Mandela, Støjberg og det borgerlige hykleri

Venstres Inger Støjberg hykler, når hun den ene dag hylder Mandela og den næste dag handler stik imod Mandelas ånd.
Læserindlæg: Verden har mistet en stor og betydningsfuld personlighed, og der er ingen tvivl om, at verden efter torsdag den 5. december er blevet fattigere. Mandelas tanker og idealer har inspireret mig og mange millioner verden over. Mandela er død, men hans tanker, visioner og kamp for frihed, lighed og retfærdighed er udødelige.

Mandela har kæmpet mod racisme og diskrimination både under og efter apartheidregimet. Men mens han kæmpede imod de hadefulde handlinger og holdninger, som er baseret på menneskets hudfarve, etnicitet og religion, blev han af de borgerlige i Danmark kaldt for terrorist. Da Pia Kjærsgaard var Folketingsmedlem for Fremskridtpartiet, sagde hun følgende:

Man bør lytte til det sydafrikanske styre i stedet for at føje lederen af terrororganisationen ANC, den netop løsladte Nelson Mandela”.

Samme klub mindes Mandela i dag uden at sige undskyld til ham. De mindes ham, mens de til hver en tid kæmper ihærdigt imod hans kamp. De mindes ham med de pæneste ord, mens de bruger hver lejlighed til at anvende de mest grimme over for en bestemt befolkningsgruppe i vores samfund. Som Pia Kjærsgaard for eksempel sagde i DR2 Deadline tilbage i 2010:

Men islam i sin grundsubstans, og det er det, jeg syntes, vi skal forholde os til, er en voldsforherligende religion.”

Og Søren Espersen sagde på PET's ekstremismekonference i 2009:

Jeg synes, at islam er det største problem i verden.”

Sådan et angreb er baseret på menneskets hudfarve, etnicitet og religion. Altså, den trekant, som Mandela kæmpede hele sit liv for at knække.

Inger Støjberg står sig for generalisering og fordømmelse, mens Mandela stod for tilgivelse og kærlighed.

Mens Inger Støjberg mindes Mandela på hendes Facebookside, angriber hun atter en gang muslimerne, blot to dage forinden.

Inger Støjberg står for generalisering og fordømmelse, mens Mandela stod for tilgivelse og kærlighed.

Politikere som Inger Støjberg kan (eller vil) ikke forstå, hvorfor ikke kristne-borgere også søger julehjælp. Hun vil ikke forstå, at når folk er fattige, så søger de hjælp. Ligegyldigt, hvad hjælpen hedder. I stedet for at debattere hele fattigdommen i Danmark, angriber Inger Støjberg de fattige borgere med muslimsk baggrund.

Det er respektløst og dobbeltmoralsk at mindes frihedens symbol den ene dag og angribe en bestemt befolkningsgruppe grundet dennes religion en anden dag. Det kan aldrig hænge sammen. Og det er et godt eksempel på de borgerliges hykleri.

Mustafa Adham er medlem af Socialdemokraternes centrale Forsknings- & Teknologiudvalg og bestyrelsesmedlem i Vejle Partiforening.


Kommentarer fra Facebook