☰
☰
Annonce
Ung forfatter i nytårstale: Klasse er ikke bare ”endnu et perspektiv”
Roser velfærdssamfundet i nytårstale, men langer ud efter nedarvede privilegier og hykleriske politikere.
Forfatter og psykolog, Glenn Bech, udgav tidligere i år den ganske omtalte bog ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’, som blev anmeldt her i efteråret.
I går holdt Glenn Bech så årets nytårstale i programmet Deadline på DR2.
Her talte han, med udgangspunkt i sin egen svære opvækst, om vigtigheden af velfærdssamfundets institutioner, både folkeskolen og dagpengesystemet.
”Jeg ville næppe stå her i aften, hvis ikke Danmark havde en gratis, sekulær folkeskole, hvor jeg kunne spejle mig i venner fra andre samfundslag, eller hvis ikke min mor fik forhøjet børnebidraget. Eller dagpengesystemet muliggjorde min karriere som selvstændig.”
”Eller sågar hvis ikke Forfatterskolen var undtaget af Fremdriftsreformen”, lyder det fra Glenn Bech.
I et klassesamfund
Den 31-årige forfatter fra Horsens kritiserer meget af den førte politik for at skabe mere ulighed.
”Jeg er ikke beviset på, at du sagtens kan selv – jeg er reglen, der bekræfter undtagelsen, og dem kommer I til at opleve færre og færre af med jeres ulighedsskabende reformer og særlove.”
Han argumenterer desuden for, at danskerne stadig lever i et klassesamfund.
”Men det er der måske også nogle, som er interesseret i. Vi lever i et klassesamfund. At denne kendsgerning gøres til et spørgsmål, vidner om en sådan mangel på samvittighed, at dem der forsøger at slette sporene af al den sociale vold og tidlige dødsfald, som et sådant samfund producerer må opfattes som medskyldige.”
Nogle bruger barndommen på at overleve
Glenn Bech har i sin nytårstale heller ikke meget tilovers for nedarvede privilegier.
”I udgangspunktet virker idéen om merit lovende. Den med flottest CV snupper stillingen. Men hvad så i virkeligheden, når meritter ophobes og sendes videre i arv. Mens nogle bruger barndommen på at overleve, tilhører andre den kulturelle eller økonomiske elite, så snart fosterdannelsen begynder?”
Og forfatteren skyder desuden med skarpt på unavngivne politikere, som kritiseres for at skabe gode forhold for dem selv, imens de glemmer samfundets svageste.
”Klasse er ikke bare ”endnu et perspektiv”. Jeg skulle hilse at sige fra en veninde, at hun føler sig snydt, når fremstående politikere råber op om ligestilling inden for nogle områder, som vedrører dem selv, men dernæst stemmer for forringelser af kontanthjælpen.”
Se talen i sin fulde længde her.
Kommentarer
I artiklen benævnes Danmark som et "Klassesamfund".
Er ordet "Kastevæsen" ikke mere dækkende?
Glenn Bech - hvem er det?
Den lille dreng i kejserens nye klæder
Det var en fed tale!
Dog har jeg en enkelt indvending: Det nytter ikke rigtigt at anklage de herskende klasser for at være "samvittighedsløse", for det er ligesom indbygget i klassestrukturen, at de hypper deres egne kartofler og er ligeglade med andres. I bedste fald kan man anklage dem for at være hykleriske, hvis de offentligt fremkommer med udtalelser, der hylder en egalitarisme, som disse herskende klasser ikke tror på alligevel.
At Danmark er et klassesamfund er i sidste instans arbejderklassens eget ansvar, for så vidt vi er de eneste, der har antallet og styrken til at gøre en politisk forskel. Det er og bliver socialdemokratiets historiske fortjeneste, at partiet kanaliserede den folkelige og klassebestemte utilfredshed over uligheden i samfundet over i noget, der blev en positiv kraft, der var stærk nok til at skabe en velfærdsstat, på trods af borgerskabets evindelige jammer og stadige forsøg på at sabotere det socialdemokratiske projekt.
At vor tids Socialdemokrati vælger at danne regering med repræsentanterne for klassefjenden viser blot, at Socialdemokratiet ikke længere er et arbejderparti. Og at de får lov at slippe afsted med det, viser blot, at arbejderklassen i Danmark er blevet borgerliggjort efter at almindelige arbejdere har fundet ud af, at man kan tjene penge på mursten ligesom borgerskabet altid har gjort.
Det handler ikke om samvittighed, men om objektive styrkeforhold og viljen og evnen til at omsætte denne styrke til handling.