27. november 2019 - 16:15

Jo længere nordpå man kommer i Europa, jo længere kan de unge, der i dag er 15-år, se frem til at være på arbejdsmarkedet.

Danmark sniger så lige udenom en topplacering, men de danske unge kan se frem til lige knap 40 år på arbejdsmarkedet.

Det viser nye tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat.

Tilmeld dig Pios nyhedsbrev

Opgørelsen viser også, at der er en betydelig forskel på, om der er tale om drenge eller piger. Drenge kan generelt forvente sig flere år på arbejdsmarkedet.

Eurostat har samlet data fra de 28 nuværende EU-lande, fire kandidatlande (Tyrkiet, Albanien, Nord-Makedonien og Serbien) og tre lande, der indgår i det såkaldte EFTA-samarbejde (Schweiz, Norge og Island).

Island topper, Tyrkiet i bunden

Især to lande skiller sig ud. I bunden ligger kandidatlandet Tyrkiet på bare 29,4 år, mens det forventede arbejdsliv for en 15-årig islænding ligger helt i top med 46,3 år.

Eurostat deler landene op i tre grupper: Dem med et forventet arbejdsliv under 35 år, en mellemgruppe med et forventet arbejdsliv på mellem 35 og 40 år og endelig en lille gruppe på tre lande, hvor den forventede tid på arbejdsmarkedet ligger over 40 år.

I den første gruppe, hvor den forventede varighed af arbejdslivet er under 35 år, ligger, udover førnævnte Tyrkiet, Italien, Kroatien, Grækenland, Bulgarien, Belgien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Nord-Makedonien, Montenegro og Serbien.

Mellemgruppen inkluderer Spanien, Frankrig, Malta, Slovenien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Irland, Cypern, Østrig, Portugal, Finland, Tyskland, Estland, Storbritannien, Danmark og Norge.

Holland, Sverige og Schweiz ligger sammen med Island helt i top. I de fire lande kan de unge som sagt forvente at arbejdslivet vil vare over 40 år.

forventet_arbejdstid.jpg

Forventet arbejdstid, Europa

Mænd forventes at arbejde længere tid end kvinder

Opgørelsen fra Eurostat viser også, at der stadig er en betydelig forskel på mænd og kvinders arbejdsliv. Selv om tendensen siden år 2000 er gået imod mere kønsbalance, så kan unge mænd i de fleste europæiske lande stadig se frem til væsentligt flere år på arbejdsmarkedet end de unge kvinder.

Kun i to baltiske lande er der på det her område ligestilling. I Letland forventes der ingen forskel, mens kvinder i Litauen, som det eneste land i Europa forventes at skulle være lidt længere på arbejdsmarkedet end mænd.

I Danmark er forventningen til de unge mænd 41,5 år på arbejdsmarkedet, mens det for kvinder er 38,3 år. En forskel på lige godt 3 år.

Den største kønsforskel i EU finder man på Malta, hvor de unge mænd forventes at skulle arbejde 10,6 år længere tid end kvinder. Malta bliver skarpt forfulgt af Italien, hvor forskellen er 9,4 år.

Den allerstørste forskel finder man dog i Tyrkiet, hvor de unge tyrkiske mænd kan forvente lige godt 39 år på arbejdsmarkedet, mens de tyrkiske kvinder blot kan se frem til 19 år. En forskel på godt tyve år.

Eurostat mener ikke at kunne påvise nogen sammenhæng mellem længden af ​​det forventede arbejdsliv og størrelsen på kønsforskellen.

Udviklingen går langsomst i Danmark og Grækenland

Ser man på den generelle udvikling siden 2000, så er Danmark – sammen med Grækenland – det land som har haft den laveste udvikling i den forventede arbejdslivsalder. I Danmark er den steget med 1,6 år, mens den højeste stigning har været på Malta med hele syv år.

Kun i et land, Rumænien, er den forventede tid på arbejdsmarkedet faldet.

Ser man på ændringerne over den samme periode efter køn, er der også store udsving fra land til land.

For eksempel oplevede maltesiske kvinder, at deres forventede antal arbejdsår steg med 12,7 år mellem 2000 og 2018, mens rumænske kvinder så det falde med 4,0 år.

I Spanien steg den forventede varighed af arbejdslivet også steget med 8,6 år for kvinder, men den tilsvarende kun er steget med 0,3 år for mænd.

Erhvervsfrevens er afgørende

Eurostat understreger, at undersøgelsen er et gennemsnit baseret på alle voksne i et land, og derfor påvirkes tallene markant af hvor mange der står helt udenfor arbejdsmarkedet i en kortere eller længere periode.

Det er en af grundene til at de nordeuropæiske lande, hvor man har en lavere arbejdsløshed og en høj andel af befolkningen (både mænd og kvinder) der arbejder, ligger så højt.