Annonce

Den kreative branche skal kun have tilskud, hvis den sikrer ordentlig lønvilkår

Hvis man gerne vil modtage offentlige tilskud, så skal det være en forudsætning at man lønner sine ansatte – herunder freelancere og løst ansatte – ordentligt.
Den kreative branche er kendt for også at være særdeles kreativ, når det gælder om at slippe for at betale de mange freelancere og projektansatte en ordentlig løn på niveau med, hvad de fastansatte får. Det bør regeringen gøre op med ved at gøre det til en betingelse fremover, at man kun modtager tilskud for det offentlige, hvis alle tilknyttet arbejdspladsen eller projektet får en løn, der matcher de fastansatte.

Den kreative branche er kendt for også at være særdeles kreativ, når det gælder om at slippe for at betale de mange freelancere og projektansatte en ordentlig løn

Begrebet ”den kreative branche” dækker alt fra Det kongelige Teater og Operaen til små festivaler, hvor der rigtig kan nørdes igennem en hel dag eller en weekend. Derimellem befinder sig alle medier, museer, teatre, filmfolk, musikere, forfattere, forlag, modeindustrien og så videre. Fælles for dem er, at de alle i vid udstrækning gør brug af freelancere, dels fordi mange arbejder fra projekt til projekt, dels fordi det er billigere.

Det stiller krav, når man modtager offentlig støtte

For det er også et fællestræk ved den kreative branche, at de er nødt til at vende hver en mønt: Langt de fleste ikke ville kunne klare sig uden offentlig støtte. Nogle får penge via finansloven, andre får tilskud fra kommunen og atter andre får penge til konkrete projekter fra diverse offentlige puljer.

Netop derfor må det være muligt – og rimeligt – at stille krav i forbindelse med tildelingen af offentlige penge. Og at kunne forvente, at kravet efterkommes uden protester.

Resultatet er, at der nu er freelancere, der accepterer en betaling, der svarer til 1.000 kr. om dagen

Jeg har selv arbejdet som freelance journalist i en menneskealder, og jeg har kun oplevet, at freelancernes honorarer er blevet dårligere og dårligere. Mediebranchen er presset: der fyres mange og ansættes kun få nye. I stedet benytter man sig af freelancere, som der bliver flere og flere af, så aflønningen presses. Resultatet er, at der nu er freelancere, der accepterer en betaling, der svarer til 1.000 kr. om dagen.

Det er ikke meget – og slet ikke, når man selv skal betale hele pensionsopsparingen, ferien, efteruddannelsen og alt det andet, der følger med en fastansættelse. Netop nu kører der blandt journalister en større debat om emnet med udgangspunkt i den kommende Radio Loud, der vil give sine freelance-natværter en nærmest symbolsk lav løn. Den tidligere tillidsmand på Berlingske, Uffe Gardel, beskriver problemets udvikling og fagforeningens manglende evne til at gøre noget ved problemet i denne kommentar.

Mogensen og Hummelgaar skal gå forrest 

Udviklingen er den samme i alle andre dele af den kreative branche. På nogle områder er det endda kendt og accepteret, at unge mennesker arbejder gratis, f.eks. som runnere (altmuligmænd) ved filmoptagelser eller som dansere og korsangere i musicals. Højst får de en symbolsk aflønning – men det ser godt ud på dit cv, du får et netværk i branchen og mulighed for at vise dig frem, som de mest almindelige argumenter lyder, når ordningen skal forsvares.

Alle skal have en ordentlig løn, de kan leve af

Sådan skal det naturligvis ikke være. Alle skal have en ordentlig løn, de kan leve af. Også hvis de arbejder for at få drømmen om at blive professionel sanger til at gå i opfyldelse. Derfor bør regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og kulturminister Joy Mogensen i spidsen sørge for, at det fremover bliver en betingelse for at modtage offentlige tilskud, at også freelancere og andre løsarbejdere får en løn på niveau med branchen.

Peter Hummelgaard har netop fået flertal for en lov, hvor det fastslås, ”at uanset om man er ansat hos en dansk eller udenlandsk vognmand, skal man have en ordentlig løn for sit arbejde i Danmark, svarende til den mest udbredte overenskomst på området,” som beskæftigelsesministeren her forklarer det.

Kravene gælder allerede på privatskolerne 

Tilsvarende regler findes allerede på nogle områder. F.eks. når det gælder tilskud til privatskolerne: ”Det er en forudsætning for at modtage tilskud fra staten, at skolen følger overenskomsten (mellem Staten og Lærerne Centralorganisation), uanset undervisernes baggrund og forudsætninger,” som det forklares på privatskolernes hjemmeside.

'Det er en forudsætning for at modtage tilskud fra staten, at skolen følger overenskomsten'

Og skal man have tilladelse til at køre med gods, står der i bekendtgørelsen om godskørsel §6, stk. 3, at ”indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.”

Alle disse eksempler vedrører fastansatte. Men de er gode forbilleder for, hvad der bør gælde overalt og omfatte alle. Også freelancere og andre løst ansatte i den kreative branche.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Bjarke Larsen er forlagschef og freelance-journalist.


Flere artikler om emnet