Sophies Hævn: Socialdemokratiet i overraskende stærkt comeback

Enhedslisten i København står tilbage som den store taber, der først stemte for skattelettelser med de borgerlige og efterfølgende blev holdt uden for døren af de andre røde partier, skriver Matias Bredde.
Foto: Socialdemokratiet
Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester i København
Jeg hører dem snak' om, de vil se mig fail (fejle, red)

Men jeg heller aldrig ku' li' dem alligevel

Om overborgmester Sophie Hæstorp Andersen har haft vestegns-rapperen Tessa i ørerne, mens hun tog fusen på både Enhedslisten og sine interne kritikere i Socialdemokratiet, ved vi ikke.

Men lyrikken fra album-aktuelle ‘Tessas Hævn’ passer godt på dagens overraskende rådhusaftale, hvor Sophie Hæstorp sammen med resten af partierne udelukker borgerrepræsentationens største parti, Enhedslisten og Alternativet fra de næste to års budgetforlig.

Som Tessa synger og Hæstorp kan nynne med på: Jeg' ikk' nået hertil på grund af held

Fra ydmygelse til hævn

Ydmygelsen af Sophie Hæstorp var ellers total, da Enhedslisten efter at havde vundet kommunalvalget i København i 2022 lagde principielle uenigheder til side og indgik en budgetaftale med deres tidligere modstandere på den borgerlige fløj.

Budgettet indeholdt blandt andet skattelettelser, som normalt ikke er Enhedslistens kop te, men de gik med på aftalen under argumentationen om mere klima og velfærd.

Det udløste selvransagelse i overborgmesterpartiet, der har regeret København i en menneskealder

Det som for alvor vakte opsigt var, at budgetaftalen for første gang nogensinde ekskluderede Socialdemokratiet.

Det udløste selvransagelse i overborgmesterpartiet, der har regeret København i en menneskealder. For den nytiltrådte overborgmester Sophie Hæstorp var timingen katastrofal, og tvivlen om hendes lederevner opstod øjeblikkeligt.

Men med dagens aftale er Sophie Hæstorp og Socialdemokratiet tilbage i førersædet.

Skattelettelserne var ikke populære i Enhedslisten

Budgetaftalen med de borgerlige udløste intern kritik i Enhedslisten, hvor mange ikke kunne lide tanken om skattelettelser.

Dette gjorde det også svært for Enhedslisten på Christiansborg at kritisere regeringens planlagte skattelettelser, når de selv havde stemt for dem i København.

Enhedslisten afholdt møder med alle de andre partier på rådhuset, og planlagde at stå i spidsen for et stort budgetforlig, men det blev ikke tilfældet

Derfor var det Enhedslistens plan at få Socialdemokratiet og SF med i årets budgetaftale for enhver pris.

Og derfor var frustrationen stor over, at Socialdemokratiet op til årets budgetforhandlinger var tøvende og ikke accepterede invitationer eller selv inviterede til forhandlinger.

Enhedslisten afholdt møder med alle de andre partier på rådhuset, og planlagde at stå i spidsen for et stort budgetforlig, men det blev ikke tilfældet.

Socialdemokratisk håndværk

Efter sidste års nedtur gik Socialdemokratiet mere strategisk til opgaven og fik samlet et nyt flertal omkring budgettet gennem gedigent politisk håndværk.

Omdrejningspunktet i det nye budget er udvidelsen af metroen og Lynetteholmen.

Det er en stor sejr for Socialdemokratiet, som har haft udvidelsen af metroen på dagsordenen i flere år

Især det sidste punkt er vigtigt, da det er et forslag, Enhedslisten ikke kan støtte, men som de andre partier er enige om.

Enhedslistens vindende valgstrategi blev en hindring i forhandlingerne

Enhedslistens ultimative kampagne for at bevare en gammel losseplads på Fælleden og deres vedvarende modstand mod Lynetteholm har nok tiltrukket en del ekstra grønne stemmer ved sidste kommunalvalg, men det har også placeret dem uden for indflydelse, når de store linjer for København skal tegnes.

Normalt forhandles der kun ét år ad gangen ved kommunale budgetaftaler, men i år er partierne blevet enige om at forhandle budgettet for de næste to år sammen.

Det nye budget

Ingen kender hele indholdet af den nye budgetaftale, men den skulle indeholde udvidelse af metroen, lavere skat og flere parkeringspladser.

Det er en stor sejr for Socialdemokratiet, som har haft udvidelsen af metroen på dagsordenen i flere år og har forladt sin tidligere position om færre parkeringspladser.

Hvordan står partierne så nu?

Socialdemokratiet har fået en tiltrængt sejr, og Sophie Hæstorp har fået ro på bagsmækken. Nu kan tiden bruges på politikudvikling og styrkelse af organisationen frem mod næste kommunalvalg, hvor overborgmesteren og Socialdemokratiet sigter efter at genindtage pladsen som Københavns største parti.

Enhedslisten har som altid valgmuligheder.

Enhedslisten i København kunne måske lære af Pelle Dragsted og Enhedslisten på Frederiksberg

Enten kan de gå til angreb og forsøge at udskamme Socialdemokratiet og SF, eller også kan de forsøge at genoprette de gamle relationer, der blev ødelagt af deres alliance med de borgerlige.

Enhedslisten i København kunne måske lære af Pelle Dragsted og Enhedslisten på Frederiksberg, hvor en mere pragmatisk og mindre konfrontatorisk tilgang har givet både indflydelse og mandater.

LA er leder af blå blok på Rådhuset

De borgerlige, og især Liberal Alliance, har spillet deres kort rigtigt godt. De har opnået markant indflydelse og skattelettelser først med Enhedslisten og senere med Socialdemokratiet og SF.

Ole Birk Olesen(LA) er trådt frem som en de facto leder af den blå blok i København, og han er det første markante blå alternativ siden Søren Pind.

Med den toårige budgetaftale har de styrket Sophie Hæstorp og Socialdemokratiet og samtidig fastholdt splittelsen i den røde lejr.

Frem mod 2025

Det store spørgsmål er nu, hvordan partierne positionerer sig frem mod kommunalvalget i 2025.

Vil Enhedslisten gå efter overborgmesterposten med opbakning fra de borgerlige partier? 

Kan de borgerlige opnå overborgmesterposten med støtte fra Enhedslisten? 

Vil Sophie Hæstorp genvinde overborgmesterposten med stemmer fra enten rød eller blå blok?

Socialdemokratiet kan ikke som i gamle dage enevældigt diktere udviklingen på rådhuset

Det ligner, at højrefløjen indtil videre har skrinlagt lagt planerne om at vippe socialdemokraterne af pinden.

For selv om man har taget sig betalt i form af symbolsk afgørende skattelettelser, så er der tale om en strategisk styrkelse af overborgmesteren.

Men den ikke voldsomt store gruppe af borgerligt sindede københavnske vælgere har for første gang fået en repræsentant, der for alvor kan gøre sig gældende på Rådhuset.

Socialdemokratiet  har taget en vigtig sejr hjem, men et stort forhandlingsarbejde og en lang række aftaler ligger forude, og Socialdemokratiet kan ikke som i gamle dage enevældigt diktere udviklingen på rådhuset.

Matias Bredde er murersvend og forhenværende vicepartisekretær i Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er godt polisk håndværk, Sofie, du er vokset med opgaven, line Barfod er for egenrådig. Good luck

Helle - du ved lige så godt som jeg at SHA ikke selv er begavet nok til et 'stærkt comeback' - hun har fået hjælp!

Hvad kender du til Sophie Hæstorp Andersens begavelse? Kunne du ikke redegør for hvori du er orienteret om det, eller er det kun noget du tror.

1813!

Hvad har Sophie Hæstorp Andersens begavelse at gøre med 1813? at der var problemer med opstart skyldes at lægerne modarbejdede ordningen, de ville selv sidde ved telefonerne, selv om de ansatte sygeplejersker sagtens kunne klare at henvise de mange "hypokondere" til at de bare skulle tage en albyl og søge egen læge når det var muligt.

nååå - det var de 'andres' skyld

Du svare uden om, hvor har du dit kendskab til Sophie Hæstorp Andersens begavelse fra? er det noget du tror eller noget du har viden om?

1813

men hvis du har oplysninger om at hun er særlig godt begavet så sig frem

1813, var ikke Sophies opfindelse, men hun fik styr på det og er for alle brugere i hovedstaden, nok en af de største sundhedsforbedringer i nyere tid, prøv at sammenligne 1813 med lægevagten i resten af landet...
kortere ventetid og færre fejl - det kan vi takke SHA for

Line og Sophie er begge to seje strigler. Men Sophie har nok det stærkeste og mest erfarne bagland og en ret så uhæmmet evne til kynisk magtbegær. Jeg forventer at hun kan blive den næste markante kvindelige politiker der falder fra tronen angrebet for hendes personlige egenskaber.
Ole Birk Olesen som en kommende overborgmester. En skræmmende tanke.
Næ, få nu afskaffet det der magistratshalløj så ikke stort set alle partier for et borgmesterområde. Også Århus og Odense lider under det.

Godt skrevet Matias. Glæder mig til at følge dig som politisk analytiker.

Annonce