Det gælder i høj grad også vores HK’ere, der har ydet borgere og kolleger i kommuner og regioner gedigen service fra pc’en derhjemme.

81 procent af HK Kommunals medlemmer har arbejdet hjemme under corona, viser vores undersøgelse. 69 procent har arbejdet hjemme mindst en dag om ugen. Og cirka hvert tredje medlem arbejder permanent eller næsten permanent hjemme under pandemien.

Tilbage til faglige og sociale fællesskaber

Den gradvise genåbning af samfundet giver forhåbentlig rigtig mange medarbejdere mulighed for igen at møde ind til de faglige og sociale fællesskaber, der også er kendetegnende ved den fysiske arbejdsplads.

Jeg tvivler imidlertid ikke på, at erfaringerne med hjemmearbejde vil sætte sig sine varige spor i fremtidens arbejdsliv.

Arbejdsgiverne vil give flere en permanent mulighed for at levere arbejde fra hjemmet. Og mange medarbejdere efterspørger selv mere hjemmearbejde.

60 procent af vores medlemmer angiver ifølge nævnte undersøgelse, at de ønsker hjemmearbejde en eller flere dage om ugen – også efter coronanedlukningen.

Blandt fordelene ved hjemmearbejde nævnes blandt andet ’færre forstyrrelser’, ’mindre transporttid’ og ’bedre koncentration’.

Det grænseløse arbejde lurer

Efter den anden og seneste store nedlukning fornemmer jeg – bakket op af vores undersøgelse - dog klart, at ulemperne ved hjemmearbejdet er blevet mere nærværende for mange HK’ere. Det er fuldt forståeligt.

For det langstrakte hjemmearbejde trækker store veksler på vores medlemmer. Både psykisk og fysisk. Rigtig mange savner det kollegiale fællesskab på arbejdspladsen. Rigtig mange savner den faglige sparring.

Det langstrakte hjemmearbejde trækker store veksler på vores medlemmer

Og en ikke uvæsentlig del giver udtryk for, at arbejde og fritid flyder sammen på en uhensigtsmæssig måde ved hjemmearbejde. Flere oplever, at de bevæger sig mod det grænseløse arbejde.

På det fysiske område kan vi se, at alt for mange efterhånden døjer med skavanker som ondt i ryggen, i skuldre og i arme.

Medlemmerne bruger eksempelvis deres strygebræt i stedet for et hæve-sænkebord. Eller en børnestol til at placere tastatur eller skærm på, så det hele er i den rigtige højde.

Fagforeningens nye rolle

Jeg er ikke i tvivl om, at fagforeningen har en uhyre vigtig rolle at spille, hvis vi skal undgå, at fremtidens hjemmearbejde bliver karakteriseret ved medarbejdere, der bliver isolerede i et grænseløst arbejdsliv præget af dårlig trivsel og hurtig nedslidning.

Fleksibiliteten bør ikke forveksles med et grænseløst arbejdsliv.

Fagforeningen skal via tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter sikre, at der på de enkelte arbejdspladser bliver nedfældet nogle klare rammer for det fleksible, digitale arbejdsliv.

Hjemmearbejde skal være frivilligt. Og der skal lokalt aftales nogle vilkår for håndtering af arbejdstid.

For eksempel er det afgørende, at der aftales nogle rammer for, hvornår de ansatte forventes at være online og offline.

Hjemmearbejde kan fungere, men der hviler et tungt ansvar for at bevare og styrke de faglige og sociale fællesskaber under nye, fleksible og digitale former for arbejdsliv. Det ansvar gælder regeringen. Det gælder arbejdsgiverne. Og det gælder os i fagbevægelsen.