladet 3F, at beløbsordningen over hele landet tilsyneladende bliver omgået ved at den medfølgende ægtefælle arbejder gratis. Eller ved at den ansatte kinesiske kok tilbagebetaler en del af den løn kontant, som sættes ind på hans/hendes danske bankkonto.

Typisk arbejder kokkene 12 timer om dagen med én eller to månedlige fridage til 7-9.000 kroner om måneden efter skat

Typisk arbejder kokkene 12 timer om dagen med én eller to månedlige fridage til 7-9.000 kroner om måneden efter skat. Det svarer til en timeløn på 20-25 kroner.

Flere importerede kinesiske kokke fortalte til Fagbladet 3F, at deres arbejdsgivere ikke giver dem adgang til deres personlige lønkonto, der ellers står i deres navne. De importerede kokke har typisk heller ikke adgang til deres eget cpr-nummer, deres e-post og nem-id-koder.

Oplysninger, der til dels bekræftes af akter fra kontrolaktionen tilbage i oktober-november 2017, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i.

Horesta: Alle alarmklokker bør ringe

Beløbsordningens mindsteløn på 35.582 kroner er en usædvanlig høj løn for en kok i Danmark.

En dansk kok tjener typisk 26.765 kroner inklusive pension og feriepenge - altså knap 9.000 kroner mindre om måneden end det man minimum skal tjene ifølge beløbsordningen.

”Allerede der burde alarmklokkerne ringe. Det er en meget høj løn, der ligger langt over gennemsnitslønnen for kokke, og det burde ikke være svært at kontrollere, om det kan hænge sammen,” udtalte Katia Østergaard, direktør i brancheorganisationen for hoteller og restauranter i Danmark, Horesta, til Fagbladet 3F i december.

Allerede der burde alarmklokkerne ringe

19. december kunne Netavisen Pio afsløre, at der på en enkelt sjællandsk restaurant, Tatami Restaurant i Benløse ved Ringsted, nærmest vrimler med importerede kinesiske kokke.

Kokkene arbejder således til en timeløn helt ned til under 40 kroner og er indkvarteret i tarvelige, beskidte værelser uden vinduer. Det viser dokumenter fra kontrolaktionen i 2017.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har på baggrund af afsløringerne bedt om en redegørelse fra SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Han har desuden luftet muligheden for at give myndighederne lov til at give afslag på opholds- og arbejdstilladelse blot på formodning om svindel.

Arbejdsopholdets længde ikke afgørende

Mattias Tesfaye havde torsdag ikke mulighed for at kommentere oplysningerne om, at importerede kinesiske kokke og andre i princippet - og fuldt lovligt - kan tilbringe et helt arbejdsliv i Danmark via beløbsordningen.

Den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, siger til Netavisen Pio, at det afgørende for ham er, at beløbsordningen ikke bliver misbrugt til at omgå og underbyde danske løn- og arbejdsvikår:

"Jeg er ikke så meget optaget af længden af folks arbejdsophold i Danmark. Det afgørende for mig er, at de, der kommer her på beløbsordningen, ikke bidrager til social dumping."   

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook