Annonce

Efter sidste års fiasko - Socialdemokratiet slår tilbage i København

Københavns socialdemokratiske overborgmester blev udmanøvreret af Enhedslisten ved budgetforhandlingerne for 2023. Nu giver hun igen og laver ny flerårig aftale uden Enhedslisten.
Foto: Privatfoto
Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København for Socialdemokratiet
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og Socialdemokratiet i København var højst usædvanligt ikke med i budgetaftalen for Københavns Kommunes økonomi, som blev indgået i efteråret 2022.

Med Enhedslisten i spidsen lavede de øvrige partier i Københavns Borgerrepræsentation budgetaftalen for 2023 uden Socialdemokratiet.

Det betyder, at Sophie Hæstorp som overborgmester er den ledende skikkelse for et budget, hun ikke selv har været med til at vedtage.

Men nu får Sophie Hæstorp Andersen genoprejsning. En ny budgetaftale for både 2024 og 2025 er indgået med Socialdemokratiet og de andre partier i Københavns Borgerrepræsentation undtagen Enhedslisten vel at mærke.

Det skriver flere medier - blandt andet Berlingske og Politiken -  tirsdag.

Alle undtagen Enhedslisten og Alternativet 

Mens weekenden for manges vedkommende har budt på solskin og afslapning, har man i Socialdemokratiet brugt tiden på at lave en politisk aftale, der igen placerer partiet i magtens centrum i Danmarks hovedstad.

Sammen med Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er Socialdemokratiet blevet enige om, at de vil lave budgetaftale for 2024 og 2025.

Aftalen bliver uden Enhedslisten, som er det største parti i borgerrepræsentation.

Aftalen bliver uden Enhedslisten, som er det største parti i borgerrepræsentation. Også Alternativet står uden for aftalen.  

Aftale om bebyggelse og metro

Det er ikke kun i forhold til budgettet, at Socialdemokratiet har lavet en aftale med partierne uden om Enhedslisten.

Ifølge Berlingske vil partierne, som har lavet den nye budgetplan, næste år indgå aftale om kommuneplanen, som afgør, hvad kommunen vil bygge de kommende fire år.

I den nye aftale om kommuneplanen skulle der blive sat store summer af til at bygge metro til Lynetteholmen.

Netop planerne om at bygge den kunstige halvø Lynetteholm er Enhedslisten og Alternativet imod.

Der er indkaldt til pressemøde om det nye budget klokken 12 tirsdag.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sophie Hæstorp Andersen er og bliver et politisk nul!

Det kan såmænd også meget vel blive en af de sidste gange, EL kan holdes udenfor noget som helst i Københavns kommune. Så nyd det så længe det varer.

Det er tankevækkende at de to partier der står udenfor - er de samme som ved kommunalvalget i KH 2017 gav de syge og arbejdsløse en fuckfinger da valgresultatet forelå - Her havde Alternativet som havde ført valgkamp foran jobcentrene - muligheden for at få Borgmesterposten for beskæftigelse og integration - men valgte fritid og kultur i stedet for -
Det samme kan siges om Enhedslisten der også havde muligheden - men valgte Borgmesterposten for teknik og miljø -
Det blev så Venstre der tog posten som Borgmester for Beskæftigelse og integration -
Alle tre områder blev efterfølgende forvaltet på en måde - der gav anledning til så megen støj og kritik -at det fik personlige konsekvenser for de pågældende borgmester -