Risgaard blev første gang valgt som formand for FH på organisationens stiftende kongres i 2018, hvor det daværende LO og FTF fusionerede pr. 1. januar 2019.
”Jeg er meget taknemmelig over genvalget og glæder mig til at forsætte vores fælles kamp for lønmodtagerne," udtaler Lizette Risgaard og fortsætter:
Vi har meget at være stolte af de sidste fire år
"Vi har meget at være stolte af de sidste fire år. Det drejer sig blandt andet om retten til tidlig pension, forhøjet dagpengetillæg og alle trepartsaftalerne, der holdt hånden under både lønmodtagere og virksomheder under coronaen. Men vi har meget mere at kæmpe for, og her står blandt andet grøn omstilling, vores velfærdssamfund og livslang uddannelse på dagsordenen.”
Lizette Risgaard startede sin fagforeningskarriere som HK-tillidsrepræsentant, og fra 2000-2007 var hun formand for HK/Service København. I samme periode bestred hun hvervet som næstformand i LO-Storkøbenhavn.
Før fusionen var Lizette Risgaard formand for LO i perioden 2015-2018, og før det næstformand samme sted fra 2007-2015.
Også de to næstformænd i FH, Morten Skov Christiansen og Nanna Højlund, blev tirsdag genvalgt.
Morten Skov Christiansen blev på kongressen valgt som stedfortrædende formand
Morten Skov Christiansen blev på kongressen valgt som stedfortrædende formand.
Morten Skov Christiansen er uddannet elektronikmekaniker og startede sit politiske arbejde som ungdomskonsulent hos først Dansk Metal og siden i LO.
Morten Skov Christiansen har desuden været faglig sekretær i Metal Hovedstaden og senest formand for LO-Hovedstaden, inden han i 2015 blev valgt til næstformand i LO. En post han blev genvalgt til efter fusionen i 2019.
Kommentarer
Så vil jeg da sige tillykke til Lizette.