Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2018, som betyder at sundhedsområdet tilføres en halv milliard kroner i 2018 til ”en fortsat udvikling” på sundhedsområdet. Det skriver regeringen.dk. Dermed kommer regionerne næste år til at råde over et budget på godt 120 milliarder kroner, hvor den alt overvejende del går til at finansiere sundhedsvæsnet, mens tre milliarder kroner går til såkaldt regional udvikling.

”Økonomiforhandlinger handler for os i regionerne om at skabe bedre forhold for patienterne, og efter meget hårde forhandlinger er det lykkedes. Det er jeg på patienternes vegne meget tilfreds med,” siger Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner og som i parentes bemærket, har forhandlet sin sidste økonomiaftale på plads.

Når det er nødvendigt med flere penge til det danske sundhedsvæsen, skyldes det blandt andet, at vi bliver flere og flere ældre og kronisk syge, mener regionerne, der glæder sig over ”at det argument vandt forståelse i forhandlingerne”.

”Det er egentlig simpelt: Når vi skal løfte vores fælles sundhedsvæsen, kræver det penge, og en god portion af de penge har vi nu forhandlet på plads. Træerne vokser ikke ind i himlen med aftalen, men vi kommer til at sikre endnu bedre forhold for patienterne,” siger Bent Hansen.

Aftalen glæder finansministeren, der kalder det en god aftale.

"Vi har indgået en god aftale med Danske Regioner, som viser at regeringen atter har prioriteret sundhedsområdet højt. Det er vigtigt, at vi prioriterer et godt og trygt sundhedsvæsen. Aftalen bygger oven på de seneste års løft på kræftområdet. Det glæder mig også, at der er enighed om, at vi skal se på den nuværende styringsmodel for at sikre, at den både virker til gavn for høj produktivitet og høj kvalitet i sundhedsvæsenet,” siger finansminister Kristian Jensen (V) til regeringen.dk.

Forhadt produktivitetskrav bliver
Med aftalen fastholdes det årlige produktivitetskrav på 2 procent som regionerne, en række partier og flere fagforbund har været stærkt kritiske overfor.

Danske Regioner mener, at kravet er en uhensigtsmæssig måde at styre sundhedsvæsenet på, men noterer, at regeringen fastholder kravet. Men parterne har aftalt, at man næste år vil begynde at drøfte en ny måde at ”styre sundhedsvæsenet på”.

”Vi har begyndt bevægelsen væk fra produktivitetskravet. Under alle omstændigheder står det regionerne frit for at styre efter, hvad der er bedst for patienterne, og det er ikke at løbe hovedløst efter mere aktivitet,” siger næstformand Stephanie Lose (V) fra Danske Regioner, der i modsætning til Bent Hansen var med til sin første økonomiaftale-forhandling, siden hun blev næstformand.

Økonomiaftale - løft t sundhed drift+anlæg. Ny styring må desv vente lidt, @regionerne vil kæmpe f klog styring i gnmgang #dkpol #sundpol pic.twitter.com/jhybaaZsxh
— Stephanie Lose (@stephanie_lose) June 6, 2017

Også formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp ærger sig på Twitter over, at det ikke lykkes at fjerne kravet helt.

Få lyspunkter, men aktivitetskrav fortsætter. Regering ville ikke gå nye veje med #2pctvæk #sundpol @regionerne https://t.co/S9C6Szxsya
— Sophie H. Andersen (@SophieHAndersen) June 6, 2017

b

Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om at gennemføre anbefalingerne fra lægedækningsudvalget, som skal sikre en bedre lægedækning i yderområderne, hvor der mangler praktiserende læger.

Regeringen og regionerne er desuden enige om at arbejde for at udvikle styringen af psykiatrien med fokus på bedre sammenhæng for patienter med forløb på tværs af sektorer.

 

Læs hele aftalen her.