Lovforslag om en ekstra arbejdsdag nært forestående

Lønmodtagerne kompenseres for at skulle arbejde en dag ekstra med flere feriepenge
Foto: Jens Honoré
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Lovforslaget om at lønmodtagerne skal arbejde en ekstra dag - ved at man sløjfer en helligdag - er nært forestående. Sandsynligvis offentliggøres lovforslaget senere torsdag, erfarer Netavisen Pio.

På et orienteringsmøde onsdag blev arbejdsmarkedsparter orienteret af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om hovedtrækkene i lovforslaget. Et sikkert tegn på at lovforslaget er på trapperne.

Lønmodtagerne bliver kompenseret for at skulle arbejde en ekstra dag. Kompensationen kommer i form af forhøjet ferietillæg.

TV 2 erfarer, at forhøjelsen af ferietillægget bliver på 0,5 procent.

Men kompensationen formilder ikke fagbevægelsen, erfarer Netavisen Pio. Herfra mener man fortsat, at planen om at lade lønmodtagerne arbejde en dag ekstra om året er en rigtig dårlig ide.

Med en forhøjelse af det årlige, særlige ferietillæg, som udbetales til ansatte, der har ferie med løn, forsøger SVM-regeringen at imødegå den massive kritik fra fagbevægelsen, om man ved at afskaffe en fridag blander sig i overenskomster, som arbejdsmarkedets parter står for. Uden indblanding fra Christiansborg

Hvis man tjener 300.000 kroner vil den kommende kompensation altså udgøre 1.500 kroner.

Ordførere orienteres 13.30

Partiernes beskæftigelses- og kirkeordførere er indkaldt til et møde om "afskaffelse af en helligdag" med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og kirkeminister Louise Schack Elholm (V) på et møde i Folketinget kl. 13.30. torsdag.

Mødet er aftalt til at vare en time.

Det betyder alt andet lige, at SVM-regeringen sandsynligvis indkalder til et pressemøde om afskaffelse af en helligdag - sandsynligvis Store Bededag - umiddelbart efter mødet med ordførerne.

Opdateres

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Og den ulighedsskabende fremfærd fortsætter. Socialdemokraterne fortsætter den neoliberale stil.

ENIG! - OG skaffer sig færre stemmer ved kommende folketingsvalg

Helligdagen kompenseres med 0,5 % af årslønnen i ekstra feriepenge, hvem skal betale dem ? Er det penge der falder ned fra himlen eller er det arbejdsgiveren der skal betale ? Og når det er det, øver det så ikke indflydelse på overenskomstforhandlingerne ? Eller er det meningen de 0,5 % skal komme fra skatteborgerne, for yderligere at forvride skattebetalingen, ja vi ved det ikke ?

Uanset kompensationer så synes jeg stadig at afskaffelsen af Store Bededag er et udtryk for en slem herremandsmentalitet - Borgen mangler penge, så må vores folk da bare arbejde noget mere. Vi nedlægger sgu en fridag.
En landsfader eller -moder havde givet os en ekstra fridag.

Vi har flertal. DET SKAL I KULIER DÆLME NOK FÅ AT FØLE.

For øvrigt: HVEM er i denne omgang kommet med forslaget om at nedlægge Store Bededag som helligdag?
Det kan da vist kun være en ateist!!!

Det er ikke kun en helligdag der nedlægges, det er først og fremmest en ekstra arbejdsdag der indføres, staten vil bestemme hvor mange dage vi skal arbejde, det er begyndelsen til indførsel af slaveri, for når folk der i forvejen arbejder fuld tid, får den tid forlænget med en dag, hvor længe kan vi så tillade at folk arbejder på deltid eller slet ikke findes på arbejdsmarkedet ?

Annonce