Mette F. om udflytning af uddannelser: 'Centralisering er ikke en naturlov'

Tre ministre præsenterer plan for at flytte tusindvis af uddannelsespladser væk fra de store byer.
Foto: Pressefoto: Statsministeriet
Statsminister Mette Frederiksen (S)
"Centralisering er ikke en naturlov"

Sådan siger statsminister Mette Frederiksen (S), da hun torsdag præsenterer et udspil fra regeringen om at flytte uddannelsespladser ud af storbyerne og ud i 25 mindre danske byer.

Det skal gøre det mere attraktivt for flere at slå sig ned uden for byerne, og samtidig gøre uddannelse mere tilgængeligt for dem, som ikke ønsker at flytte.

"Udviklingen er gået den forkerte vej nogle steder. Butiksliv, arbejdspladser og indbyggere er mange steder faldet, og velfærden svinder ind," siger Mette Frederiksen.

Regeringens plan består i både at flytte eksisterende uddannelsespladser fra de store uddannelsesbyer til lidt mindre byer og at oprette helt nye uddannelser- og studiepladser.

Og så vil regeringen reducere antallet af studerende i de største byer med ti procent.

Kun første skridt

Der skal derfor flyttes omkring 1.300 uddannelsespladser fra velfærdsuddannelserne væk fra København, Aarhus, Odense og Aalborg. Og så skal der samtidig etableres op mod 1.000 helt nye pladser.

Regeringens ambition er dog, at det tal skal stige til 7.500 uddannelsespladser senere.

Regeringen har i forvejen lavet flere tiltag, der skal gøre op med centraliseringen, f.eks. udflytning af statslige arbejdspladser og oprettelse af nye skattecentre.

Mette Frederiksen siger også, at regeringen til efteråret vil komme med en plan for, hvordan man kan få sundhedsvæsenet tættere på danskerne.

Behov for flere praktikpladser

Udspillet blev symbolsk præsenteret på Aarhus Universitets afdeling i Foulum uden for Viborg, hvor statsministeren var flankeret af bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Regeringen har en målsætning om at 60 procent af velfærdsuddannelserne, det vil sige uddannelser til f.eks. folkeskolelærer, pædagog eller sygeplejerske, skal ligge uden for de store byer.

"Vækst, liv og kompetencer forsvinder fra lokalområderne, når de unge vælger en uddannelse i de store byer. Det skal vendes, og det kræver en ny uddannelsespolitik,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Der er dog et 'men', påpeger hun. De nye velfærdspladser bliver kun en realitet, hvis vi kan skaffe praktikpladserne.

Derfor har regeringen nedsat i nationalt partnerskab med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om netop velfærdsuddannelserne.

Pisk og gulerod

Regeringens planer har fået kritik fra flere sider. Flere har sammenlignet regeringens tiltag med det som den tidligere regering forsøgte sig med og som har givet blandede resultater.

Adspurgt om denne kritik, svarede Ane Halsboe-Jørgensen at regeringen - i modsætning til Løkke-regeringen - også er klar til at sløjfe studiepladser, så det ikke kun bliver op til de studerende at foretage valget.

Regeringen har over de næste år sat 2 milliarder af til opgaven. De skal komme fra lukning af engelsksprogede uddannelser, som i høj grad tiltrækker udlændinge og ved at skære i uddannelsesinstitutionernes markedsføringsbudgetter, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Pengene skal blandt andet gå til højere bevillinger til uddannelsesinstitutioner i provinsen.

Planen er at begynde gradvist med åbningen fra uddannelsesåret 2022/23 og frem.



 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Rigtig godt forslag, så der kommer mere balance i landet. Det er jo ikke en naturlov, at det skal være som det plejer, vi kan vel udvikle os. Og det er alt for dyrt for unge at bo i hovedstaden, hvis ikke de har penge med hjemmefra og den luksus er ikke alle kloge unge forundt. Det vil da give noget mere liv i andre byer, hvis det gøres på den rette måde. Tag det som en udfordring der skal løses. Unge er meget konservative hvad deres fremtid angår, prøv dog at ændre på det.

Jeg har bare sådan på fornemmelsen, at det ikke kun er udvalget af uddannelser, der trækker unge til de større byer, men også et ønske fra de pågældende unge selv at flytte til de større byer.

Men det skal da blive spændende at se, om det ændrer noget af betydning. Selv jeg kan jo tage fejl.

De dygtige og de rige flytter til storbyerne for at studere.
Nu har regeringen givet muligheder for at de knap så dygtige og knap så rige kan studere i provinsen.

Det har hidtil ikke motiveret tilstrækkeligt mange unge.

Enten flytter de fortsat til storbyerne.
Eller de undlader at tage en uddannelse.

Den økonomiske faktor har ingen regering hidtil turdet tage i anvendelse.

Lad SUens størrelse bestemme regeringens og Folketingets uddannelsesønsker.

Lad SUen størrelse blive omvendt proportional med antal uddannelsessøgende.
Hvis ingen vil læse til lærer i Helsingør, så forhøj SU til det dobbelte eller tredobbelte.

Så får fattige arbejder-familie-børn også en god mulighed for at få en uddannelse.

For første gang i årtier kan den sociale arv påny brydes!

Der hvor alle vil studere kan man evt. lave SU afhængig af forældrenes indtægter.

Differentieret SU er løsningen på uddannelsesudfordringen i fremtiden hvor der bliver brug for alle unge.

Men hvorfor betale SU til en udd@nnelsesretning, som ikke har en kinamandschance for at få beskæftigelse.

En uddannelsesreform der for en gangs skyld gør de fattige lønmodtagere børn rigere.

Blot de flytter til provinsen for at studere næsten gratis.

Nærmiljø, fællesskab, billige boliger, jobs lige uden for døren.

Regeringen er godt på vej!

De sidste ideer kan høstes hos DF og Tulle.

Manglen på læger i Jylland kunne være løst for længst ud fra den samme model.

Total gratis uddannelse med kontrakt om beskæftigelse de første 10-15 år i lokalområdet. Ellers falder regningen!

En regering med mod. Med unge i beskæftigelse. Der hvor landet har brug for dem.

Lighed i uddannelsen kommer først når de radikales kamp imod et uddannelsesloft erstattes af en retfærdig betaling til de unge som landet har brug for overalt i lokalområderne.

Socialdemokratiet har taget det første skridt. Det højre. I lighed med Venstres tidligere skridt.

Nu mangler det venstreorienterede skridt. Differentieret SU til hver uddannelsessted og uddannelsesretning.

De unge vil få en tredje dimension i uddannelsesvalget.

1) Hvad har jeg lyst til
2) Hvad rækker mit CV til.
3) Hvad har jeg/min familie råd til.

Fattige lønmodtageres børn har pludselig fået nye muligheder.

Blive i provinsen/flytte til provinsen og få en billig og god uddannelse.

Glem alt om de radikale. Lav et forlig med DF og Venstre.

Venstre har længe ment at SUen fylder for meget.

Lad de rige betale for uddannelse for alle, i hele landet.

Og boligboblen i København vil langsomt forsvinde!

Jylland får påny læger og tandlæger i alle egne.

Et win-win for hele Danmark, Danmarks beskæftigelse og fremtid.

Betalt af de rige! Veluddannede i alle egne. Bestemt af de lokale behov.

Spørgsmålet er blot?

Er Danmark klar til så store indgreb i den personlige frihed?

At bryde den sociale arv.

Handler langt mere om kroner og ører end en socialdemokrat vil indrømme!

Differentieret SU!

Hvor store bliver de faste udflytningsomkostninger? løn, bygninger og drift for landet skatteydere i de kommende mange år?
Skulle den offentlig sektor ikke slankes og skatter og afgifter nedjusteres. Der er vist på tide at få styr på de økonomisk uansvarlige politikere.
De blå vil overforbruge, fordi de røde har ansvaret og begge parter giver fanden i skatteyderne, det tosseri bør stoppes.

Hænger deres jævelige overforbrug sammen, så bør skatter og afgifter nedsættes til det halve.

Jeg er bange for at politikerne er folket voldsom økonomisk utro og dermed ledelses uegnet ganske som Anker Jørgensen.

Nu hvor Mette har ladet en Minister fjerne det succesfyldte Langelands “ røgslør” fra landsforræder sagen, burde vi vel kunne gøre debatten færdig, så let skal de vel ikke narre borgerne, journalister og politikerne, der er alle er hoppet på limpinden.

Annonce