Med den aftalen om regionernes økonomi i 2017 har Venstre-regeringen tydeligt demonstreret, at den ikke har ambitioner om at styrke sundhedsvæsenet, på trods af løfter om det modsatte i valgkampen. En historisk stram aftale giver således regionerne enorme udfordringer, og resultatet bliver yderligere besparelser på de i forvejen hårdt pressede sygehuse landet over.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen med nulvækst

Jeg er ikke i tvivl om, at danskerne ved, at yderligere besparelser på sygehusene ikke er vejen frem. Og slet ikke, hvis der er udsigt til, at besparelserne blot skal bruges til flere skattelettelser, som de borgerlige partier ønsker. Der bliver flere og flere ældre, og det betyder uundgåeligt, at flere bliver syge og skal have behandling, pleje og omsorg i sundhedsvæsenet. Det hænger ganske enkelt ikke sammen med nulvækst, som er resultatet af den nye aftale om regionernes økonomi.

Regionerne har allerede effektiviseret
Flere borgerlige politikere har i den forbindelse påstået, at det kan løses med flere effektiviseringer på sygehusene. Det, man overser, er, at regionerne i en lang årrække har effektiviseret for mere end 2 procent årligt, og der er derfor ikke flere lavthængende frugter at plukke. Kravet om 2 procents effektivisering er i øvrigt fastholdt i den nye aftale.

Personalet løber rigtig stærkt

Det konstante krav om omfattende effektiviseringer har efterladt vores sundhedsvæsen i en tilstand, hvor personalet løber rigtig stærkt og kæmper for at levere den service og kvalitet, som borgerne med rette kan forvente af det danske sundhedsvæsen. De faglige organisationer har i flere år advaret imod yderligere besparelser og effektiviseringer.

Jeg deler deres bekymringer, og jeg vil opfordre til, at regeringen og Folketinget fremover tager det i betragtning, når der stilles yderligere krav om, hvad sygehusene skal levere.

Nødvendigt at diskutere prioriteringer i sundhedsvæsnet
Der er behov for en åben diskussion om, hvordan vi prioriterer ressourcerne i sundhedsvæsenet. Ikke mindst, når økonomien er stram. Og hvis ikke Folketinget vil forpligte sig til at prioritere, så må man give regionerne friheden til at gøre det.

Det kan blandt andet ske ved at tilpasse patientrettigheder som behandlingsgarantien, så det bliver muligt for regionerne fortsat at prioritere behandling af de mest syge først. Det kan også ske ved at gå væk fra aktivitetsstyringen af sygehusene, så regionerne kan fokusere på den rigtige aktivitet - den der giver mest sundhed for pengene.

Og det kan ske ved at undlade at øremærke alle nye penge på sundhedsområdet, så regionerne i stedet for kan bruge pengene der, hvor de gavner patienterne mest.

Regionerne vil gerne tage ansvar for udviklingen af sundhedsvæsenet. Men det er svært, når detailstyring bliver fulgt at stramme økonomiske rammer, der ikke levner mulighed for prioriteringer og slet ikke til nødvendige forbedringer, som borgerne fortjener.

 
Anders Kühnau  er gruppeformand og politisk ordfører for Socialdemokraterne i Region Midtjylland og formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg. Han er desuden byrådsmedlem i Horsens Kommune.
‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på Netavisen Pio, der to gang ugentligt giver et politisk indspark fra et kommunalt perspektiv, skrevet af nogle af Socialdemokratiets fremmeste kommunale og regionale politikere.