Kulturministers afgang var ventet

“Joy Mogensens problem var, at hun endte med at blive kvast mellem interessenterne på området og regeringens retoriske felttog mod kultureliten,” lyder det fra chefredaktør.
Hun er blevet kritiseret og udråbt som regeringens mest upopulære minister, men efter at kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) søndag meddelte sit stop mener nogle i dag, at kritikken kammede over og blev personlig.

Joy Mogensen er blandt andet blevet kritiseret for at have fortalt musikmagasinet Gaffa, at hendes yndlingsplade er “Absolute Music 2” (fra 1993, med blandt andre Charles & Eddies ”Would I Lie to You”, Duran Durans ”Ordinary World” og R.E.M.s ”Drive”), og at “der er lige så meget kultur i en håndboldhal som i et teater”, som hun fastslog i DR2s Deadline i sommeren 2020.

“Alle elitære typer, der de seneste to år har hadet, ydmyget og jaget Joy Mogensen for at være for meget frikadelle og håndboldkamp: Vis jer som store mennesker, og stop nu,” skriver De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, på Twitter.

“Lige nu. Hun er gået. I er for meget. Også selvom hun var for lidt.”

placeholder

Løbet tør

Ifølge Joy Mogensen, som er tidligere borgmester i Roskilde og blev hentet ind på ministerholdet efter folketingsvalget i 2019, er hun løbet tør for overskud.

At blive minister, at miste sin datter og at have håndteret coronakrisen på to ressortområder har sat sine spor.

Efter at Joy Mogensen blev udnævnt som minister, fik hun et dødfødt barn. Nu er hun gravid igen.

”Hver af de tre ting i sig selv er livsændrende udfordringer, og jeg er løbet tør for overskud," skriver den nu tidligere kulturminister på Facebook.

Og da jeg altid har været i politik med den tommelfingerregel, at man kun skal være der så længe, man kan give alt, hvad man har i sig, så giver næste skridt sig selv.

”Det andet er, at jeg har været bedst i mit liv som politiker, når jeg kunne samle mine politiske kolleger og samfundets aktører omkring visioner og løsninger.

”Den måde at arbejde på, som virkede for mig som lokalpolitiker, har jeg ikke kunnet tage med ind i landspolitik. Så jeg skal finde et arbejdsliv, hvor det, jeg er god til, skaber resultater for andre. Det er løsningerne mere end debatterne, der har optaget mig som politiker."

placeholder

Ingen overraskelse

Stoppet kommer ikke som den store overraskelse for politiske kommentatorer.

Ekstra Bladet tidligere chefredaktør, Hans Engell mener, at det længe har været synligt, at Joy Mogensen “levede et glædesløst politisk liv” i Kultur- og Kirkeministeriet.

Udsat for mobning ikke mindst fra den finkulturelle verden

“Hun har været udsat for mobning ikke mindst fra den finkulturelle verden og dele af Folketinget og medierne,” siger Hans Engell til Berlingske.

“Det var helt åbenlyst, at her havde vi en minister, som var ved at køre træt og miste humøret og var begyndt at blive noget ensom.”

I leder skriver Politiken, at “ingen minister er stærkere end den politik, hendes regering fører.

“En forfejlet kulturpolitik blev Joy Mogensens fald, og det bliver nu den nyudnævnte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens altoverskyggende opgave at få arbejdet Socialdemokratiet ud af den blindgyde, regeringen desværre er havnet i på kulturens område,” hedder det.

placeholder

To interesser

Kristian Madsen, chefredaktør og administrerende direktør for A4 Medier, mener, Joy Mogensens efterfølger bør gøre klogt i hvert fald at ændre retorikken.

Valget af  “Absolute Music 2” fik Berlingske til at spørge, om det var et populistisk forsøg på at fremstå nede på jorden og folkelig. “Se mig, jeg er provinsens Afrodite, født i ølskummet fra bøvsende halfester, uppercuts, rom i cola og hapsdogs,” som det hed.

Eller om det blot var er “en overrumplende eksponering af flad smag og en armodig kulturel kapital.”

“Joy Mogensens problem var, at hun endte med at blive kvast mellem interessenterne på området og regeringens retoriske felttog mod kultureliten, der aldrig lød naturligt i hendes mund,” skriver Kristian Madsen på Twitter.

“Halsboe ( den nye kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen red.) kan gøre meget for at undgå den skæbne med en lille justering i retorikken.”

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Altså, hvor er det da dejligt at have nået toppen og være minister. Det stråler jo ligefrem ud af Ane Halsboe Joy. Målet for ens politiske ambitioner er ikke længere at være der for folket. Det er i dag kun ens egne mål som tæller og se godt ud på TV.

Annonce