Annonce

Kommentator: FE-sagen er ikke den nye minksag

“Jeg tror, den går relativt hurtigt ned på et langt lavere niveau end det hysteri, vi har set de sidste par uger,” siger politisk kommentator Benny Damsgaard om FE-sagen.
Foto: Forsvarsministeriet/Stig Stasig
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
FE-sagen kommer ikke til at vokse sig lige så stor, som minksagen blev.

Det slår politisk kommentator Benny Damsgaard, der er tidligere pressechef i De Konservative, fast i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’.

“Jeg tror, den går relativt hurtigt ned på et langt lavere niveau end det hysteri, vi har set de sidste par uger,” siger Damsgaard.

Straffesagerne mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og FE-chef Lars Findsen blev i sidste uge droppet af Anklagemyndigheden med henvisning til, at Højesterets krav om en retssag for delvist åbne døre ville besværliggøre bevisførelsen betydeligt.

Sidenhen har adskillige oppositionspartier ønsket en udvidelse af kommissionsundersøgelsen til også at inkludere den daværende S-regerings rolle i retsforfølgelsen af Hjort og Findsen, og hvorvidt sagerne har været politisk motiverede.

Damsgaard vurderer imidlertid, at oppositionen vil få svært ved at få FE-sagen til at fremstå som en skandale på linje med minksagen.

Hvor det under mink udelukkende handlede om at hive statsministeren og Socialdemokratiet så meget ned som overhovedet muligt

“Den her kommission kommer til at køre for lukkede døre, og så bliver der stilhed, indtil der er en konklusion om et par år - og den tror jeg ikke rigtig, at der kommer til at blive skrevet ret meget om,” spår han.

For at presse Venstre

Selvom oppositionens retorik altså minder om den, der blev brugt i minksagen, peger Damsgaard på, at formålet er et andet i FE-sagen, end den var under S-regeringen.

“Dog er strategien sådan lidt mere todelt den her gang fra den borgerlige oppositions side, end den var under mink. Hvor det under mink udelukkende handlede om at hive statsministeren og Socialdemokratiet så meget ned som overhovedet muligt, uanset hvilke omkostninger der måtte være i det, for tilliden til forvaltningen, ledende institutioner, samfundet, departementscheferne og så videre,” siger Damsgaard og fortsætter:

“Men den her gang, så handler det også om det. Men det handler også om at få presset Venstre så meget, at de synes, at det for alvor giver mening at komme tilbage til blå blok”.

Claus Hjort selv er overbevist om, at statsministeren var involveret i, at der blev rejst en sag mod ham. Det er en opfattelse, som flere oppositionspartier deler.

[Claus Hjort Frederiksen] har ikke kunnet løfte nogen som helst dokumentation

Eksempelvis De Konservative, hvis finansordfører, Rasmus Jarlov, har udtrykt sig i yderst ublu vendinger.

“Regeringen har forsøgt at smide en ledende oppositionspolitiker i fængsel på en falsk anklage,” har Jarlov, som tidligere beskrevet, udtrykt det.

Benny Damsgaard tvivler dog stærkt på, at der kan findes bevis for de eksplosive påstande.

“[Claus Hjort Frederiksen] har ikke kunnet løfte nogen som helst dokumentation for, at det nu også har været tilfældet,” påpeger han med reference til Hjorts udtalelser om statsministerens indblanding.

Derfor vurderer han, at sagen “ikke har helt så meget dynamit i sig”.

Tingets Tilstand’ er Netavisen Pios ugentlige politiske podcast med Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen, og tidligere konservativ pressechef Benny Damsgaard. Den er tilgængelig på både Apple Podcasts, Spotify og Spreaker.

placeholder

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Både Hjort, Findsen og oppositionen har intet bevis for politisk indblanding. De tror det, men jeg tror ikke der kommer noget frem i den retning. Det drejer sig om lækage sager. Tavshedspligt der blev brudt.
Og nogle politikere især fra DF ter dig så vulgært i FT at de burde udvides.

Både Hjort, Findsen og oppositionen har intet bevis for politisk indblanding. De tror det, men jeg tror ikke der kommer noget frem i den retning. Det drejer sig om lækage sager. Tavshedspligt der blev brudt.
Og nogle politikere især fra DF ter sig så vulgært i FT at de burde udvises.

Nu har vi set Lippert version 2, hvor han agerer mikrofonholder for Lars Findsen.
Hvorfor bruger Lippert ikke den pressemeddelelse som er starten på hele FE sagen.
Det var denne pressemeddelelse som fik Trine Bramsen til at hjemsende Findsen og
andre ansatte i FE. Hvorfor bruger Lippert ikke hjemsendelsen af Thomas Ahrenkiel,
som et argument for at der er foregået noget ansvarspådragende i FE i tidsrummet
fra 2014 til 2019, hvor også Ahrenkiel har været chef for FE.
Hvad er det for oplysninger som FE har tilbageholdt for TET.?
Hvad er det for urigtige oplysninger som FE har givet til TET.?
Hvorfor har FE ikke overholdt den lovgivning som er vedtaget af Folketinget.?
Kunne Trine Bramsen lade være med at reagere, på denne sønderlemmende kritik
som TET har afgivet til forsvarsministeriet, med den samme kritik som er
rejst i TET's årsberetning omkring FE, hvor de samme anklager fremstår.
Lippert er en del af sagen, når han agerer som mikrofonholder, både for
Claus Hjort og Lars Findsen.

Nej Trine Bramsen gjorde det som enhver ansvarlig minister skulle gøre i den slags sager. Hjemsendte de mistænkte. Rigtig Bjerregård bakkede op inden sin død og klargjorde hvorfor man gjorde som Bramsen gjorde.
Lippert jeg får dårlig smag i munden over hans mikrofonholderi af værste skuffe. Og der burde stilles de spørgsmål du AJ stiller op, Det er trist at se medier agere som de har gjort i denne sag. Kun Zetland og JP journaster , Lea K og Marchen G har fremlagt objektive analyser.
Aviserne og pressen i dag har intet om haste forespørgslen i går Hvor Mette Frederiksen rolig og sagligt redegjorde for fakta og hvor justitsministeren bagefter stod på mål for en lettere hysterisk blå opposition. Især Mette Thiesen var rædsom at høre på. Hun burde få en advarsel for dårlig opførsel. Man taler ikke sådan i folketinget. Vermund er ved at lære en urban tone mens andre i DM og D F har meget at lære om talt og tone.

Lea Korsgaard/Zetland har ret i sin analyse af FE-sagen i medierne,
i den pressemeddelelse som blev udsendt af TET står der intet om
kabelsamarbejdet, det er kun lækager fra andre som har bragt sagen
til dette kendskab, Claus Hjort har været den mest åbenmundede i sagen.
Det som ikke har interesseret medierne, er at det står i kendelsen fra
højesteret, at det kendskab som vi har i 2023 havde vi ikke i 2020.
Og det som jeg bemærker at der står i "pressemeddelelsen" fra TET er,
at tilsynet oplyser følgende : " At det indleverede materiale indikerer,
at FE før tilsynets oprettelse i 2014 har igangsat operationelle aktiviteter
i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en
betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere"
Disse oplysninger hat TET fået ved at modtage oplysninger ved en eller flere
Whistleblower. Og at der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en
uhensigtsmæssig legalitetskultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede
aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt, herunder ved at
undlade at orientere tilsynet om forhold af relevans for dets kontrol.