Begejstringen var stor her i HK, da regeringen i sit udspil til uddannelsesreformen lægger op til at gøre efteruddannelse gratis for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse i bagagen.

Det har HK kæmpet for længe. Vi skal satse meget mere på livslang læring.

For det er så vigtigt for vores arbejdsmarked, at vi har gode muligheder for at få nye kompetencer – uanset hvor vi er i vores arbejdsliv.

Derfor er det så godt at se, at regeringen gerne vil efter- og videreuddannelse på det her område. Og derfor vil det være skørt, hvis regeringen, når det gælder beskæftigelsesreformen, så vælger at gå stik imod sine egne gode intentioner og ambitioner om en arbejdsstyrke, der står stærkt, selv om verden ikke står stille.

Sparekrav på tre milliarder kroner giver ikke mening

Regeringens Ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats anbefaler at spare på uddannelse til ledige.

Op til en milliard kroner. Og hvis Christiansborg vælger at gå den vej, kan det meget vel ende med at blive en noget dyr omgang.

Derfor har De økonomiske vismænd (DØR) rettet hård kritik mod ekspertgruppens anbefalinger.

Problemet er, som DØR har understreget gentagne gange, rammen for ekspertgruppens arbejde. Opgaven fra regeringen var klar: 

Find tre milliarder kroner i besparelser på beskæftigelsesindsatsen.

DØR frygter, at besparelserne på uddannelse vil gøre det sværere at komme i job

Og så er vi altså oppe i en størrelsesorden, hvor politikerne risikerer at fægte så vildt om sig med sparekniven, at de ender med at skære indsatser fra, der rent faktisk er vigtige for at hjælpe ledige i arbejde.

DØR frygter, at besparelserne på uddannelse vil gøre det sværere at komme i job. Det kan hverken den enkelte ledige eller vores samfund være tjent med.

DØR’s kritik bygger på ”Humlum-analysen”, som er opkaldt efter en af økonomerne bag. Analysen bruger en ny metode, som er bedre til at undersøge, hvad effekten er, når ledige tager uddannelse og opkvalificerer sig.

Og det virker: 

Ifølge analysen er beskæftigelsen 29 procent højere to år efter for ledige, der færdiggør hele uddannelsesforløbet.   

Ministeriernes regnemaskine trænger til en opdatering

Muligheden for at få nye kompetencer og færdigheder er med andre ord afgørende. Og især for ledige, som er nødt til at skifte spor.

Men sådan ser Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet ikke på det.

Beskæftigelsesministeriet har afvist analysen, fordi den endnu ikke er fagfællebedømt og udgivet i et anerkendt økonomisk tidsskrift

Deres argumentation går i stedet på, at der går længere tid, før ledige kommer i job, hvis de først skal bruge tid på at uddanne sig.

Flere har forsøgt at ændre ministeriernes opfattelse med udgangspunkt i Humlum-analysen. Men det er ikke lykkedes.  Selv om Finansministeriet har indrømmet, at Humlum-analysens metode giver bedre evidens og et mere solidt grundlag end det, deres egne regnemetoder baserer sig på.

Beskæftigelsesministeriet har afvist analysen, fordi den endnu ikke er fagfællebedømt og udgivet i et anerkendt økonomisk tidsskrift.

Det kan den være på vej til at blive nu i Journal of Political Economy.