DSU-formand: De røde partier må piske sig selv

Rød blok må snart gøre status og spørge sig selv, hvad der er bydende nødvendigt at komme politisk i mål med, inden den igen skal møde vælgerne.
Foto: Sille Veilmark, Grafisk Afdeling
Frederik Vad - forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Det er forår. Man mærker så småt optimismen vende tilbage i vores land. Efter en uendelig corona-vandring rulles vaccinationerne nu ud i et hurtigere og hurtigere tempo.

Forhåbentligt kan vi sætte et punktum for coronakrisen i løbet af sommeren, og til gengæld få sat turbo på udskudte politiske kampe.

Men først bør regeringen og partierne bag forståelsespapiret bruge afslutningen på coronakrisen til at lave en midtvejsevaluering.

Uddeling af penge har fyldt mere end strukturkampe

Snart er de første to år gået af regeringsperioden, og det historisk stærke flertal til venstre for midten bør stoppe op og stille hinanden følgende spørgsmål: Pisker vi os selv nok? 

Er vi nået langt nok med de strukturelle forandringer af Danmark, der kan overleve fremtidige blå regeringer? 

Hvad er bydende nødvendigt at komme i mål med inden vi skal møde vælgerne?

Partierne bag forståelsespapiret er selv nødt til at være sine egne værste kritikere.

Lige nu er oppositionen så svag, at partierne bag forståelsespapiret selv er nødt til at være sine egne værste kritikere. Og der er noget at komme efter.

Partierne bliver nødt til at speede deres forandringstempo op. Jeg er stolt af at vi har fået tidligere tilbagetrækning for nedslidte, historisk mange klimaaftaler og flere investeringer i uddannelse.

Men arbejdet med at dele penge ud i eksisterende strukturer, har desværre overordnet set fyldt mere, end arbejdet med at ændre danskernes vaner – og dermed gøre det sværere for højrefløjen at tilbagerulle fremskridt.

Lad os forandre uddannelse, økonomi, velfærdsstat og erhvervsliv

Nu bør skeen tages i den anden hånd. På uddannelsesområdet skal reguleringen af privatskoler gennemføres nu, inden en alt for stor del af vælger-forældrene har flyttet deres børn væk fra folkeskolen.

Vi skal i mål med en ambitiøs aftale om elevfordeling og nyt taxameterssystem, så vi får nedbrudt de brune, hvide, rige og fattige uddannelsesinstitutioner.

Samtidig skal fremtidens arbejdspladser inden for industri, byggeri og service reddes, ved at regulere sig frem til et langt større optag af elever på landets erhvervsskoler.

Noget der ikke kan tilbagerulles med nedskæringer på en blå finanslov i fremtiden

Uddannelsesområdet er bare ét sted at starte. Derudover er der vigtige strukturelle forandringer at få gennemført, når det kommer til den danske model, medejerskab i dansk erhvervsliv, ægte demokratisk decentralisering af velfærdsstaten og meget mere.

Alt sammen noget der ikke kan tilbagerulles med nedskæringer på en blå finanslov i fremtiden, men som ændrer danskernes vaner grundlæggende.

Tid til svære beslutninger

Det er nu de røde partier skal se hinanden i øjnene og få pisket sig selv ud over stepperne.

For hvis et historisk stærkt rødt flertal ender med at sidde i flere valgperioder – for første gang i det 21. århundrede – så er det altså NU de beslutninger skal træffes, som på den korte bane vil blive mødt med modstand af middelklassen.

Forandrer vi strukturelt samfundet nu, så vil befolkningens nye vanemønstre allerede begynde at sætte sig i vores flertalsperiode.

Men det kræver at vi kommer i gang nu!

Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


placeholder

Kommentarer

Jeg husker stadig med glæde den gamle reklamesang: "Jeg vil heller', jeg vil heller', jeg vil meget, meget heller' ha' en Star". Men sandt og sige kendte jeg ingen der drak Star, og kooperationen er da også for længst afgået ved døden, sådan næsten da. Politiske ideologier skal holdes helt uden for erhvervslivet, ellers ender vi som Sovjetunionen, Cuba eller Venezuela; ikke noget at stræbe efter.
Lad dog folk med initiativ lave deres forretninger i god ro og orden. Brug ikke statens penge, som kommer fra os alle, til den slags.

Efter en spreder kommer en samler. Det er mønstret i dansk politik. Pandemien har bevirket at den socialdemokratiske regering har brugt meget store beløb på at redde landets erhvervsliv, lønmodtageres beskæftigelse og løn og folks sundhed i almindelighed. Beløbene er så store at kun borgerlige partier forstår omfanget.

Derfor ville det klæde den unge DSUer at piske sig selv med ordene: Hvor skal pengene komme fra?

Før han igen vil bruge store summer.

Glemmer Socialdemokraterne denne øvelse, kan de borgerlige partier som fugl Føniks genopstå af jorden i forskellig dominerende udgave. Og det kan gå hurtigt! Blot spørg en Poul Schlüter eller Anders Fogh.

Det er endvidere farligt ikke at have noget at gå til valg på. Regeringspartier der har udtømt deres partiprogram efter fire år ved magten, genvinder aldrig magten. Utak er verdens løn! Også i politik!
Se blot DF. Da Mette Frederiksen overtog deres indvandringspolitik blev partiet halveret. Da Mette Frederiksen overtog de radikales økonomiske ansvarlighedspolitik blev de halveret.

Socialdemokratiet har allerede gjort nok i denne regeringsperiode. Vi er set i forhold til forbruget af penge godt på vej. Lad klimaet vente. Lad de nye tiltag på indvandring tage sin tid at forberede.

En god ide ville være nye tiltag mht. arbejdets organisering i fremtiden.
Kvinders løn i forhold til mænd inden for ældrepleje, sygehuse, osv. Her er skabt usynlige forventninger.
Erhvervsuddannelser må opprioriteres. Især for at mindske østarbejdere i Danmark.
Der må laves nye tanker om mere tid til egne børn i forhold til arbejdslivet.
Så må der laves arbejdsmarkedspensioner for alle erhvervsgrupper. Selv ledige. Alle må indbetale til egen pension. Et naturligt ansvar som falder fin i forlængelse af Mette Frederiksens motto om pligt så rettigheder.

Alt vedrørende klima bør følge den plan socialdemokraterne har lagt. Teknologien skal løse det meste. Vores pengeforbrug under coronaen og virksomhedernes opfindsomhed under coronaen, giver de svar som 70 % målsætningen påbyder.

Under coronaen holdt danskernes sunde fornuft smitten langt længere nede end de røde partier forventede.
Under klimakrisen vil danskernes sunde fornuft bringe os langt tættere på målet end de røde partier forventer.

Da de røde partier gik imod A-kraft byggede Tvind et mølleeventyr som industrien lever af endnu.
Gode kræfter arbejder i det skjulte på at opfylde klimamålene. Sæt i gang. Alt handler ikke om partipolitik!

Vælgere vælger de politikere som landet fortjener!

Hvad skal vi leve af?
Hvor kommer pengene fra?

I Grønland narrede de røde partier vælgerne!
Det kunne de kun gøre fordi pengene fortsat kommer fra Danmark.

I Danmark har vi ingen rig onkel i USA. Med mindre vi sælger Grønland.
Under 1. verdenskrig solgte Danmark De Vestindiske Øer til USA i 1917, da statsfinanserne var små.

De røde partier er på grund af klimakrisen parat til at sælge Danmarks guldkalv landbruget. DSU skal læse historiebøgerne nøje om hvad vi igennem århundreder har levet af i vort lille land. Kom ud af lejlighederne i København og tal med landbrugets folk. Selv om de fleste taler østeuropæisk. Din SU, uddannelse, sundhedsvæsen, osv., kan hurtigt blive reduceret hvis landbrugsmilliarderne forsvinder fra vores eksport. Mette Frederiksen har indtil videre forstået pointen. Lad ikke de røde partier, give røde tal i landbrugseksporten.

DSUs pejlemærker for de næste to år burde være tålmodighed, langsommelighed. Ikke ønskværdigt for unge mennesker. Men nødvendigt for hele landets økonomi og fremgang.

Danmark behøver rekonvalescens.

Rekonvalescens, perioden lige efter en overstået sygdom, ofte præget af træthed og nedsat mulighed for erhvervsaktivitet. I rekonvalescensperioden genopbygges de væv og organer, som har lidt skade under sygdommen.

Danmarks økonomi har lidt langt større skade end nogen minister, nationaløkonom eller socialdemokrat vil indrømme.
Fakta er blot at danskerne ved det godt! Vi må blot narre finansmarkederne så godt som muligt så vi kan låne billigt.
Så DSU! Rolig nu! Alt det vi har opnået i to år, skal ikke af de rødes utålmodighed, kastes bort i løbet af et halvt år.

Nye klimavenlige billige boliger i udkanten af storbyer til unge og unge familier ville være et endegyldigt og klart mål hen imod næste valg.

Noget alle danskere kan forstå efter boligpriser unden pandemien der kun er gået en vej.
Førstegangskøbere er gårsdagens DSUere. De stakler som måtte købe til Pia Olsen Dy(h)r priser.

Der er nok af pejlemærker at gå efter.

Det er et redeligt spørgsmål at stille, hvor pengene skal komme fra, når man handler på den øjeblikkelige krise.
Men man skal huske hele sammenhængen i de mulige alternativer, når man stiller det spørgsmål.
Det er jo ikke sådan, at man spreder penge, når man corona understøtter erhvervslivet og beskæftigelsen på den ene side, overfor alternativet ikke at sprede penge på den anden. Sagen er, at den anden siden, uden indgreb, ville afstedkomme en omfattende økonomisk krise, således den side medfører recession med krak, arbejdsløshed og tabte indtægter til staten til følge, der ville stille langt stærkere relevans i skue til spørgsmålet, hvor skal pengene komme fra.
Vi vælger så at sige det mindste af to onder, og valget denne gang. med en ekspansiv finanspolitik frem for et borgerligt spareregimente, har allerede nu vist sig langt mere lukrativt end sparepolitikkens skrækscenarie fra sidste gang under finanskrisen.
Danmarks vej har reduceret faldet i BNP i 2020 fra de frygtede 6-7% til godt 3%, og gevinsten ved den kurs tjenes altså ind ved, at vi i hele perioden frem til en normalisering vil befinde os på et højere BNP niveau, med højere indtægter til staten, der jo er der pengene skal komme fra til tilbagebetaling af gælden.
I øjeblikket har dette ført til, at vi er et af de lande, der slipper nådigst gennem krisen, og jeg synes, at man skal bemærke, at selv de mest forbenede sparegimenter i EU og USA denne gang alle, belært af finanskrisen, i udstrakt grad følger denne linie med omfattende krisepakker.

Jeg skal lige tilføje, at de ovennævnte forhold kun forholder sig til den makroøkonomiske fordel ved ekspansiv finansøkonomi contra klassisk konjunkturpassivitet. Ved siden af den nøgne fordel her, ligger der nemlig også en udstrakt kompleks mængde af hensyn, der spiller ind i fordele og ulemper ved de valg af handlinger, man tager i anvendelse.
Helt centralt står her de fordelingsmæssige virkninger af krisen og dens håndtering.
Under finanskrisen brugte man ledighed og det efterfølgende tryk på betingelserne for de arbejdsløse som middel til at presse lønningerne og spare på de offentlige finanser, der bare i finanskriseåret betød et fald i BNP på ca. 5,5%, og et tilsvarende fald i statens indtægter, selv om udgiftsniveauet jo ikke var ændret synderligt. Tillige førte man dogmet om "fordelene" om øget udbud af arbejdskraft i marken, selv om alle ved, at når udbuddet øges i et marked, så falder prisen på det udbudte, hvilket her er yderligere pres lønningerne, og tillige gav man skattelettelser, der pressede den betrængte statskasse i en nødsituation med en pakke til kompensation af de mest velhavende, medens underdanmark til fulde stod med regningen.
Det kan være udmærket at lette forholdet for erhvervslivet, men det behøver jo ikke at være det samme som at lette forholdet indtil forgyldning for velhavende personer eller aktionærer.
Det vi oplevede under finanskrisen var en usædvanligt lumpen overvæltning af prisen for krisen på underdanmark, medens udbytterne til aktionærerne steg og aflønninger på direktionsgangene eksploderede.
Med initiativerne denne gang synes den sociale balance at være varetaget meget bedre, medens samfundet på en lang række parametre desuden har klaret sig langt bedre

VÆRDIHED er meget vigtigt,hvis ikke man vil tabe folk på gulvet.

Og der tænker jeg på,at der er en arbejdtsløshedslov,der siger
at tager du ikke et arbejde, du bliver tilbudt af jobcenteret, og
du kan varetage, vil kontanthjælpen blive nedsat eller helt stoppe
og det er ret og rimeligt.
Men at man nu har lavet en lov (225 timers reglen) der tager
1000 kr fra en, hver månde, fordi der ikke er et arbejde (en arbejdsgiver der vil ansætte en)
Det er at træde på folks værdihed
1000 kr i bøde hver månde fordi der ikke er et arbejde

Helt enig. Denne uværdige behandling af de ledige var en del af den lumpne håndtering efter finanskrisen.

Mangler at DSU kommer med et boligudspil. Måske kunne bogen Kapitalen i det 21. århundrede været en inspirationskilde.✊

Annonce