Tidligere miljøminister Ida Auken, der i dag sidder i folketinget for de radikale, udgiver tirsdag debatbogen ”Dansk” og hun har i den anledning givet et interview til Kristeligt Dagblad, hvor hun forsøger at gøre op med en række synspunkter på det nogen kalder centrum-venstre – den fællesbetegnelse som inkluderer både den traditionelle venstrefløj, Socialdemokratiet og Ida Aukens nuværende parti, de radikale.
Fælles for hendes pointer er, at de i den grad rykker grænsen for hvad man almindeligvis kender som klassiske radikale synspunkter. På værdispørgsmålet flugter udtalelse fra det Radikale Folketingsmedlem mere med de toner man på det seneste har hørt fra Socialdemokratiet og SF, mens det flugter mindre med linjen hos Enhedslisten og Alternativet.
Forestillingen om, hvad det vil sige at være dansk, er blevet indsnævret, fordi centrum-venstre ikke har villet tale med om det.
Dannnebrog signalerer ikke nationalisme
I interviewet med Kristeligt Dagblad siger hun blandt andet, at hun erkender, at hun selv og andre politikere på centrum-venstre har været for dårlige til at pege på værdien af det danske nationale og kulturelle fællesskab.
”Forestillingen om, hvad det vil sige at være dansk, er blevet indsnævret, fordi centrum-venstre ikke har villet tale med om det. Mange har været bange for, at et danskhedsbegreb ville ekskludere mennesker, at det danske flag signalerede en lukket nationalisme, og så har man holdt sig fra at tale med om det, og det er et stort svigt. Det er også en mangel på forståelse for, hvor stor en rolle kultur, nation, religion og identitet spiller for et menneske,” siger hun i interviewet.
Og i stedet for at tænke kreativt og forsøge at finde løsninger på problemerne og skævhederne i samfundet, har centrum-venstre ifølge Ida Auken haft mere travlt med at tage afstand fra det gule Danmark, som kan finde på at stemme på Dansk Folkeparti.
”Jeg ser helt klart en ny bevægelse, som samlet set handler om at se problemerne i øjnene og give nogle svar, der rent faktisk kan løse problemerne, og som ikke nøjes med at lukrere på, at de er der. Der er mange, der har været forargede over Dansk Folkeparti, og det har bidraget lige så meget til konflikt og polarisering. Der synes jeg, at det er på tide at bevæge sig ind mod midtbanen og sige klart: Her er, hvad vi står over for, her er, hvad vi lægger vægt på at bringe videre fra vores kultur og historie, og så med det afsæt forsøge at give nogle nye svar.”
Hvad de nye svar så skal være, står lidt hen i det uvisse. Det bliver interessant at følge.
Vi har svigtet provinsen
Ida Auken tager også et opgør med det som man kalder den centraliseringspolitik, som længe har favoriseret storbyerne og især København på bekostning af provinsen. En politik som især de radikale tidligere har været fortaler for.
”Vi har været fokuserede på at skulle løse en masse problemer, være med på en udvikling, at København kunne konkurrere med Stockholm og Berlin, og al den slags. Det er også vigtigt, men vi har også kigget så meget udad og fremad, at vi ikke har set, om vi har alle med. Hvad bagsiden af den udvikling er. Konsekvenserne af affolkningen i landdistrikter, hvad det konkret har betydet for menneskers liv, at posthuse, skoler og butikker lukker, var vi alt for længe om at forstå.”
Det er et synspunkt som flere partier på centrum-venstrefløjen for længst har erkendt, og igen virker det mest af alt som om Ida Auken forsøger at få de radikale med på en vogn, som allerede er i bevægelse.
Stram udlændingepolitik er et fundament
Ida Auken siger også, at centrum-venstre er ”nødt til at acceptere nødvendigheden af en stram udlændingepolitik som fundament”. Et nødvendigt onde om man vil, for at kunne få lov til løfte integrationsindsatsen.
Det er i den grad nye toner fra et parti, som indtil for ganske nyligt krævede markante indrømmelser på udlændingepolitikken, hvis det overhovedet skulle komme på tale, at de radikale ville støtte Mette Frederiksen som statsminister.
Ida Auken forsøger at indskrive de radikale i samme sætning som Socialdemokratiet og SF, når det kommer til udlændingepolitikken. For eksempel mantraet om at antallet af udlændinge betyder noget.
”Hun ser også sin egen bog som led i en bredere bevægelse i centrum-venstre, hvor flere socialdemokrater i hendes egen generation udgiver værdipolitiske debatbøger om behovet for at se problemerne med indvandring og manglende integration i øjnene, hvor SF er en del af en realistisk konsensus på udlændingeområdet og erkender, at antallet af indvandrere betyder noget, og hvor hendes egen partileder, Morten Østergaard, har besøgt ghettoer og givet udtryk for nødvendigheden af at sætte ind på om rådet,” står der i interviewet.
Det ligner helt åbenlyst et slet skjult forsøg på, fra radikal side, at tilnærme sig Socialdemokratiet i udlændingespørgsmålet og dermed fjerne en af de helt store knaster i forhold til et kommende regeringssamarbejde.
Interessant bliver det at se, hvordan det mere værdimæssige liberale radikale bagland vil tage imod hendes budskab og om de er klar til at følge hende med hen til der hvor det meste af centrum-venstre allerede befinder sig.