Statens udgift til fradrag for lønmodtagernes fagforeningskontingent styrtdykker

Fradraget kostede i 1994 statskassen 6,5 milliarder kroner - i 2019 koster fradraget kun statskassen 1,9 milliarder
Foto: Pressefoto: FH/Jesper Ludvigsen
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
Statens udgifter forbundet med lønmodtagernes ret til at fratrække deres udgifter til fagforeningskontingent fra i skat er styrtdykket gennem de seneste 25 år.

Det viser tal fra en analyse, som Fagbevægelsens Hovedorganisation denne uge har fremlagt.

I 1994 var skatteværdien af fradraget for fagforeningskontingentet 44,7 procent i gennemsnit.

I dag er skatteværdien faldet til kun 25,6 procent

I dag er skatteværdien faldet til kun 25,6 procent.

Det er den ene af hovedårsagerne til, at statens udgift til lønmodtagernes ret til at fratrække fagforeningskontingentet fra i skat er styrtdykket over de seneste 25 år.

En anden hovedårsag er, at markant færre er medlemmer af et fagforbund - sammenlignet med tidligere.

Statens udgift faldet med 4,6 milliarder kroner

I tørre tal ser realiteterne således ud:

I 1994 indbetalte lønmodtagerne 14,6 milliarder kroner i fagforeningskontingenter. Det tal var i 2019 faldet til 7,5 milliarder kroner.

I 1994 kostede retten til at trække sit fagforeningskontingent fra i skat statskassen 6,5 milliarder kroner. Statens udgift på den konto er 25 år senere - 2019 - faldet til kun 1,9 milliarder.

faldet med hele 4,6 milliarder kroner over de seneste 25 år

Statens udgift til lønmodtagernes fradrag på det her område er med andre ord faldet med hele 4,6 milliarder kroner over de seneste 25 år.

Foreslår fradrag hæves fra 6.000 til 7.000

Fagbevægelsens Hovedorganisation finder det positivt, at S-regeringen - som led i en styrkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel - har foreslået, at forhøje beløbsgrænsen for fradrag på fagforeningskontingenter fra 6.000 til 7.000 kroner årligt.

Men Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår, at regeringen også ser på den udhuling af skatteværdien af fradraget for fagforeningskontingenter, som har fundet sted:

er man nødt til at stoppe den her udhuling

“Hvis man gerne vil have en stærk dansk arbejdsmarkedsmodel, er man nødt til at stoppe den her udhuling. Hvis politikerne vil sikre den danske model, bør de råde bod på fortidens synder og gøre det mere attraktivt at være medlem af en fagforening,” siger Lizette Risgaard på baggrund af tallene fra FH-analysen til Berlingske.

Regeringen foreslog i september med fremlæggelsen af “Danmark kan mere I”, at hæve fradraget for fagforeningskontingenter fra de nuværende 6.000 til 7.000 kroner årligt.

Lizette Risgaard kvitterer for forslaget om hæve lønmodtagernes ret til at fratrække 1.000 kroner yderligere årligt i fagforeningskontinget i skat. Men hun understreger, at skatteværdien af fradraget bør “genetableres”:

"Ros til regeringen for at ville hæve loftet for fagforeningsfradraget. Nu må alle dem, der hylder den danske model sætte handling bag ordene og sikre ordentlige fradrag for de lønmodtagere, som tager ansvar og finansierer benarbejdet," skriver Lizette Risgaard i et tweet på Twitter.

Arbejdsgiverfradrag: Op til 6,1 milliarder kroner

Arbejdsgiverne har også ret til at trække deres kontingent til en arbejdsgiverorganisation fra i skat.

Modsat lønmodtagerne er der intet loft over, hvor meget arbejdsgiverne trækker fra i skat på den konto. Det har skatteminister Morten Bødskov (S) oplyst i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg sidste uge.

trække godt 6,1 millioner kroner fra i skat i kontingent til Dansk Industri

Som tidligere omtalt i Netavisen Pio er det ikke småbeløb arbejdsgiverne kan trække fra. Således kan en række større virksomheder, som er medlemmer af Dansk Industri, trække godt 6,1 millioner kroner fra i skat i kontingent til Dansk Industri.

Det oplyser Dansk Industri på sin hjemmeside.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja, sådan er det med vennerne, som hellere vil være venner med vore modstandere (nogle kalder dem misforstået for venner) i erhvervslivet.
En af Mettes forgængere sænkede i sin statsministertid den effektive skat (= det reelle skattebeløb sat i forhold til Bruttoindkomsten) fra 25% til 20,5 for gennemsnittet af de 10% med de højeste indtægter; omvendt var det for de 10% med ringeste indkomster.
Hvorfor er der så stort et fald af fagforeningskontingent betalende arbejdere og ansatte. Se på, at fx sygeplejersker ikke fik andet ud af deres strejke end duer på taget. Og sådan har det gået nu i næsten hele den tid, hvor den neoliberale og Giddens/Blairs 3. vej har redet økonomien og således har omfordelt fra fattig til rig.
Hvor de effektive skatteprocentsats på Ankers tid for de 10 % laveste indkomster var 24% og for de
10 % højeste indtægter var 29 %, så er skatteprocenten for denne for de laveste indkomster idag angivet på skattekortet gerne
angivet som 38%, hvortil det kommer en merværdiskat på 25%, hvormed den resterende indkomst generelt konsumbeskattes med. - Således er det ikke meget tilbage til fagforeningen, desværre.

Det interessante er at når meninger falder ud, falder virkeligheden også ud.

Fagforeninger opstod fordi virkeligheden på arbejdsgangenes gulv, ofte ikke passede med virkeligheden i hovedet på direktøren.

Når fagforeninger bliver for stærke falder meningerne ligeledes ud.

Menneskeskabte klimaforandringer har selvfølgelig intet med stærke fagforeninger at gøre?

Inflation har altid været fagforeningernes største udfordring!

Afhjælpningen af klimaforandringerne kommer til at skabe en inflation, der vælter fagforening på fagforening, hvis ikke de endnu gode tider formår at få historien fortalt i tide.

Alles kamp imod alle venter allerede derude! Blot kampen for billig strøm og gas er allerede på vej til at vælte Europas største fagforening EU.

Troen på fællesskabet har de unge mistet for længst!

Det ordnede det socialdemokratiske testregime i folkeskolen!

Ingen fagforening så det komme!

Alle fagforeninger snorksov, da folkeskolelærerne kæmpede deres egen kamp.

Fagforeninger kan starte fra scratsch efter sygeplejekonflikten!

Hvor var solidariteten?

På en ferierejse i Thailand!

Lig CO2 udslippet fra en bil i et helt år!

Verden er blevet for kompliceret til at fagforeninger spiller en rolle!

Der sidder nogle få på bestemte poster og lukker ned for alt fra gulvet!

Virkeligheden er uinteressant. Spindoktorerne styrer ad helvede til!

I Sverige skal CO2 udslippet for hver lønmodtager reduceres fra nu gennemsnitlig 9 ton for hver om året til blot 1 ton.

De fattigste svenskere har et udslip på bare 4 ton CO2 om året. Hvorimod de rigeste har et udslip på 49 ton.

90% af svenskerne har allerede reduceret CO2 udslippet de seneste år.

De øvrige 10% rigeste har øget deres CO2 udslip betydeligt.

At lægge afgifter på CO2 har den tunge ende nedad, og vil ramme de fattigste svenskere hårdest.

Derfor bør fagforeninger satse på en “personlig udslipsret”, som en slags klippekort for klimaet.

Under 2. Verdenskrig hed det rationeringskort!

Klimakampen er global og verdensomspændende!

Klimarationeringskort er vejen frem for fagforeninger!

Den eneste måde hvorpå fattige fagforeninger kan udspille rige fagforeninger!

Den eneste måde hvorpå fattige lønmodtagere kan få samme rettigheder som rige lønmodtagere.

Hvorfor skal den ene arbejderfamilie ikke kunne få mælk, kød og cowboybukser, blot fordi den anden akademikerfamilie skal flyves til USA hvert andet år?

Klimarationeringskort er fremtiden. Især for fagforeninger. Nye overenskomstkrav!

Annonce