Hvorfor skal medarbejderne i restauranter og madboder ikke have de samme rettigheder end deres naboer bag parkens mure? Og er det virkelig retfærdigt overfor resten af Tivoli, at madboderne kan slippe billigere ved at give dårligere forhold til de ansatte?
Som så mange gange før, får vi bevis på, at vores rettigheder ikke kommer af selv
Ja; ifølge 14 ud af 18 restauranter i Tivoli Food Hall. Nej; ifølge os. Som så mange gange før, får vi bevis på, at vores rettigheder ikke kommer af selv. Det er ligegyldigt, hvor prestigefyldte og rige virksomheder er - der skal af en eller anden grund kæmpes, før der kan blive tale om ordentlige forhold.
Det koster selvfølgelig lidt ekstra for den enkelte virksomhed, men en overenskomst bør landes for respekt til de mennesker, der ligger en arbejdsindsats i den pågældende virksomhed. Dog kommer mest muligt profit på bundlinjen først for 14 ud af 18 virksomheder i Tivoli Food Hall.
Der er også liberale kræfter, som for eksempel Laura Lindahl fra Liberal Alliance, der taler om "bøllemetoder" når ansatte og fagforening laver konflikt for at skabe overenskomst. Men kære liberale forstå dog, at det er ikke bøllemetoder, at insistere på ordentlige arbejdsforhold.
Det er ikke bøllemetoder, at kræve en anstændig løn med ret til pension og tillæg for overarbejde
Det er ikke bøllemetoder, at kræve en anstændig løn med ret til pension og tillæg for overarbejde. Det er ikke bøllemetoder, at stå sammen om de krav - også når det betyder åbenbart skal komme til konflikt. Det er tværtimod den eneste fredelige måde at skabe et retfærdigt arbejdsmarked.
I et land som Danmark, der er kendt og beundret over hele verden for vores Danske Model, burde det være en selvfølge i virksomheder og politiske partier, at respektere den aftalemodel vi har, samt de konfliktredskaber der er til rådighed for arbejdsmarkedets parter. Men nej. Tilsyneladende er selv fundamentale rettigheder i et moderne samfund, så som faglig organisering, strejkeret og kollektive forhandlinger ikke fredet for de borgerliges ideologiske angreb.
Der er tale om store kæder, der ikke vil vise deres ansatte den flig af respekt
Det er istedet bølleagtigt, at skaffe ekstra profit på ryggen af unges menneskers arbejdsindsats uden at betale dem ordentligt. Det presser de nabovirksomheder, som tegner overenskomst, fordi rettigheder selvfølgelig har en pris. I virkeligheden er den unfair konkurence, som det er udtryk for endnu mere bølleagtigt end 3F’s ønske om en overenskomst.
Det er svært at forstå, at kampen virkelig er nødvendig i et land som Danmark. Det virker absurd at virksomhederne ikke vil betale deres medarbejdere en ordentlig løn. Der er tale om store kæder, der ikke vil vise deres ansatte den flig af respekt.
Det er bekymrende, at de pågældende arbejdsgivere og blå politikere, der vil have de ansatte til at arbejde mange flere år på arbejdsmarkedet, ikke vil sikre retten til pension, og dermed bidrage til en værdig alderdom. Det virker mærkeligt, at man som arbejdsgiver ikke vil anerkende mennesker, der arbejder over tid eller arbejder i deres weekender eller helligdage.
Det er ikke det arbejdsmarked vi vil have med sådanne bøllemetoder overfor ansatte
Det virker virkelighedsfjernt, at man ikke vil sikre ansatte deres ret til at vide hvornår de skal arbejde, gennem regler for arbejdstid. Men mere end noget andet virker det absurd, at man ikke vil sikre alt dette som rettigheder i en overenskomst mellem to ligeværdige parter. Det skriger til himlen, at man som arbejdsgiver forlanger at den enkelte ansatte skal stå alene og håbe på virksomhedens nåde i stedet. Det er ikke det arbejdsmarked vi vil have med sådanne bøllemetoder overfor ansatte.
Derfor støtter vi op om kampen for overenskomst i alle virksomheder i Tivoli Food Hall.