Managementkultur bygger på kulsort menneskesyn

Moderne ledelsesteorier har det til fælles, at de handler om driftoptimering, koste hvad det koste vil. Resultatet er, at stadigt flere rammes af stress og ”går ned med flaget”. I stedet bør der skabes frirum til, at de ansatte kan komme med forslag til forbedringer.
Lad det være sagt med det samme; Jeg er ikke maskinstormer. Ej heller er jeg imod udvikling og ”optimering” af arbejdsprocesser. Kan noget gøres smartere, ja, hvorfor så ikke gøre det. Men jeg er kritisk overfor den udvikling, der er sket på arbejdsmarkedet, hvor man omfavner ledelsesteorier uden at forholde sig til konsekvenserne.

Gennem de sidste år er der opstået en blind tro på, at ledelsesskabt arbejdsglæde er vejen til øget produktivitet. Glade ansatte er jo mere effektive. Men den kunstigt skabte arbejdsglæde har en bagside. Stress, nedslidning, manglende deltagelse i udvikling - og umenneskeliggørelse af den enkelte.

Konsulenternes indtog skabte demotiverede medarbejdere
Som tidligere fællestillidsrepræsentant i Post Nord har jeg været vidne til udbredelsen af et utal af ledelsesformer. Enhver delproces er kommet under lup, blev vurderet og evaluret i søgningen efter at optimere alle arbejdsprocesser.

I begyndelsen deltog mange af mine daværende kollegaer gladeligt i arbejdet med udvikling af smartere arbejdsmetoder. Der blev holdt utallige tavlemøder, hvor små forbedringer blev drøftet og indarbejdet i arbejdet. Særlige arbejdsprocesser blev filmet, og konsulenter vurderede om mine kollegaer kunne ændre arbejdsmetode.

Ledere kom på absurd dyre Shingo-kurser for at få dybere indsigt i ”Filosofien bag LEAN”. Efter hjemkomsten fra kurset lyste troen på LEANs lyksaligheder ud af deres øjne, og vidste man ikke bedre, så skulle man tro, at der var tale om en nyreligiøs bevægelse. Nu skulle mine kollegaer ikke blot ”optimeres” men de skulle anerkendes og roses, alt imens presset for at hive de sidste arbejdskræfter ud af hver enkelt blev stadigt større.

Vidste man ikke bedre, så skulle man tro, at der var tale om en nyreligiøs bevægelse

Som tiden gik, mistede et stigende antal kollegaer lysten til at deltage i optimeringsarbejdet. Flere blev demotiverede, da de oplevede, at de ikke havde reel indflydelse på projektet, men var med for at virksomheden kunne vise ”åbenhed”. Ytringer, der ikke passede ind i ledelsesfilosofien, ansås som illoyale og negative. Ytringer, der ikke passede ind, tiedes ihjel.

Mange oplevede, at med driftoptimeringen og ensretningen, forsvandt forskelligheden og lysten til at gøre en forskel. Presset på den enkelte steg konstant, ligesom de små frirum i dagligdagen blev fjernet.

De kollegaer, der gennem årene gladeligt var kommet med forslag til forbedringer, tiede. Andre bukkede nakken og gjorde, hvad der blev beordret, uanset om ordren ville forbedre eller forsinke driften. Produktiviteten faldt i flere tilfælde tilbage til før konsulenternes indtog, men nu med kollegaer, der havde mistet lysten til at tage aktiv del i udviklingen af arbejdet.

Respekt og fleksibilitet har sikret stærk konkurrencekraft
Post Nord er langt fra den eneste virksomhed, der har mærket konsekvenserne af disse ”moderne ledelsesteorier”. Tværtimod kendes metoderne fra langt størstedelen af landets store og mellemstore virksomheder og i det offentlige kendes det som ”new public management”. Jo, kært barn har mange navne.

LEAN, Anerkendende ledelse, Teambuilding og andre optimeringsmetoder har ét til fælles: Det handler om driftoptimering og det koste hvad det koste vil. Resultatet er, at stadigt flere rammes af stress og ”går ned med flaget”. Menneskesynet der ligger bag er kulsort og bygger på, at den ansatte alene er en ”ressource”. Men undskyld mig. Ansatte er ikke en ressource i stil med det værktøj eller robotter. Det er mennesker med rettigheder og behov.

Menneskesynet der ligger bag er kulsort

Det er da tankevækkende, at stress er blevet folkesygdom nr. 1, samtidigt med, at arbejdspladserne er blevet ”optimeret”. Vi burde sætte en stopper for den evige jagt på kortsigtet optimering. Hvad hjælper det, at en virksomhed kortvarigt får drift optimeret sin produktion, hvis det sker på bekostning af dets ansatte?

Flere undersøgelser har vist, at de skandinaviske virksomheders stærke konkurrencekraft er skabt gennem fleksibilitet og respekt for hinanden, uanset om man er direktør eller arbejdsmand. Vores flade struktur har sikret, at ingeniøren har udviklet nye arbejdsmetoder i tæt samarbejde med arbejdsmanden, der står ved maskinen.

Vi skal naturligvis arbejde for, at virksomhederne styrkes og forbedrer konkurrencekraften. Skal vi for alvor udvikle virksomhederne, bør vi arbejde for reel indflydelse på arbejdet. Samarbejdsudvalg skal indføres i alle virksomheder og indholdet af udvalgene bør styrkes.

Der skal skabes frirum til, at ansatte kan komme med idéer og forslag til forbedringer. Frirum bygget på reel inddragelse der sikrer, at alle kan komme til orde uden at det anses for negativt og illoyalt. Det vil øge indsigten i virksomhedernes udfordringer og det vil øge den enkelte ansatte lyst til at tage del i udviklingen.

 

Morten Søndergaard er faglig sekretær i fagforbundet 3F.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook