Sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag gav de tidligere børnehjemsbørn fra blandt andet drengehjemmet Godhavn en officiel undskyldning fra staten.
”På vegne af vores fortid, på vegne af vores nutid og på vegne af vores fælles fremtid, så vil jeg gerne se jer alle sammen i øjnene og sige det eneste rigtige: Undskyld,” lød det fra en tydeligt berørt Mette Frederiksen i sin tale på Marienborg:
”På vegne af Danmark. Undskyld.”
Godhavnsdrengene får undskyldningen fordi staten, i den periode hvor drengene boede på hjemmet, svigtede sit tilsyn.
Mette Frederiksen sagde, at hun også er villig til at give flere undskyldninger til personer, der har lidt overlast ud over Godhavnsdrengene.
Jeg vil åbne døren til de mørkeste kapitler i Danmarkshistorien
Her nævner hun specifikt grønlandske børnehjemsbørn, der blev tvangsforflyttet til Danmark. En undskyldning skal dog afvente en udredning af forholdene, lyder det fra statsministeren.
”Jeg vil åbne døren til de mørkeste kapitler i Danmarkshistorien. Kaste lys på. For jeg ønsker en mere retfærdig og ny udvikling for Danmark. En udvikling med vægt på forståelse, anerkendelse og respekt,” sagde Mette Frederiksen.
Formand for foreningen Godhavnsdrengene, Poul Erik Rasmussen, var tydelig bevæget af statsminister Mette Frederiksens undskyldning:
Gud, hvor er det synd for jer, men I får fandeme ikke nogen undskyldning
”Smerten og minderne forsvinder aldrig, men mon ikke det her giver en masse, der lige skal tænkes igennem. I mange år har man gået og gemt på den skyld nede i en kasse. Det behøver man sgu ikke mere. Det har statsministeren lige sørget for,” lød det fra Poul Erik Rasmussen, der fortalte om den knap 15 år lange kamp med staten og skiftende ministre for at få den officielle undskyldning, som de altså fik tirsdag:
”Vi fik hver gang den samme forklaring: Gud, hvor er det synd for jer, men I får fandeme ikke nogen undskyldning.”
En stor del af diskussionen om undskyldning eller ej, har handlet om hvorvidt staten er erstatningspligtig.
Poul Erik Rasmussen siger, at han er klar til at bakke op om erstatningskrav fra tidligere anbragte børn, der har lidt overgreb:
”Der er mange, der mener, at de har brug for en erstatning. Men det er ikke statsministeren, der skal give den. Det skal man gå til domstolene efter. Jeg vil gerne bakke dem op, der vil søge den erstatning, men det er ikke noget, der hører undskyldningen til.”
I Norge, hvor man har været igennem en lignende proces, blev der udbetalt erstatninger på mellem 750.000 og 1,5 millioner kroner per person. Det kan potentielt løbe op i et trecifret millionbeløb, vurderer Godhavnsdrengenes advokat overfor TV2.
Godhavnsdrengene er mænd, der som børn var anbragt på børnehjemmet Godhavn i Tisvildeleje i Nordsjælland i perioden fra 1946 til 1976.
Her blev de udsat for psykisk og fysisk vold af børnehjemmets personale – i årevis har de kæmpet for at få en undskyldning af staten, som skal rettes imod alle danske børnehjemsbørn, der er blevet dårligt behandlet.
Efter at dokumentarprogrammet "Drengehjemmet" i 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen "Godhavnsdrengene", med det formål at få en officiel undskyldning fra staten.
I 2009 undersøgte Socialministeriet forholdene på i alt 19 danske børnehjem i perioden 1945-1976. Den slog fast at børnehjemmenes personale udsatte børnene for systematiske tæsk, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.
Kampen for at få en undskyldning fik for alvor medvind efter at filmen ”Der kommer en dag” havde præmiere i 2016.
Kommentarer
Tak Mette!