Da Inger Støjberg i marts måned lagde et billede af en kage med tallet 50 op på sin Facebookprofil, vakte det både begejstring og forargelse blandt danskerne. Hun ville fejre gennemførslen af 50 gennemførte stramninger på udlændingeområdet med noget, der til uigenkaldelighed lignede en fødselsdagskage.

Hvad fik hun ud af det? Blandt andet 5.293 delinger, 35.000 reaktioner og mere end 10.000 kommentarer på bare hendes egen facebookside. Derudover massiv mediedækning i de øvrige medier.

”Hun blander fest og farver med tragedie. Det er stærk visuel symbolik, som man kan se og fornemme i ét hug og som afføder en kæmpe følelsesmæssig provokation. Det er Støjberg rigtig god til, og så bliver det så stort og voldsomt, som det gør, " siger Peter Goll, rådgiver i politisk kommunikation.

Journalist Signe Wenneberg vurderer, at kagebillederne gør politikerne mere 'likeable' og at det handler om at sende signaler om autenticitet, siger hun Netavisen Pio.

For mange tomme kalorier
”Det Støjberg ramte, var en stor følelsesmæssig provokation, som grundlæggende handler om folks ulykke, og det fejrer hun med en kage, hvormed hun blander det tragiske med noget infantilt, uskyldigt og glædesfyldt. De to elementer sætter hun op følelsesmæssigt imod hinanden for at vise, at hun er den strammeste på udlændingeområdet. Og det giver en voldsom reaktion især fra dem, der ikke er enige med hende, og derfor får hun en masse opmærksomhed ud fra et meget simpelt greb,” siger Peter Goll om Støjbergs 'strammer-kage'.

”Billedet afføder en masse følelser og det er meget let at navigere ud fra følelser, så som kommunikationsredskab er det fantastisk stærkt. Både på de sociale medier og på de traditionelle medier giver det en masse opmærksomhed og sætter fokus på, at hun er den strammeste kvinde i blokken, hende der virkelig vil den strammeste udlændingepolitik.”

Men var det et klogt træk af Inger Støjberg ud fra et strategisk perspektiv? Det mener Peter Goll ikke. Han understreger, at integrationsministerens udfordring er, at alt det, som dette billede signalerer, er noget vi godt vidste i forvejen, og derfor skubbede hun alle dem, der ikke er enige med hende, endnu længere væk.

”Hun er så kendt og har så meget kant, at hun ikke har behov for mere gennemslagskraft, eller behov for at blive endnu mere kendt for at være stram. Hun har måske snarere behov for at få lidt nuancer og vise, at hun også kan noget andet end det, men kagebilledet rummede lidt for mange tomme kalorier og reducerede hende som politiker.”

God politik taler til følelserne
Inger Støjberg er langtfra den eneste politiker, der anvender kage som kommunikationsredskab, det understreger vores egen politiske kageliste, som du kan læse her.

Men Peter Goll fortæller, at det langtfra er nyt, at politikerne anvender symboler i deres politiske kommunikation.

”I det gamle Romerrige tegnede man graffiti med billeder af magthaverne, der havde sex med dyr for at håne dem. På den måde har man altid brugt symbolik som del af den politiske kamp. Det kan være en super god måde at sikre sig, at politik ikke kun handler om ord og tal - for god politik taler til følelserne.”

Kage gør politikerne mere ’likeable’
Journalist Signe Wenneberg, der blandt andet har skrevet om brugen af Instagram her mener, at politikerne forsøger at sende signaler om autenticitet ved at lægge kagebilleder på de sociale medier:

“Når Anders Samuelsen viser et billede af sin ministerkollega og søsters kagebord, så er det jo for at signalere hygge, hjemlighed og vi-er-bare-helt-almindelige mennesker, der bager kager om søndagen. Jeg tror faktisk også, at det virker. Når politikere viser lidt mere af sig selv via kagebilleder på Instagram og Facebook - og dermed spiller med på trenden fra Den store Bagedyst, så bliver de simpelthen mere likeable og folk kan lide, at de griber tidsånden på den måde.”

Men det er en hårfin balance, understreger Wenneberg: ”Vi så, hvordan Integrationsministeren misforstod emnet, da hun sendte de helt forkerte signaler med kagebilledet fra ministeriet, der fejrede, at mennesker på flugt fra krig og ødelæggelse med held, var blevet holdt ude. Der vil være stemmer, som mener, at det ikke er værdig kommunikation fra et ministerium, der har integration som ressortområde.”

Symbolpolitikken er tegn på, at vi har det godt
For Peter Goll bevidner kagetendensen, at vi lever i en tid, hvor politik primært handler om symboler og værdier.

”Symbolpolitikken er den politik, vi i Danmark diskuterer mest overhovedet. Den største udenrigspolitiske sag vi har haft siden krigen, handlede om nogle karikaturtegninger, som jo per definition er symbolske,” siger han.

Spørgsmålet er så, hvorfor symboler og værdier fylder så meget i politikken i disse år. For Peter Goll handler det i høj grad om økonomi:

”Det er et tegn på, at vi har det godt. Når vores grundlæggende økonomiske behov er tilfredsstillede, og vi får mad på bordet, så har vi overskud til at diskutere symbolpolitik. Vi så tydeligt i årene lige efter finanskrisen, at bankerne, vækst og beskæftigelse fyldte meget i debatten. Det er Maslows behovspyramide for begyndere. Når vi har det grundlæggende på plads, har vi energi til også at interessere os for mere abstrakte spørgsmål om, hvem vi er som mennesker, og hvilke værdier, der er vigtige for os.”

Kunne du selv finde på at rådgive en politiker eller politisk organisation til at bruge kage i deres kommunikation?

”Ja – altså i den forstand, at jeg sagtens kunne rådgive en organisation til at kommunikere deres politik på en måde, der taler til følelserne. Men jeg ville advare imod at kopiere de andre én til én, det er uoriginalt, det skal selvfølgelig tilpasses afsenderen.  Men det skulle nok ikke være med en kage, det er ved at være lidt for brugt.”