Liste: Regeringen producerer misinformation på stribe

Regeringen i fakta-problemer i sager om sygefravær, integration af 3. generationsindvandrere og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
Tre gange på stribe er regeringen blevet snuppet i misinformation.

1: Senest har regeringen – ved innovationsminister Sophie Løhde (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) – fortolket en ny undersøgelse af sygefraværet i den offentlige sektor – ’Økonomisk analyse: Sygefraværet i den offentlige sektor’ på en misvisende måde.

Undersøgelsen af sygefraværet viser, at de offentligt ansatte har fem sygedage mere om året end de privatansatte. ”Sygefraværet skal ganske enkelt ned,” proklamerede Troels Lund Poulsen på den baggrund i Berlingske den 2. januar. Og Sophie Løhde istemte med et ”Det er uforklarligt” om forskellen i sygefraværet blandt de offentligt og de private ansatte.

Men Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen glemte i den forbindelse at nævne, at forskellen på de fem dage fremkommer, fordi regeringen ikke har renset tallene for kendte forskelle på det offentlige og det private arbejdsmarked. Det siger eksperter i sygefravær og velfærdsforskning samstemmende.

Renset for de kendte forskelle er de offentligt ansatte gennemsnitligt 2,5 dage mere syge om året end de privatansatte. Og taler vi om kortvarig sygdom, som er langt den mest udbredte, så er offentligt ansatte 0,5 dage mere syge om året end de privatansatte.

Fakta-tjek sender Støjberg i nyt samråd

2: I december måned fremlagde udlændingeminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) en opsigtsvækkende rapport, der angiveligt afslørede, at 3. generationsindvandrerne var ringere integreret end 2. generationsindvandrerne.

”Undersøgelsen viser, at vi har abonneret på et helt forfejlet syn,” konkluderede Støjberg hurtigt.

”Jeg har forladt troen på, at integrationen går fremad, senere end Inger, men det har jeg nu,” lød den klare konklusion fra Merete Riisager.

Rapporten blev ”breaket” som det hedder i journalistsprog, via Berlingske 16. december. Det skete under overskriften: ”Indvandrerne fik børn, der fik børn – og de halter stadig efter.”

Siden viste det sig, at der ikke var belæg for de to ministres konklusioner. Ministerierne ændrede direkte i den endelige rapport – blandt andet blev en række forbehold tydeliggjort og fremhævet. Dog uden at fortælle Berlingske om ændringerne.

3: Tirsdag skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et samråd forklare, hvorfor hun under et samråd 28. november i beskæftigelsesudvalget satte lighedstegn mellem ordningen for udenlandske landbrugspraktikanter og ”sundhedspraktikanter”. Sagen er en udløber af regeringens bestræbelser på at få øget rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft.

Da Netavisen Pio gav sagen et fakta-tjek, viste det sig, at Inger Støjbergs ”sundhedspraktikanter” i virkeligheden var færdiguddannede læger eller næsten færdiguddannede læger. Det fremgik af skriftlig dokumentation, som Udlændingeministeriet fremsendte til Netavisen Pio.

Udvalget er blevet udsat for grov manipulation

På den baggrund følte SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, sig godt og grundigt snydt:

”Nu letter tågerne. Nu forstår vi, at Støjbergs påståede "sundhedspraktikanter" i virkeligheden er læger. Udvalget er blevet udsat for grov manipulation. Derfor indkalder jeg ministeren i et nyt samråd, hvor hun må forklare, hvordan i alverden hun kan finde på at påstå, at landbrugspraktikanter med få måneders erfaring fra en lokal landbrugsuddannelse fra Ukraine kan sammenlignes med universitetsuddannede læger fra Tyskland. Nu får ministeren chancen for at beklage de misvisende informationer, hun gav os i onsdags,” siger Karsten Hønge dengang.

Den chance, som Karsten Hønge omtaler, er så tirsdag, hvor Inger Støjberg på ny skal forklare sig over for beskæftigelsesudvalget.

Berlingske retter og beklager

Forløbet om rapporten om 3. generationsindvandrerne førte i øvrigt til, at Berlingske – højst usædvanligt – 22. december ændrede rubrikken i den oprindelige artikel til nu: ”Opråb fra ministre: Problemer med integration af børn af ikke-vestlige indvandrere”. Berlingske forsynede også den oprindelige net-artikel med følgende – ganske bemærkelsesværdige - beklagelse:

” Berlingske har begået fejl i artiklen, der online har haft overskriften »Indvandrerne fik børn, der fik børn - og de halter stadig efter«. Artiklen havde på print overskriften: »Efter rapport om tredjegenerationsindvandrere: Vi har abonneret på et helt forfejlet syn«. Artiklen blev publiceret digitalt 16. december 2018 og på print dagen efter.

Artiklen tager udgangspunkt i »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse«, der er skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Berlingske skriver, at rapporten fastslår, »at tredjegenerationsindvandrerne ikke får bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem. At der ikke er flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse. Og at der ikke er flere, som får et arbejde.«

Det er forkert. Rapporten sammenligner ikke generationer, men jævnaldrende børn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrere eller børn af efterkommere.

Berlingske skriver, at Danmarks integrationspolitik i årtier har været bygget op om troen på, at med den rette hjælp vil indvandrere og deres efterkommerne generation for generation falde til. Og at en ny undersøgelse rammer en pæl gennem den forestilling.

Det er en tolkning.

Berlingske burde have skrevet, at integrationsminister Inger Støjberg (V) og Merete Riisager (LA) læser analysen på den måde.”

Berlingske beklager.”

Danmarks Statistik advarede - forgæves

Berlingske skrev 22. december en artikel, hvor det afsløres, at Danmarks Statistik direkte advarede ministerierne mod at bruge et generationsbegreb i en analyse om tredjegenerationsindvandrere på grund af risiko for fejlfortolkning.

Det afsløres også, at ministerierne – trods advarslerne – fastholder sprogbrugen i pressemeddelelse og ministerinterviews. Berlingske nævner, at ministerierne ”har dog lavet en ny version af analysen med ændrede formuleringer og ekstra forbehold - uden at orientere Berlingske, der bragte historien.”

Trods forløbet og de opfølgende afsløringer har hverken udlændingeminister Inger Støjberg eller undervisningsminister Merete Riisager på noget tidspunkt bedt hverken Berlingske eller andre medier om korrektioner, præciseringer eller andet.

Det bekræfter Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet samstemmende over for Netavisen Pio.

"Vores kritiske tilgang er skærpet"

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, siger til Netavisen Pio, at avisens kritiske tilgang til regeringens materiale er skærpet:

har vi øget opmærksomhed på, hvordan konklusioner i rapporter spinnes politisk.

"Vi har ikke indført nye procedurer, men det er klart, at - uanset hvilken regering der sidder - så har det her forløb skærpet vores opmærksomhed på, at vi sikrer os, at få ikke involverede stemmer - uvildige - til at bedømme et foreliggende materiale. For det andet har vi øget opmærksomhed på, hvordan konklusioner i rapporter spinnes politisk. Det konkrete forløb betyder, at vores agtpågivenhed skærpes på de to fronter."

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce