Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea.

Tænketanken Cevea har regnet sig frem til, at i alt 17,7 milliarder kroner skattefrit er blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer i perioden fra 2000 til 2019.

Analysen viser også, at de familiehandlede lejligheder videresælges langt hurtigere end almindelige frie handler, hvilket ifølge tænketanken understreger, at formue-overdragelse er et vigtigt formål med handlerne.

Penge, som i stedet kunne være brugt på fællesskabet.

I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i en million kroner i den gennemsnitlige familiehandel.

"Det, vi har at gøre med, er et statsautoriseret skattehul, som folk med de største indkomster kan bruge til at undslå sig skat til fællesskabet og overføre store beløb fra den ene generation til den næste,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Tænketanken Cevea, til Netavisen Pio og fortsætter:

“Ved at sælge til nærtstående familiemedlemmer, ofte ens børn, uden om ejendomsmægler og 15 procent under under den offentlige vurdering, så har vi at gøre med en fidus, som betyder, at man kan unddrage sig den almindelige bo- og arvebeskatning på 15 procent. Penge, som i stedet kunne være brugt på fællesskabet."

17 milliarder i mistede skatteindtægter

Tænketanken har regnet sig frem til, at der i perioden fra 2000 og 2019 ser ud til at være mistet skattegrundlag på i alt op mod 17,7 milliarder kroner. Og at alene den undslåede arveafgift i 2019 løber op i 300 millioner kroner.

"Det drejer sig om 10 procent af alle handler i de fem store bykommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg er familiehandler.”

“Og tal fra Danmarks Statistik viser, at det i altovervejende grad er selvstændige og lønmodtagere med store indtægter og store formuer, som laver de her forældrekøb," siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Får priserne til at stige

Samtidig er forældrekøbene med til at øge efterspørgslen og dermed priserne på boliger i de fem store byer.

"Det er en lose-lose situation for alle dem, der ikke er inden i loopet, og som dels ikke får overdraget en stor formue, men værre kommer til at betale dyrere for at bo i de store byer. Den her fidus betyder jo, at en lang række boliger tages ud af markedet, og dermed falder udbuddet, og dermed stiger priserne jo for alle andre,” lyder det fra Cevea-direktøren.

Der er ifølge Tænketanken Ceveas direktør to ting, der bør gøres for at stoppe problemet.

"Vi skal hurtigt have lavet et nyt ejendomsvurderingssystem, som tager bedre højde for prisstigninger, og så er der ingen grund til, at man skal kunne handle boligerne 20 procent under prisen,” siger han og fortsætter:

“Der skal selvfølgelig være en sikkerhedsmargin, så folk ikke skal betale for meget, hvis der er udsving på markedet, men særligt i de store byer, hvor der er tusinder af handler at måle op imod, så der er ingen grund til, at rabatten skal være så stor.”

Regeringen har initiativer klar

Hos Socialdemokratiet medgiver skatteordfører Troels Ravn, at der er tale om et voldsomt beløb, som ryger uden om statskassen, og at det er en ordning, som primært kommer de velstillede til gode.

“Vi har brug for, at alle kan bo i vores byer - ikke kun de velstillede med store indtægter og formuer, men også både smeden og SOSU-assistenten,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

“Derfor har vi også taget en lang række initiativer for at regulere urbaniseringen, så byerne bliver for alle, men også samtidig sikrer, at man kan bo uden for de store byer.”

Vi har brug for, at alle kan bo i vores byer - ikke kun de velstillede med store indtægter

Regeringen har dog ingen aktuelle planer om at ændre på reglerne:

“Vi ved, at forældrekøb har været brugt af de mest velstillede, og i finansloven 2020 blev det vedtaget at afskaffe den skatterabat på forældrekøb gennem virksomhedsordningen, og det skulle gerne, sammen med at der kommer et nyt ejendomsvurderingssystem i 2024, der sikrer, at skatterne stiger på de dyreste boliger, lægge en dæmper på boligmarkedet,” siger Troels Ravn.