“Mette for Prison”-grafik fra VU’s tidligere formand forarger

”Kristians tweet er for egen regning,” understreger formand for Venstres Ungdom.
Foto: eBay
"Lock her up." - et af Donald Trumps smede-slogans om rivalen, demokraten Hillary Clinton, under det amerikanske præsidentvalg i 2016
En “Mette for Prison”-grafik kreeret af tidligere formand for Venstres Ungdom, Kristian Lausten Madsen, forarger unge socialdemokrater. Grafikken er forsynet med et VU-logo for Venstres Ungdom. Men også Venstre-folk lægger afstand til "Mette for Prison"-grafikken.

Den tidligere VU-formand har blandt andet turneret med “Mette for Prison”-grafikken på Twitter.

Grafikken er ledsaget af teksten:

“Nu har Mette også slettet sms’er. Et lovbrud skal vel have konsekvenser. At man bevidst fortsætter med at bryde loven - selvom man er bevidst om den manglende lovhjemmel, ja det skal vel have alvorlige konsekvenser? (Billedet bør læses om en frisk opfordring til rigsret).”

Nu har Mette også slettet sms’er. Et lovbrud skal vel have konsekvenser.

At man bevidst fortsætter med at bryde loven - selvom man er bevidst om den manglende lovhjemmel, ja det skal vel have alvorlige konsekvenser?

(Billedet bør læses om en frisk opfordring til rigsret)#dkpol pic.twitter.com/l6rKPl8R9Q

— Kristian Lausten (@KristianLMadsen) October 27, 2021

 

Politisk konsulent hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Andreas Petersson, bemærker i den tilhørende Twitter-debattråd, at “Mette for Prison”-grafikken minder ham nok så meget om Donald Trumps angreb på hans rival under præsidentvalget i USA i 2016:

Er det den danske udgave af "lock her up"?

“Mette for prison? Er det den danske udgave af "lock her up"? Jeg mindes, at Frederik Vad måtte en tur i Aftenshowet for et par år siden, fordi Jan E. Jørgensen mente, at en DSU-grafik var for tarvelig over for daværende statsminister Lars Løkke. Gad vide om det også gælder her.”

Med “lock her up” henviser Andreas Petersson til Donald Trumps slagord mod præsidentvalgs-modkandidaten Hillary Clinton.

Ifølge Trump var - og er - Hillary Clinton kriminel, fordi hun havde oplagret en del af hendes mails fra tiden som udenrigsminister på en privat server.

DSU: Skal man ikke dømmes, før man kan tale om fængsel?

Andreas Petersson spørger i debattråden Kristian Lausten, hvorfor han og Venstres Ungdom kræver, at “en folkevalgt politiker - i dette tilfælde statsministeren - i fængsel, når hun ikke er blevet dømt?”

Hertil svarer Kristian Lausten, at han ikke længere repræsenterer Venstres Ungdom, og at grafikken er af gammel dato:

billedet et godt blikfang og skaber fin debat

“Og nej, jeg kræver ikke noget som helst, men som du kan se, er billedet et godt blikfang og skaber fin debat om det essentielle: Slettede SMS’er og om der skal igangsættes en rigsretsag.”

DSU’s forbundsformand, Frederik Vad Nielsen, bemærker, at der er tale om “ren Trump-stil”:

“Skaber fin debat”. I skriver hun skal i fængsel. Ren Trump-stil.”

 

V-medlem af Folketinget: Over stregen

Undervejs i debattråden meddeler medlem af Folketinget for Venstre, Jan E. Jørgensen, at grafikken fra den tidligere VU-formand er over stregen:

“Jeg synes også at VU’ernes plakat er over stregen. Hvor højt jeg end elsker VU.”

Jeg synes også at VU’ernes plakat er over stregen

Netavisen Pio har spurgt formanden for Venstres Ungdom, Maria Ladegaard, om Venstres Ungdom bakker op om Kristian Laustens “Mette for Prison”-tweet:

“Kristians tweet er for egen regning,” lyder det kortfattet i et sms-svar til Netavisen Pio fra Maria Ladegaard Slot. Hun føjer til, at derudover “ikke har yderligere kommentarer”.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Den unge VU går langt over stregen og burde smides ud af VU kort og godt. Et er at de blå helt ude i hampen stemmer for en rigsret uden dom, det er så gak i låget, at det skriger til himlen. Og når en VU`r får lov til det her uden konsekvenser, fortæller det hvad VU er for en gruppe.

Helle, politik er blevet mere 'beskidt' end vi før har oplevet. Og det bliver nok ikke bedre.

Måske piopio kunne lave et genoptryk af de gamle DSU-plakater der også ofte var lidt over stregen, men stadig med et glimt af humor?
VU har det vist tungere hvad humor angår.

" Som hund så herre"

" Som hund så herre"

Problemet er jo ikke ligegyldige VU.

Problemet er at folketingsmedlemmerne fra de blå partier allerede har konkluderet at noget kriminelt er foregået, at beviser er blevet slettet uden at vide om der er tale om beviser og alt muligt andet nonsens.

Det er ikke engang sikkert, at der er tale om et lovbrud endnu, men de blå partiers politikere flokkes til og råber og skriger om ulovligheder. Så er det da naturligt at børnepartiet VU stemmer i.

Nej, problemet ligger i at de blå partiers politikere ikke vil lade kommissionen lave sit arbejde. Så kan den konkludere, men de er for bange for konklusionen til at de tør lade ret gå for nåde. De har nemlig set, at der rent faktisk er lovhjemmel til aflivningen af minkene og at deres egne embedsmænd der arbejdede på loven i sin tid er ganske enige i dette. De har heller ikke fundet nogen rygende revolver, faktisk er der ikke engang noget offer, da minkfarmerne jo har fået overpris for deres mink, arealer og alt muligt.

Intet offer, intet våben, ingen forbrydelse giver ingen straf. Og DET er de blå partiers politikeres egentlige formål at dække over. De ønsker straffen først, ved at konkludere at der er begået forbrydelser uden at undersøge dette, samt at de ved at der er blevet brugt bestemte våben, så de opfinder også lige et offer til lejligheden.

Bær dog over med drengen,da hans evner ikke rækker længere,kedeligt hvis de blå igen skulle få magten de er da virkelig uopdragen,hvad med alt deres billags forsvinden af Hjorten,i gik i en ulovlig krig som kostede mange unge mennesker livet og lemlæstede flere unge som lider af psykiske problemer.Det er tusinde gange værre end mink sagen,men nej den kommision skulle lukkes,mon der var fejet noget ind under gulvtæppet,I kalder i samråd næsten dagligt i er nogle sørlige størrelser.

Som skrevet ligger problemet ikke hos VU, men hos de blå partiers usaglighed og lignende udokumenterede og groft oppustede påstande generelt.

Hvordan kan Venstre mene at plakaten er over stregen, når de selv har stemt for at Mette F. skal for rigsretten, FØR mink-kommissionen har undersøgt sagen.
Venstre og det borgerlige sammenrend vil starte en rigsretssag uden at vide, om der overhovedet ER en sag.

Hvordan kan et parti som Venstre og Dansk folkeparti,
nedlægge en kommission, som skulle klarlægge hvad der
dannede grundlaget for den første angrebskrig Danmark har
ført siden 1864, men det kan skyldes at den lovlige aflivningen
af smittede mink, har en større plads i partiet Venstre,
end de tab af unge danske mænd, som vi mistede i den ulovlige
krig i Irak. Irak kommissionen skulle klarlægge, om vi kunne
lære noget, af de erfaringer vi har fået som krigsførende land.
Men det kan være, at man hellere vil smittes af Corona, end at
bekæmpe udbredelsen af Zoonotiske smitstoffer, som har været
grundlaget for aflivningen alle mink, hvor over 75 % af de
aflivede mink havde smitten i deres besætninger.

Det var en svinestreg at Venstreregeringen lukkede ned for Irakkommissionen da flertallet skiftede ved valget i 2015 - At de så også nægter at udlevere relevante dokumenter til de eksperter der efterfølgende skulle undersøge og gøre os klogere på - hvorfor DK deltog i krigen - At nægte at udlevere viser et hykleri fra de blå partier som også stod bag at DK blev en del af intervensionen af Irak - Hykleriet bliver ikke mindre af at de samme partier ikke forspilder en chance , for at angribe og forlange at Mette Frederiksen skal lægge alt frem i sagen om aflivningen af mink- med hentydninger om at hun skjuler noget - Hvad er det vi ikke må få at vide - og hvad skjuler Venstre- Konservative og Dansk folkeparti ?

Det var en svinestreg at Venstreregeringen lukkede ned for Irakkommissionen da flertallet skiftede ved valget i 2015 - At de så også nægter at udlevere relevante dokumenter til de eksperter der efterfølgende skulle undersøge og gøre os klogere på - hvorfor DK deltog i krigen - At nægte at udlevere viser et hykleri fra de blå partier som også stod bag at DK blev en del af intervensionen af Irak - Hykleriet bliver ikke mindre af at de samme partier ikke forspilder en chance , for at angribe og forlange at Mette Frederiksen skal lægge alt frem i sagen om aflivningen af mink- med hentydninger om at hun skjuler noget - Hvad er det vi ikke må få at vide - og hvad skjuler Venstre- Konservative og Dansk folkeparti ?

At tie noget ihjel er oftest den bedste strategi!

Og det ved selv en meget erfaren statsminister Mette Frederiksen.

Hvorfor Pio finder det interessant at udbrede kendskabet til en ligegyldig tidligere VUers valgplakater, er måske det mest interessante!

Måske selv socialdemokrater synes at Mette er gået over stregen i hendes magtfuldkommenhed for Danmarks sundheds skyld!

Socialdemokrater er trods alt en slags demokrater afledt af ordet demokrati!

I Holstebro er der en enestående respekt omkring den socialdemokratiske borgmester iagttaget fra alle politiske partier bortset fra et enkelt!

Måske fru Frederiksen skulle tage en tur til det vestjyske for at lære kunsten at drive en lille region på demokratisk vis.

Alder, modenhed og erfaring er måske stikordene kombineret med jysk ydmyghed og udnyttelse af alle de involveredes potentialer.

Lidt a la Kasper Hjulmand, som Mette Frederiksen er en stor beundrer af.

Men som hun har svært ved at kopiere i landspolitik!

Måske Christiansborg skulle flyttes til Den røde plads i Holstebro!

Så var man i det mindste fri for Københavner-pressen!

Eller måske ville Pio blot holde focus borte fra de kommende sygeplejersker-strejker?

At specielt jyder skulle lide af "ydmyghed" er nyt for mig, de jyder jeg kender lider ikke ligefrem af ydmyghed og tilbageholdenhed i forsamlinger, de sætter sjældent deres lys "under en skæppe". Man kan jo bare se hvor mange jyder der har været statsministre, J.O. Krag, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen (mener han er født i vejle).

Jeg glemte Mette Frederiksen, hun er opvokset i Ålborg.

Det er jo også betegnende, at sådan noget svineri skal komme fra Venstre, som klart huser mest korruption og svindel i dansk politik, ligefra danmarkshistoriens største svindler nogensinde, Alberti, justitsminister i en Venstre-regering, som kendte til hans bedrageri af banker lige fra bøndernes egne op til nationalbanken og holdt hånden over ham. Og så diverse ministre i Løkkes regeringer, som plantede løgnehistorier om Thornings mand, der lige før valget beskyldtes for at snyde i skat, og fiskeriministeren, som ulovligt hjalp kvotekonger, men blev verfet ud af vagten, før nogen kunne sige rigsretssag, og Løkke selv, hvis mangel på format også viste sig i hans fikse numre med at få andre (parti, nødhjælpsorganisationer, stat) til at betaler for noget så sølle som hans underbukser, jakkesæt og flybillet til datteren. Tyv tror, hver mand stjæler.

Annonce