Hårdest ramt er hovedstadsområdet, og særligt de korte ture med rejsekort, som er steget med knap 14 procent.

Det er Trafikstyrelsen, som hører under Transportministeriet, der bestemmer de nye takster, og det gør de på baggrund af øgede udgifter hos trafikselskaberne i 2022 og 2023.

Københavns socialdemokratiske overborgmester Sophie Hæstorp Andersen råber nu vagt i gevær. Hun mener, at prisstigningerne er en farlig vej at gå. I stedet bør der investeres i den kollektive trafik.

”Du hører mig ikke sige, at den kollektive transport skal være gratis. Men vi er ved at komme til et punkt, hvor det både er dyrt, og hvor det for mange mennesker også opfattes som uattraktivt. Og det er en farlig spiral,” siger Sophie Hæstorp Andersen til Netavisen Pio, og tilføjer:

”Det er en katastrofe, særligt for København og hovedstadsområdet, hvor så mange mennesker bor og dagligt færdes, og hvor vi risikerer at trængslen kun bliver værre, fordi vi ikke har noget ordentligt alternativ til at sidde i bilen.”

Se de nye priser hos DSB her.

Ældre og studerende

Men det er vel også rigtigt, at man uden for København bokser med offentlig transport på en anden måde. Nedlagte buslinjer osv. Så der er vel noget ræson i at prioritere der?

”Ja, det er klart, at når folk flytter længere og længere væk fra byerne og stadig ligger og kører frem og tilbage, så har København selvfølgelig også glæde af, at det er nemt at tage toget fra Roskilde til København. Det er derfor, vi jo er enige i, at man bør lave en S-togslinje (Mellem Roskilde og København, red.) og gøre det nemmere også at se på priserne, hvis man eksempelvis pendler mellem Odense og Svendborg.”

”Men samtidig kan det heller ikke være sådan, at den kollektive transport bliver et nulsumsspil, hvor det alene bliver de helt korte ture der, som vi ser nu, hvor priserne stiger mest. Jeg ved godt, at der vil være trafikforskere, som vil sige at det er godt, for så tager folk cyklen i stedet for metroen eller bussen, men det kan man jo bare ikke, når man er ældre. Min mor på 82 kommer ikke til at springe på en cykel, og vi bliver altså flere og flere ældre i vores samfund, og det bliver vi også nødt til at tage højde for.”

De studerende kan vel bare hoppe på cyklen? 

”Det er rigtigt, men vi skal også huske på, at vi siger til de studerende, at de skal acceptere at rejse længere og længere efter deres uddannelser. Det kræver, at vi har en god kollektiv transport både i København, men også i hovedstadsområdet som helhed. Og det er dér de 2-3 zoner bliver relevante.” 

Københavneri 

Men hvad vil du sige til dem, som måske vil sige, at det her lyder lidt som noget københavneri? Vi har jo meget offentlig transport som fungerer godt. Det kunne godt være, der sad nogen i eksempelvis Ringsted og synes, at vi piver lidt herinde? 

”Jeg rejser denne her debat fordi der er en grænse for hvor meget, man kan lade priserne stige. I de senere år er priserne steget cirka 3-4 procent årligt, svarende netop til inflation og prisstigninger. Men det her prishop gør, at jeg mener, der er en grænse, hvor vi kommer ind i en ond spiral, hvor vi ser færre og færre benytte den kollektive transport.”  

”Og hvis vi kigger på, hvor meget priserne er steget siden 2008, så er de steget med knap 50 procent, men at det kun er steget omkring 25 procent at have en bil. Dermed er vi i gang med at gøre en af de aller grønneste måder, man kan fragte sig rundt på, næst efter cyklen eller til fods, uattraktiv.”

”Jeg kan godt forstå, hvis nogen siger, at det er københavneri, men jeg tror også, at mange kan genkende fornemmelsen af at stå i en metro et sted i Europa og kunne komme fra a til b for 10-15 kroner, at man tænker, hvordan det kan være så billigt,” siger overborgmesteren og fortsætter: ​​

”Og det kan det jo, fordi man andre steder i Europa arbejder med at sige at kollektiv transport er også velfærd, og det at sikre, at vi har ordentlig kollektiv transport, gør jo at vi kan regulere biltrafikken, så vi også får nogle sundere byer at bo i.” 

Takstnedsættelser

Sophie Hæstorp Andersen fortæller, at konsulenthuset Incentive i 2019 regnede på effekterne af en takstnedsættelse på 30 procent for Transportministeriet.

Beregningerne viste blandt andet at på lang sigt, hvis man laver en takstnedsættelse på 30 procent, så ville dne give færre billetindtægter for 1,3 milliarder kroner om året.  

vi må sikre os, at vi ikke bliver glemt på Christiansborg

Københavns andel vil være på 130 millioner kroner i mistede billetindtægter, men alene i metroen ville det betyde en passagerstigning på 21 procent.

”Det er jo tal, man kan forholde sig til politisk. På den ene side vil det kræve en årlig merinvestering, men på den anden side vil det betyde, at vi kan få mindre trængsel for omkring 21 procent alene ved at folk vælger metroen til,” lyder det fra overborgmesteren.

Svært at gøre noget ved lokalt

Det er jo svært for lokale politikere at gøre noget ved. Hvad kan du konkret gøre for at ændre på det her?

”Vi gør jo rigtigt meget i København, vi investerer i mere metro, vi holder hånden under vores buslinjer, selvom priserne stiger til benzin og energi. Så vi gør jo rigtig meget selv, for at prøve at holde priserne i ro og gøre det attraktivt, men vi er også nødt til at sige, at vi må sikre os, at vi ikke bliver glemt på Christiansborg.”

Her i 2024 arbejder et uafhængigt ekspertudvalg for kollektiv mobilitet under Transportministeriet, der blandt andet skal se på takststrukturer.

”Jeg er helt med på, at de skal se på, om ikke man kan gøre det billigere at pendle langvejs fra, men jeg mener også, at det er vigtigt, at de ikke glemmer de små korte ture i hovedstadsområdet og omkring de større byer, fordi det er jo her, der bor rigtig mange mennesker, og der er rigtigt store gevinster ved også at folk bliver i den kollektive transport.”

Man bør politisk lave et modtræk til de store prisstigninger

Socialdemokratiet i Hovedstaden har netop søsat en kampagne for mere og billigere kollektiv transport under titlen ”Kom, København”.

”Pointen er, at vi er nødt til at rejse de her spørgsmål i fællesskab,” understreger Sophie Hæstorp Andersen over for Netavisen Pio.

Dansk Industri også bekymret 

Hos Dansk Industri ser man også med bekymring på de nye og højere priser. Også her efterspørger man en indgriben fra Christiansborg.

”Man bør politisk lave et modtræk til de store prisstigninger, der træder i kraft i dag (Søndag, red.). Kollektiv transport er åbenlyst vigtigt for de 38 procent af danske familier, der ikke har adgang til bil. Men det drejer sig om mere end det,” siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport ifølge en pressemeddelelse, og fortsætter:

”Kollektiv transport binder landdistrikterne sammen med byområderne, provinsen med oplandet, forstæderne til de store byer. Børn og unge med deres skole og fritidsaktiviteter. Virksomheder med deres medarbejdere. Ældre med indkøb, socialliv og lægebesøg.”