Annonce

Mogens & Holger Bider til Benet: Radikale kan blive et destruktivt støtteparti

S-Regeringens fremtid bliver diskuteret af Holger K. Nielsen og Mogens Lykketoft i det nye afsnit af Netavisen Pios podcast Mogens & Holger Bider til Benet.
Selvom tingene lige nu ser ud til at køre for Mette Frederiksens regeringen, så tegner der sig udfordringer i horisonten.

Det mener Mogens Lykketoft og Holger K. Nielsen, der i Pio podcasten ’Mogens og Holger Bider til Benet’ gør status på S- regeringens første halve år ved magten.

”De Radikale antyder, mere eller mindre, at de gerne vil samarbejde med de blå partier. De er vrede over at de ikke kom i regering, og jeg er bange for, at de kan blive meget destruktive i forhold til den måde, de vil agere på. Om de så tør at gøre noget ved det, det skal jeg ikke kunne sige,” siger Holger K. Nielsen.

De Radikale kan jo ikke gå over og få en brøkdel af deres politik realiseret med den uensartede gruppe af blå partier der er i øjeblikket. Så det er lidt tomme trusler.

Mogens Lykketoft håber på, at det bare er tomme trusler og sætter spørgsmålstegn ved Radikales alternativ for at samarbejde over midten:

”De Radikale kan jo ikke gå over og få en brøkdel af deres politik realiseret med den uensartede gruppe af blå partier der er i øjeblikket. Så det er lidt tomme trusler. Så længe Mette Frederiksen og hendes regeringen kan holde dampen oppe og deres samarbejde intakt, så har de en meget stærk pression.” 

Bortset fra bøvlet med De Radikale får den nye topkarakterer af de to erfarne politiske nestorer.

Særligt samarbejdet om klimaloven og dens ambitiøse, faste målsætninger sår som et grønt lyspunkt.

”Det at man tager fat på klimapolitikken så ambitiøst, som man har gjort, og at man har fået et bredt flertal bag det, i hvert fald i målsætningerne, er et kæmpe fremskridt. Det betyder jo, at Danmark udadtil står ekstremt stærkt på et tidspunkt, hvor det ikke ser så lyst ud i forhold til de internationale klimaforhandlinger.” siger Holger K. Nielsen.

Lyt med her:

placeholder


Vært: Jens Jonatan Steen, chefredaktør på Netavisen Pio
 

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet