Annonce

Dansk Folkeparti vil stadig ikke pege på Ellemann som statsministerkandidat

Pia Kjærsgaard: “Det er for tidligt at sige noget om, hvad Jakob Ellemann kan og vil”
Dansk Folkeparti vil stadig ikke pege på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som partiets statsministerkandidat.

Det siger Dansk Folkepartis partistifter og formand frem til 2012, Pia Kjærsgaard, i et opsigtsvækkende interview med Politiken.

I interviewet bliver Kjærsgaard spurgt, om ikke tiden er kommet til, at DF erklærer Venstres formand, som DF’ statsministerkandidat.

Pia Kjærsgaards svar er et fuldtonet “nej”.

Kun Venstre peger på Ellemann

Pia Kjærsgaard forklarer Dansk Folkepartis manglende opbakning til Ellemann således:

“For det må vi se på. Det er alt for tidligt at sige noget om, hvad Jakob Ellemann kan og vil. Det er jo slet ikke på tale nu, hvem der skal være statsministerkandidat.”

Pia Kjærsgaard uddyber, at det er “uden for skiven lige nu” at tage stilling til spørgsmålet om statsministerkandidat. Hun kan dog ikke forestille sig andet end at Dansk Folkeparti vil pege på en borgerlig statsminister.

Åbenlys flirt med Søren Pape

Pia Kjærsgaard svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvorvidt den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, kunne ende med at blive Dansk Folkepartis statsministerkandidat:

Tilbage i 00’erne - da det statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen - var DF’s forhold til de konservative iskoldt.

Forholdet mellem de to partier blev om muligt endnu køligere, da DF december 2006 trak tæppet væk under den daværende konservative familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed.

2008 blev Barfoed dog taget til nåde af Fogh og til DF’s store fortrydelse udnævnt til transportminister. Under Lars Løkke blev Lars Barfoed - igen til DF’s store ærgrelse - forfremmet til justitsminister.

Forholdet mellem DF og de konservative nåede et nyt lavpunkt under Lars Barfoeds tid som formand for de konservative 2011 - 2014.

Søren Pape Poulsen blev ny formand for de konservative i 2014. Pape Poulsen har stået på en nationalkonservativ linje. År for år er forholdet mellem de konservative og Dansk Folkeparti blevet bedre. Ikke mindst på det personlige plan er relationerne mellem de to partier blevet mærkbart forbedret:

Opdateret 18.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet