Kampen om kommunerne bliver første styrkeprøve mellem Frederiksen og Ellemann

Midt i kampen om udligningskroner begynder næste års kommunalvalg at trænge sig på. Netavisen Pio tager en rundtur i det kommunale Danmark.
Kampen om borgmesterposter og magten over det kommunale Danmark begynder at trænge sig på. Næste valg står den 16. november 2021.

Det sidste kommunalvalg i 2017 endte med 47 borgmesterposter til Socialdemokratiet, 37 til Venstre og 8 til de konservative.

Desuden fik Dansk Folkeparti en borgmester på Læsø, Alternativet fik en på Fanø, SF fik en på Langeland og de radikale holdt fast i partiets ene borgmesterpost i Rebild Kommune i Nordjylland.

Desuden sidder to lokallister på borgmesterposterne i henholdsvis Guldborgssund og Gribskov Kommune.

Et midtvejsvalg for regeringen

Selvom kommunalvalget først og fremmest er 98 forskellige valg, så er det også interessant i en landspolitisk sammenhæng, fordi det giver en konkret måling på styrkeforholdene mellem partierne.

Socialdemokratiet blev det klart største kommunale parti sidst med 32 procent af stemmerne, en fremgang på knap 3 procent, mens Venstre tilsvarende gik 3 procent tilbage og endte med 23 procent af stemmerne.

Det vil være første gang, at Socialdemokratiet skal møde vælgerne siden regeringsskiftet, og for Venstre vil det være første gang at partiet, med den nye formand Jakob Ellemann-Jensen i spidsen, skal møde vælgerne.

For Ellemann-Jensen, der har fået en lidt hård start som formand, vil et godt kommunalvalg være det perfekte afsæt til det kommende folketingsvalg, mens det modsatte vil forstærke de kræfter i partiet, som tvivler på hans lederskab.

Hvordan går det f.eks. Dansk Folkeparti, som fik et lidt skuffende kommunalvalg sidst, men fik en endnu større øretæve ved folketingsvalget.

For Kristian Thulesen Dahl kan et godt kommunalvalg blive en ny begyndelse, mens et dårligt resultat kan blive begyndelsen på enden.

Søren Pape Poulsen og De Konservative har været et af lyspunkterne i blå blok siden valget, og her er der også tale om et parti, som har brug for en kommunal genrejsning – særligt i provinsen, hvor partiet tabte borgmesterposterne i Viborg, Thisted og Vesthimmerland Kommune.

Syv ud af otte konservative borgmestre er i hovedstadsområdet og partiets ”vestligste” borgmester er Gert Jørgensen i Sorø Kommune på Midtsjælland.

Endelig bliver kommunalvalget interessant for en række af de partier, der lige nu ligger og balancerer omkring spærregrænsen i de landsdækkende målinger. Alternativet, der fik valgt 15 byrådsmedlemmer ved sidste valg, Liberal Alliance, der fik valgt 25 og Nye Borgerlige som kun fik det nuværende folketingsmedlem Mette Thiesen valgt.

I skyggen af en udligningsreform

Regeringen sidder i øjeblikket og forhandler om en ny kommunal udligningsreform, som skal flytte rundt på de kommunale skattekroner, så de økonomisk mest udfordrede kommuner i Udkantsdanmark skal have mere, og de rige kommuner i hovedstadsområdet og Østjylland skal betale mere.

Der foregår lige nu en offentlig diskussion, hvor mange borgmestre forsøger at profilere sig som de ivrigste forkæmpere for deres kommuner – uanset om de står til at tabe penge, eller fordi de ikke modtager nok.

Det gælder også for en række socialdemokratiske borgmestre, der for en stund lægger partimedlemskabet på hylden, og med stor iver banker løs på regeringen i håb om, at der i forhandlingerne falder flere penge af til netop deres kommuner.

Om en allerede vedtaget udligningsreform stadig vil være et stort tema om halvandet år, er nok tvivlsomt, men særligt for en række borgmestre er det her første skridt i kampen for at blive genvalgt.

Kampen om de fire store

Knap en fjerdedel af alle danskere bor i en af de fire byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Derfor er interessen om netop de fire valg stor.

De fire socialdemokratiske borgmestre Frank Jensen, Jacob Bundsgaard, Peter Rahbek-Juel og Thomas Kastrup-Larsen genopstiller og forventningen er også at de alle fire bliver genvalgt.  

Mest spænding er der om kommunalvalget i København, hvor socialdemokratiet ved sidste valg blot fik 27,4 procent af stemmerne.

Siden Mette Frederiksen (S) blev formand for Socialdemokratiet er der sket en forskydning af partiets vælgere, væk fra København og Aarhus og ud mod provinsen.

I København kommer udfordringen til overborgmester Frank Jensen især fra venstre side, og særligt Enhedslisten står stærkt i hovedstaden. De landspolitiske tendenser slår ofte meget kraftigt ud i København, og derfor vil man lige nu kunne forvente fremgang til de radikale og SF.

Det er blevet spekuleret kraftigt i om Enhedslisten ville skifte den nuværende spidskandidat Ninna Hedeager ud med et mere prominent navn som eksempelvis Johanne Schmidt-Nielsen, for at kapitalisere på de mange unge, venstreorienterede i byen, men sidstnævnte skulle være ganske tilfreds med tilværelsen som generalsekretær i Red Barnet.

Derfor er udfordringen for Socialdemokratiet i Aarhus, lidt den samme som i København, nemlig at truslen for borgmester Jacob Bundsgaard hovedsageligt kommer fra venstre og ikke fra Venstre, hvor rådmand Bunyamin Simsek (V) forventes at fortsætte som spidskandidat.

Nye bykonger med nye modstandere

Odenses borgmester Peter Rahbek-Juel (S) vandt sit første valg i spidsen for partiet, efter at han afløste den mangeårige borgmester Anker Boye som partiets førstemand. Det var inden valget spået tæt løb, men Socialdemokratiet gik 13 procentpoint frem og fik godt 41 procent af stemmerne.

I H.C. Andersen-byen har Venstre sagt farvel til den mangeårige spidskandidat Jane Jegind. Hun er blevet erstattet af det unge byrådsmedlem Christoffer Lilleholt, der er søn af den tidligere energiminister Lars Chr. Lilleholt.

I Aalborg har Socialdemokratiet absolut flertal efter at borgmester Thomas Kastrup-Larsen sikrede partiet en fremgang på 12,8 procent. Det betyder at partiet vandt 17 ud af de 31 pladser i byrådet.

Thomas Kastrup-Larsen genopstiller, men Venstre har til gengæld skiftet spidskandidat. Jan Nymark Thaysen afløser sundheds- og kulturrådmand Mads Duedahl, som i stedet stiller op til regionsrådvalget, hvor han vil udfordre regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Socialdemokratiets succes i Aalborg skete på bekostning af bl.a. SF, som slet ikke sidder i byrådet i Aalborg. Det gør til gengæld Enhedslisten, som ledes af tidligere folketingsmedlem Per Clausen.

Nye borgmestre i front

Allerede nu står det klart, at en række mere eller mindre markante borgmestre ikke vil være på stemmesedlen ved næste valg. Mest markant er Rødovres Erik Nielsen, der træder tilbage efter mere end 25 år på posten. Den tidligere KL-formand bliver erstattet af Britt Jensen.

En anden kommune, som allerede har fået ny borgmester, er Roskilde, hvor Tomas Breddam har erstattet stemmeslugeren Joy Mogensen, der har skiftet borgmesterkontoret i Domkirkebyen ud med Kulturminister-kontoret. Hun fik ved sidste valg lige knap 15.000 stemmer og sikrede Socialdemokratiet 45 procent af stemmerne.

Også Syddjurs skal have ny borgmester. Det var lidt af en overraskelse, at Ole Bollesen (S) vandt borgmesterposten sidst, med det bliver kun til en periode for den nu 69-årige pensionerede gymnasielærer. Han erstattes som spidskandidat af gruppeformand Michael Stegger Jensen.

Socialdemokraten Frands Fischer overtog sidste år borgmesterposten i Skanderborg efter partifællen Jørgen Gaarde. Skanderborg er en traditionel svingkommune, hvor magten ved de seneste valg er skiftet mellem Socialdemokratiet og Venstre.

Endelig er der en ny borgmester på Frederiksberg, hvor den unge konservative Simon Aggesen har overtaget stafetten efter Jørgen Glenthøj. Sidste valg var det kun nogle få hundrede stemmer, der skilte rød og blå blok, og befolkningsudviklingen i den konservative højborg betyder, at vælgerne bliver mere og mere røde. Ved det seneste folketingsvalg stemte knap 60 procent af vælgerne på Frederiksberg på et parti til venstre for midten.

Borgmestre på vippen

Derudover er der en række udeståender, med borgmestre hvis fremtid endnu ikke er afklaret. Det gælder blandt andet Ishøjs socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp kæmper fortsat for at fastholde sit kandidatur. Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) har tidligere meldt ud, at sidste valg var hans sidste, men det sagde han også før det forrige valg.

Derudover er der en række borgmestre, som med hastige skridt nærmer sig pensionsalderen. Det drejer sig blandt andet om Gentoftes Hans Toft, Vejens Egon Fræhr og Billunds Ib Kristensen, som enten har eller nærmer sig de 70 år.

Kommunalvalget er den 16. november 2021.

P.S. Der er også valg til de fem regioner, som med regeringsskiftet med nød og næppe overlevede den dødsdom, som den tidligere regering har fældet over dem. De fem regioner får deres egen analyse på et andet tidspunkt.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook