Men det er ikke et forslag, som overborgmester kandidatens partifæller i regeringspartiet bifalder.
Socialdemokratiet i København vil lave en forsøgsordning, der skal regulere salget af hash i hovedstadsområdet. Det skriver Sophie Hæstorp i et opslag på Facebook:
“I Socialdemokratiet i København ønsker vi, at vores by skal være en foregangsby og vil derfor søge om opbakning i Folketinget til – først og fremmest på forsøgsbasis – at regulere salget af cannabis gennem en legalisering”
Skæv modtagelse
Det er ikke første gang, at de københavnske socialdemokrater taler for en legalisering af hash, men ligesom de andre gange, så er det ikke et forslag, som får opbakning blandt partifællerne på Christiansborg.
Ordningen skal i første omgang være på forsøgsbasis, og dette håber Hæstorp, at folketinget vil give tilladelse til.
Legaliseringen skal ske efter en såkaldt ”Systembolaget”-model, der ligner den model, man har i Sverige og Norge, når man køber alkohol.
“Systembolaget”-modellen, som Sophie Hæstorp fremhæver, går ud på at kun statsejede og statsdrevne salgssteder, kan sælge hash. Og kun til personer over 18 år.
“Vi ønsker, at vi skal have en legaliseringsmodel, hvor kommunen kan give tilladelse til at sælge hash under ordentlige og sikre forhold”, skriver hun på Facebook.
Forslaget fra den socialdemokratiske overborgmesterkandidat kommer efter en sommer præget af konfrontation, uroligheder og skudepisoder omkring Pusher Street på Christiania.
Under overskriften “Nok er nok”, siger over 100 navngivne christianitter fra, over for den ulovlige handel af stoffer, der har præget Pusher Street i årtier.
Det er det opråb fra christianitterne, som har fået Sophie Hæstorp til tasterne:
“Når den medfølge kriminalitet er til større fare end stoffet selv, så har vi ikke fundet den rette balance. “
“Nok er nok”
“Derfor ønsker jeg entydigt at bakke op om christianitternes kamp for at lukke Pusher Street“, skriver hun.
Retsordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus (S), køber ikke præmissen om, at legaliseringen af hash vil gavne hverken København eller forstæderne.
Han er bekymret for betydningen af afkriminaliseringen for de unge, der i forvejen er udsatte.
“Vi er skeptiske overfor, om det vil have en positiv effekt at afkriminalisere og sågar legalisere hash. Det er jo forbundet både med risiko og skadevirkninger, hvis du har et længerevarende misbrug - særligt for de børn og unge, som i forvejen er udsatte.”
“Derfor så synes vi ikke umiddelbart, at det er en god ide”, siger Jeppe Bruus til Netavisen Pio.
Kommentarer
SHA har hverken format eller erhvervserfaring til posten som overborgmester i Kbh.
Hvorfor er det nok at have partibogen i orden?
Fed plan! Hvad er det, socialdemokraterne i Folketinget er så bange for? At pusherne vil finde anden kriminalitet at begå, hvis ikke de kan tjene penge på at sælge hash? Hvis det er argumentet, så skal politiet jo også undlade at efterforske tyverier, da tyvene så også bare vil gå over til andre former for kriminalitet.
Og argumentet med at hash er skadeligt blev lagt i graven for mange år siden. Det værste, der kan ske for en hashryger, er at vedkommende får aktiveret en latent psykose. Latent betyder at sygdommen eksisterer i forvejen, uafhængigt af et evt. misbrug. Og risikoen er minimal: Under en tiendedel promille af alle hashrygere har en sådan underliggende sygdom, og hvis den ikke bliver aktiveret af hashrygning, bliver den på et eller andet tidspunkt aktiveret af noget andet. Sammenlign evt. med skadevirkningerne ved alkoholmisbrug, der taler vi om langt højere procentsatser, og risiko for både skrumpelever og massive personlighedsforandringer, og det, der er værre.
Endelig: Hvis man faktisk ER afhængig af hash, tager det kun et par dage at blive afvænnet. Der er ingen fysiske abstinenser, og de psykiske abstinenser er minimale - man går rundt og er rastløs i nogle dage, og det var så det.
Bruus demonstrerer med sine udtalelser, at han lever i en helt anden verden end sine medborgere. Det er udtalelser som disse, der skaber politikerlede. Forbudstiden i USA gav grobund for etableringen af mafiaen - har socialdemokraterne på Borgen virkelig intet lært af historien?
Hvis det er så let at stoppe med at ryge hash forstår jeg ikke at mange rygere har svært med at stoppe med at ryge cigaretter, For mange sker det først når de får konstateret rygelatterede sygdomme som lungekræft og blodprop i hjertet.
Der er så vidt jeg har set i medierne også mange som mister kørekortet efter de har røget hash, selv om der er gået et par dage siden de røg, så helt ufarligt er det nok ikke.
Dette viser en systemfejl ved vores repræsentative demokrati i dag. Sophies forslag er nødvendigt, hvis hun vil blive valgt til overborgmester OG nødvendigt for at komme problemer i København til livs. Andre steder i verden har man gode erfaringer med noget lignende, og ingen steder har man gode erfaringer med den indsats også vi her i landet har praktiseret i vel 50 år.
Men så er der folketingsmedlemmer, der kun tænker strategisk på partiers landspolitiske interesse og ikke mindst på eget genvalg i en kreds, der ikke forstår problemerne godt nok.
Hovedstaden skal have lov til dette forsøg.
Der er masser af pæne, ordentlige og veluddannede mennesker som ryger hash. De går bare stille med det, skriver ikke læserbreve om det og forsvarer det ikke offentligt. Hvis de havde gjort det, ville hash for længst være frigivet.
Nej tak Sofie, det er en ommer.
Lidt forstemmende, at Jeppe Bruus bruger udsatte børn og unge som argument for at være imod en afkriminalisering eller legalisering af cannabis. Netop de udsatte børn og unge er en vigtig bevæggrund for vores aktion "Nok er Nok" på Christiania. Vi ønsker at stoppe den fødekæde af udsatte unge til banderne, som netop kriminalisering af cannabis forårsager.
Har hun drukket af natpotten...hun er da bindegal...
https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/alt-om-gift/rusmidler/rusmi...
Jeg har de seneste uger mødt to på 21 år som begge har fortalt om kokainbrug og frygten. Og om at det er lettere og bedre med kokain end med hash.
Dette er for mig endnu et godt argument for at det er sidste udkald for at gøre især marihuanna helt legalt.