Medarbejderne på sygehusene kommer til at løbe hurtigere

Flere fagforbund afsiger hård dom over den økonomiaftale regeringen har indgået med regionerne.
Der er ikke penge nok til at kompensere for at der kommer flere plejekrævende ældre og effektiviseringskrav vil betyde, at medarbejderne i sundhedsvæsnet skal løbe endnu hurtigere, lyder den nærmest samstemmende kritik fra en række faglige organisationer, af den økonomiaftale som regeringen og regionerne indgik tirsdag aften.

Aftalen som betyder, at regionernes budget næste år tilføres 500 millioner kroner er ikke nok, mener organisationerne, som samtidig er sure over, at effektiviseringskravet på to procent fastholdes.

"500 millioner kroner lyder umiddelbart godt, men regeringens aftale med Danske Regioner kan reelt ikke følge med hverken den demografiske udvikling eller kvalitetsudviklingen som for eksempel nye behandlingsformer", siger Bente Sorgenfrey der er formand for FTF.

Bente Sorgenfrey advarer mod det fortsatte krav om produktivitetsstigninger, som presser de ansatte mere og mere for hvert år og hun frygter, at det i sidste ende vil gå ud over patienterne.

"Det er meget bekymrende, at man bliver ved med at presse medarbejderne. De har allerede i en årrække løbet så stærkt, at det gennem længere tid er gået ud over deres arbejdsmiljø og kvaliteten af sundhedsydelserne. I sidste ende betaler patienterne prisen, når medarbejderne er pressede", siger hun.

FOA: En discountaftale
Heller ikke hos FOA, der organiserer 20.000 medarbejdere i regionerne er man tilfredse. Det er en discountaftale, der desværre ikke vil føre til et bedre sundhedsvæsen for patienterne eller et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, mener forbundsformand Dennis Kristensen.

"Både regeringen og regionerne taler i aftalen om høj kvalitet og om at løfte niveauet, men det er vist det, man i dag kalder for alternative fakta. Regionerne får en halv milliard mere til sundheden, men for at følge med udviklingen i demografien - altså at der kommer flere sygdomsforløb, flere plejekrævende ældre, flere kronikere med videre - så skulle de have haft en hel milliard. Nu er der i stedet kommet en discount-aftale," siger han.

Dennis Kristensen er dybt skuffet over at se danske regionspolitikere, der på avispapir tordner mod produktivitetskravet, men på aftalepapiret uden videre skriver under på det.

"Derfor skal de ansatte løbe stærkere til næste år. Igen. Det forkætrede produktivitetskrav på to procent fastholdes også i aftalen. På trods af at et bredt flertal i Folketinget vil af med denne salami-besparelse, så lykkes det igen for regeringen at smugle produktivitetskrav ind ad bagdøren. Det kommer til at gå ud over servicen for patienterne og arbejdsglæden for medarbejderne," forudser Dennis Kristensen.

Sygeplejersker: Et lille lys i mørket
Hos Dansk Sygeplejeråd er man heller ikke begejstrede over, at regionerne kun tilføres 500 millioner kroner til deres samlede budget på godt 1200 milliarder kroner.  

“Lad os sige det, som det er: Regeringens aftale med Danske Regioner indeholder reelle besparelser, som går ud over patienter og deres pårørende,” siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Regeringen har med aftalen indvilliget i at se på, om det årlige krav om produktivitetsstigninger er den rette måde at styre sundhedsvæsenet på. Det er - trods alt - et lille lys i mørket, siger hun.

“Vi glæder os naturligvis over, at vores pres på regeringen har effekt. Men det ændrer ikke på, at produktivitetskravet skulle have været droppet allerede i år. De senere års mange effektiviseringer og besparelser presser medarbejderne alt for hårdt og går ud over kvaliteten i behandlingen,” siger Grete Christensen.

Læger langtfra tilfredse
Landets læger er langt fra tilfredse med aftalen, og også hos dem er det det fortsatte produktivitetskrav på landets sygehuse, der skærer i øjnene.

"Fra de mange medarbejdere på sygehusene og fra regionerne har lydt en dybfølt og enig opfordring til regeringen om at droppe produktivitetskravet nu. Det har den ikke taget alvorligt, og det vil desværre få konsekvenser for patienterne. I stedet er der indgået aftale om at oprette en arbejdsgruppe, som mere overordnet skal se på styringen af sygehusene. Jeg frygter, at det er en syltekrukke", siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, med henvisning til den aftale om at se på om man kan finde et alternativ til to-procentskravet.

Også lægerne havde gerne set, at man havde fundet mere end de 500 millioner kroner som man kom frem til. Læge-formanden kalder det en mager aftale.

"Sundhedsvæsenet er i de kommende år presset af flere ældre, flere patienter med kroniske sygdomme og nye dyre behandlinger. Stigningen på 0,5 procent forslår langtfra over for disse udfordringer. Konsekvensen af aftalen vil derfor være et meget højt produktivitetskrav. Der vil komme besparelser og nedskæringer, og medarbejderne vil skulle løbe endnu hurtigere end i dag. Det bliver en svær tid, og man kan kun håbe, at finanslovsaftalen til november vil afhjælpe situationen", siger Andreas Rudkjøbing.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook