Annonce

Mette F. i skarpt opgør med Lars Løkke: “Der er tale om et blåt projekt”

Statsministeren ser udmelding fra Løkke som en undskyldning for at gå blåt
Statsminister Mette Frederiksen (S) - sekunderet af finansminister Nicolai Wammen (S) - kaster sig nu ud i et skarpt opgør med tidligere statsminister, tidligere formand for Venstre, nu formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.

Bagtæppet er, at Lars Løkke tirsdag i BT erklærer, at det ville være betydeligt nemmere for ham, at pege på en socialdemokratisk ledet midterregering, hvis formanden for Socialdemokratiet var en anden end Mette Frederiksen.

Statsminister, S-formand Mette Frederiksen får stukket Løkke-meldingen i snuden under et velbesøgt pressemøde onsdag formiddag om Socialdemokratiets udspil om lønløft til dele af det offentlige arbejdsmarked “Bedre vilkår. Bedre velfærd”:

Jeg synes, det er lige friskt nok

“Jeg synes, det er lige friskt nok, at Lars Løkke både vil bestemme, hvem der skal være landets statsminister - uden selv at melde sig som statsministerkandidat -, og oveni det nu også definerer, hvem medlemmer af andre politiske partier skal have som deres formænd. Det synes jeg lige er friskt nok,” lyder det skarpt fra Mette Frederiksen.

Mette F.: Nu har Løkke fundet en undskyldning

Mette Frederiksen ser Løkke-meldingen som udtryk for, at han nu har fundet en undskyldning for at gå blåt:

“Jeg tror mest af alt, at man kan se meldingen fra i går, som en meget, meget klar indikation af, at Lars Løkke Rasmussen har tænkt sig at gå blåt efter valget, og nu har han så fundet en undskyldning for ikke at lave den brede regering, man har slået sig op på.”

Lars Løkke Rasmussen har tænkt sig at gå blåt efter valget

Statsministeren mener meget tyder på, at Lars Løkke Rasmussen måske alligevel ikke går efter en midterregering:

“Jeg hører det først og fremmest som en dårlig undskyldning. Og som en i virkeligheden understregning af - og derfor er det vigtigt, at det kommer frem nu en uge før valget - at meget af det, der er blevet sagt om en bred regering fra Lars Løkkes side nok ikke i virkeligheden er ment. Og at det her nok først og fremmest er et udtryk for, at han har tænkt sig at gå blåt. Det skal danskerne jo have at vide og forholde sig til.”

Wammen: Fronterne er nu trukket skarpt op

Finansminister Nicolai Wammen (S) sekunderer:

“Hvis man gerne ser, at Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, så skal man stemme på Socialdemokratiet. Så skal man ikke stemme på Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne, fordi det kan meget vel ende med, at det så bliver en blå statsminister.”

“Så i den forstand er fronten jo nu trukket skarpt op med den melding, der er kommet.”

BT spørger med henvisning til Løkke-udmeldingen på pressemødet, hvad der er vigtigst for Mette Frederiksen: Hendes projekt med en bred regering hen over midten eller posten som formand for Socialdemokratiet.

“Det er jo ikke tale om et midterprojekt”

Mette Frederiksens svar er, at Socialdemokratiet nok selv skal bestemme, hvem der skal være formand for Socialdemokratiet:

“Altså mit bedste bud er, at Socialdemokratiet forbeholder sig retten til at bestemme, hvem Socialdemokratiet vil have som formand. Det er ikke Lars Løkke Rasmussen eller nogen som helst andre, der skal definere det.”

Og så er det, at Mette Frederiksen for første gang i valgkampen skærer ud i pap, at hun anser Lars Løkke for at være blå, og hans projekt for i virkeligheden at være et blåt projekt:

Der er jo ikke tale om et midterprojekt. Der er tale om et blåt projekt

“Og undskyld mig, jeg synes det er meget, meget gennemskueligt det her. Der er jo ikke tale om et midterprojekt. Der er tale om et blåt projekt.”

Mette Frederiksen fremlægger dernæst nyeste oplysninger om Lars Løkkes og Moderaternes skatteplan:

“Vi har lige fået tallene for, hvad Lars Løkkes skattepolitik kommer til at betyde. Og hvis jeg husker det korrekt, så vil det betyde, at en sygeplejerske - er det 5.000 (Både finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard nikker bekræftende, red.) - en sygeplejerske komme til at gå ned (I indtægt, red.) med Lars Løkkes skattepolitik.”

Mette Frederiksen konkluderer:

Det er jo blå politik. Og det er fint at få frem

“Det er jo blå politik. Og det er fint at få frem. Danskerne skal jo tage stilling på tirsdag.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så kan statsminister Mette Frederiksen endelig med lettelse vinge Lars Løkkes del af “aftalen” af!

Første del af aftalen var at Mette Frederiksen skulle gå til valg på en “bred midterregering!

Anden del af aftalen var at Lars Løkke “ikke” skulle pege på Mette Frederiksen som statsminister!

Aftalens egentlige win-win for Lars og Mette består i

1) at Lars skal stjæle de irriterende radikales stemmer, hvilket er lykkedes

2) at Lars skal stjæle stemmer fra DF, hvilket er lykkedes

3) at Mette skal stjæle stemmer fra de radikale, hvilket er lykkedes

4) at Mette skal stjæle stemmer fra de yderligtgående grønne stemmer, hvilket er lykkedes

Lars og Mettes plan ser ud til at lykkes!

Dansk politik skal skabes fra midten!

De der kravler op i træer skal få lov at blive siddende folketingsvalg på folketingsvalg uden indflydelse

Den eneste danske partileder der for alvor har gennemskuet Lars og Mettes fælles valgstrategi er Alex Vanopslagh:

“Vi skal videre!
Det gælder Danmark!
Liberal Alliance skal også videre!
Ned fra træet!
Og ind i kampen for et mere liberalt og retfærdigt samfund!”

Lars Og Mette og Alex verdens bedste skuespillere i Lille Danmark!

Olsen-banden i moderne udgave!

Hvem der skal være Egon, Benny og Kjeld spiller ingen rolle!

De har alle tre en plan!

Med Mette som Egon: Olsen-banden ser rødt.
Med Lars som Egon: Olsen-banden på de bonede gulve.
Med Alex som Egon: Olsen-bandens sidste bedrifter.
Med Inger Støjberg i en ledende birolle: Olsen-banden i Jylland.
Med Mette som Egon og Sofie Carsten som Yvonne: Olsen-banden på spanden.
Med Mette i spidsen for en samlingsregering: Olsen-banden og den russiske juvel.

Vinteren 2022/2023 kan blive lang og kold og opvarmede biografer til 22 grader og halvpris (energikrise statsfinancieret) kan bliver Danmarks nye samlingspunkt og redning for mangen fattig, der kan få to timers varm luft og humor for alle pengene, når Olsen-banden sættes i apparatet.

Måske startes med en pendant til dagens politiske situation:

Olsen-bandens store kup!

Se selv traileren tirsdag aften klokken 20:00!

Kvalitetsskuespil i verdensklasse!

Os-ka’ uddeling i egne kategorier og biroller og hovedroller og regissører og bedste instruktører!

“Historien om Arne” Bedste originale historie 1928-1956, 2019

“Historien om Arne, Diana og Pia” Bedste originale historie 2022.

Lars Løkke og Mette Frederiksen vil give sygeplejersker mere i løn!

Yvonne jubler!

Egon har en plan!

Mette har givet Løkke en undskyldning for at gå blåt?

Er det blot grebet ud af det blå!

Eller vil Mette invitere Lars til Madam Blå hjemmelavet kaffe om regering over midten!

Eller mener hun at Lars Løkke er både gul og blå over Papes tur igennem mediemøllen!

Eller inviterer Mette allerede Lars til den blå time tirsdag eftermiddag for rådslagning!

Eller mener hun at trods valgsejren vil Lars Løkke endnu engang blot forsvinde ud i den blå luft som i 2019!

Eller giver hun Lars Løkke det blå stempel for et regeringssamarbejde!

Eller kan Lars Løkke igen holde forlænget blå mandag og lade sig i indskrive i blå bog over den politiker der to gange fik flest stemmer uden at blive statsminister!

Fra statens film-central anbefales:

“Himlen er blå”

En anderledes dansk film om Danmark, om danskerne og danskernes hverdag.

En episodefilm, der består af forskellige handlingsforløb, der igen er bundet sammen af flere mindre scener.

Det hele præsenteret så autentisk som overhovedet muligt.

Fås nu også i nyindspilning med Inger Støjberg i hovedrollen! Location: Hjerk.

Det siges, at Anders Fogh Rasmussen som statsminister havde en lille sort bog, hvor han satte flueben ved sine valgløfter, efterhånden, som de blev virkeliggjort.

Og tilsvarende om Lars Løkke Rasmussen, at han som statsminister satte flueben ud for sine valgkamp- og personlige sponsorer, efterhånden, som han på skatteydernes regning fik kvitteret for sine sponsores personlige og partimæssige tjenester.

Her er da vist en sag for https://transparency.dk/

Løkke er et bluffnummer, hans projekt er at Løkke genopstår som statsminister, hvis ikke på den en ide, så den anden, men statsminister, det er hans absolutte mål. Ellemann har jo allerede acceptere det. Dette må guderne forbyde og kæmpe imod og det kan kun ske ved at sætte krydset ved et rødt parti. Helst S. En fast hånd på rattet leveres kun af en person Mette Fredriksen

Som jeg læser Lars Lykke, så gentager han reelt, at han havde foretrukket en mere afslappet holdning mht. at beskytte befolkningen mod corona. Så tak for at Mette havde modet til at skåne danskerne.

Måske kopierer han bare hvad der radikale forlangte af S i sin tid med Auken som formand?

11,6% får Løkke med sit seneste påfald. Den-Lille-Svindler er Vampyr blå. Hvordan kan nogen være i tvivl om det efter de ødelæggelser han har udsat Danmark for gennem den blå politik der har været ført de seneste 20 år med sygehusene som det mest synlige resultat. Det er jo heller ikke frafaldne Socialdemokrater der stemmer på Moderaterne. Det er først og fremmest vælgere, så ønsker at sikre en fortsat ødelæggelse af Danmark gennem privatisering af den offentlige sektor, samt ødelæggelse af SKAT. Velfærdsstatens rygrad.

Moderaternes vælgere er hverken moderate eller midtsøgende. De er ultra liberalister, som ser Lars Løkke Rasmussen, som den politiker, som kan føre ødelæggelserne af den danske velfærdsstat ud over afgrunden.

Det Blå Svindlerhold fortsætter sine ødelæggelser i forskelige forklædninger. Men fælles for alle deres kamelæoner er, at det sker gennem manipulation af den danske befolkning skjult bag lukkede døre og nedrullede gardiner.

Og Inger Støjbergs DanmarksDemokraterne er ingen undtagelse. De er med på holdet. Det Blå Svindlerhold.

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

"Den-Lille-Svindler er Vampyr blå" nøøøøøj hvor er du god Jeppe Lindholm - der er ikke et øje tørt
.

Løkke fylder vælgerne med løgn og tomme løfter. Han eneste formål med sin "regering over midten" er at tiltrække radikale og andre naive stemmer. Når valget er overstået, bliver han blå bloks leder, og deltager i en ren blå regering.

Det eneste Løkke vil er at være Statsminister for enhver pris så han kan love vennerne på den grønne gren ting og sager som han selv kan omsætte i ting som han så ikke behøver at tage sit eget dankort op af lommen,det har han jo benyttet hele sit liv den lille svindler.Mette bliver forholdt på pressemødet i dag af ekstra bladet hvorfor hun ikke gjorde noget for 2år siden,hvorfor spørger i ikke Løkke hvorfor de lavede så store besparelser på vores fælles vældfær for det er da sandelig den borlige regering som har smadret velfærden Denne her regering fjernede do 2% på vores offentlige arbejdspladser men det var jo slet ikke nok for de 17år de blå styrede med Pia og Tulle.

Her er, hvad de blå partier vil repræsenteret af de forskellige partier:

1. DR skal lukke og erstattes med et dansk Fox News.

2. Det skal være lovligt for mange flere borgere at være bevæbnet med en skjult pistol til selvforsvar.

3. Alt skal være privatiseret. Dansker skal klare sig selv eller dø.

4. Staten skal kun bestå af forsvar, et stort politi. Resten må danskerne selv klare. Forsvar og politi har først og fremmest til opgave at beskytte de velhavende fra den store brede befolkning.

5. Kun penge skal have værdi.

6. Retssikkerhed kan købes gennem højt betalte jura eksperter, som kan få dig frifundet for en hver lovovertrædelse. Det er kun et spørgsmål om en stor nok betaling.

Det var det. Fremtidens neo liberale borgerlige Danmark.

Den-Lille-Svindler vil pludselig alligevel være med til en CO2 afgift på landbruget og flybilletter. For som Den-Lille-Svindler siger det, så kan den grønne omstilling ikke gøres uden danskerne må betale mere. Og det er grundlækkende rigtig Det Blå Svindlerhold klimapolitik. At afskære de mindre bemidlede fra forbrug, så de velhavende kan feste videre.

A holdet, de velhavende, skal leve livet på ryggen af B holdet, de mindre velhavende fra ufaglærte og erhvervsskolerne, som skaber de værdier gennem hårdt nedslidende arbejde for A holdet.

Sådan kender vi Det Blå Svindlerhold.

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

"At afskære de mindre bemidlede fra forbrug, så de velhavende kan feste videre"

det må da lige være noget for dig Jeppe Lindholm, Den-Lille-Blå-Svindler- så kan du jo ufortrødent fortsætte med dine rejser til Thailand og Wellington - ikke?
.

Er du også godt træt af Det Blå Svindlerholds debatbomber? Så skal du bare stemme på Socialdemokratiet.

Tryghed i usikre tider. Socialdemokratiet. Så nemt kan det være.

Det Blå Svindlerhold

Jeppe Lindholm - hold nu op med at tale ned til PIOs læsere

Brug din 'Rasmus Hansen' profil i stedet for - den er uden DBS
.

Tænk, en win win for Socialdemokratiet og de radikale. Socialdemokratiet kan nu med rette anklage Løkke for at true de svagest stillede i samfundet ved at fjerne deres eksistensgrundlag, og de radikale kan nu kravle ned af træet med en god begrundelserne, at “henover midten” alligevel kun var en fis i en hornlygte, Lars Løkkes fis.
Den tænksomme