Hverdagscykling er godt for sundheden, det forurener ikke, det belaster ikke klimaet, og så er det en af de transportformer, der bidrager allermindst til trængsel på vejene – et problem der ellers er voldsomt stigende.  

Regeringen har derfor barslet med, at en ny cykelstrategi skal udarbejdes.

Derfor opfordres alle til at komme med ideer og forslag til, hvordan vi får flere til at sadle jernhesten og transportere sig på den sunde måde, som cyklen er.

Men hvad virker?

Det har været den store debat meget længe. Fra Transportministeriet har der ikke været mange optimistiske historier længe.

De mange investeringer i nye cykelstier, har ifølge ministeriet ikke hjulpet – i hvert fald er der ifølge de officielle tal færre, der cykler end før.

Det tal kunne selvfølgelig have været endnu lavere, hvis man intet havde foretaget sig.

Her brænder man nemlig for cyklismen

Det helt depressive hoved blev slået på sømmet, da transportministeren fik sagt, at vi burde sætte priserne op på den kollektive trafik i hovedstadsområdet for at få flere til at cykle.

Selvom det utvivlsomt er korrekt, at der er en sammenhæng mellem priserne i den offentlige transport og viljen til at cykle, er det ikke ligefrem et budskab, der bringer optimismen frem, eller gør hverken cyklismen eller den kollektive trafik til en vindersag.

Motorvej for cykler

Derfor var det fantastisk berigende at være inviteret til møde med hele 28 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden i det såkaldte Supercykelstisamarbejde, torsdag den 8. februar på Københavns Rådhus.

Her brænder man nemlig for cyklismen. Ligesom man har høstet helt konkrete frugter af store investeringer i bedre cykelstier.

De såkaldte ”supercykelstier”, der fungerer som en slags motorvej for cyklisme, tiltrækker markant flere cyklister.

55 procent af alle pendlere i Region Hovedstaden har under 10 kilometer til arbejde

De brede og fremkommelige cykelstier i eget uforstyrret tracé (spor) med mindst muligt krydsende trafik og færrest mulige lyskryds sikrer lettest mulig fremkommelighed for cyklisterne.

Og investeringerne har været en kæmpe succes. Hele 75 procent stigning i cykeltrafikken på ruterne har man oplevet.

14 procent af brugerne kørte tidligere i bil. Og gennemsnitslængden på turene er hele 12 kilometer, hvilket er ganske imponerende og viser et gigantisk potentiale, når man tager i betragtning, at hele 55 procent af alle pendlere i Region Hovedstaden har under 10 kilometer til arbejde.

Sundhedsgevinst i kroner og ører

Beregninger viser, at supercykelstinettet har et årlig samfundsøkonomisk afkast på hele 23 procent. Investeringen tjener sig selv hjem i mindre trængsel på vejene, færre sygedage, mindre miljø- og klimabelastning mm.

Eksempelvis er sundhedsgevinsten for hver cyklet kilometer 8 kroner og 6,5 kroner for elcykler. Ligesom cykelturene i Region Hovedstaden sparede næsten 60.000 ton CO2 i år 2022.

Så det er bare om at komme i gang

De helt konkrete og super positive erfaringer med supercykelstinettet er værd at tage med i en kommende dansk cykelstrategi.

Investeringer i nye cykelstier og bedre forhold for cyklister kan nemlig i den grad betale sig. Så det er bare om at komme i gang.  

Alle ideer er velkomne

Når det er sagt, bliver det også fantastisk spændende at høre om mange nye og anderledes ideer til at fremme cyklismen.

Det kan være skattebegunstigelse – som eksempelvis muligheden for at købe en ny cykel for sin bruttoløn, bedre fradrag for kørsel mm. Eller aftaler med arbejdsgiverne om fremme af cyklisme i hverdagen.

Alle ideer er velkomne.

Gevinsterne hele vejen rundt ved cyklisme er så store, at vi skal have langt flere danskere over på cyklen i hverdagen. Faktisk bør cyklismen tænkes ind i en overordnet strategi for folkesundhed, klima og miljø.