Der er to slags politiske kommentatorer: De, der roser regeringens for fredagens forlig om dagpenge med DF, KD, de radikale og SF og så dem der har forstået, at forliget ikke kan gennemføres, skriver den konservative finansordfører Rasmus Jarlov på sin twitterprofil uden dog at komme ind på, hvilke kommentatorer, han sigter til.

De langstrakte forhandlinger og det efterfølgende forlig fredag i sidste uge om arbejdskraft, dagpengesatser og højere fradrag for fagligt kontingent er endt med, at de to store borgerlige partier Venstre og Konservativ valgte at stå uden for aftalen.

Det er af flere borgerlige politikere blevet udlagt, som et skibbrud for regeringen. Dels har regeringen ikke flertal for den del af forliget, som vil betyde en nedsættelse af den såkaldte beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft.

Dels er beskæringen af dagpengesatsen for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats en del af tidligere forlig, hvor Venstre og Konservative er en del forligskredsen. De to partier har derfor vetoret mod lovændringer frem til næste folketingsvalg.

Men forslaget kan vedtages før et valg

På Twitter klager den konservative finansordfører Rasmus Jarlov derfor over at flere kommentatorer ikke har forstået sagen.

Men ifølge politisk kommentator på Jyllands-Posten, Niels Thulesen Dahl, kan de borgerlige ikke bruge forligsteknikken til at forhindre, at den samlede aftale – minus den lavere beløbsgrænse - bliver vedtaget allerede inden et folketingsvalg.

Regeringen kan nemlig vælge at udskyde datoen for, hvornår aftalen træder i kraft til efter et folketingsvalget.

Så V og K kan altså allerhøjst forsinke den nye aftale.

Ifølge JP-kommentatoren kan det skabe en barok situation, hvor V og K i folketingssalens skal forklare, hvorfor de stemmer imod en nedsættelse af beløbsgrænsen, som ellers er et af de forslag, som de borgerlige sammen med flere erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv har kæmpet allerhårdest for.

Samtidig vil reformen være ”gældende lov, og så vil de blå skulle finde 90 mandater for at rulle reformen tilbage,” skriver Niels Thulesen Dahl.

Regeringen har flest trumfer

Ser man på forløbet som et kortspil, kan der altså opstå en situation, hvor regering i sin argumentation sidder med fire trumfer, som under normale omstændigheder burde være godbidder for de borgerlige:

• Nedsættelse af beløbsgrænsen
• Afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst for pensionister
• Lavere dimittendsats
• Øget beskæftigelsesfradrag

 Over for det vil de borgerlige stå med kun to trumfkort af mere ideologisk tilsnit.

• Modstand mod højere dagpenge
• Højere fradrag for faglige kontingenter

VK overspillede deres kort

På netmediet Altinget skriver politisk kommentator Erik Holstein, at V og K overspillede deres kort i forhandlingsforløbet.

V og K’s analyse lød, at Enhedslisten under ingen omstændigheder ville støtte beskæring af dimittendsatsen og lavere skat. Dansk Folkeparti var svækket på grund af det igangværende formandsvalg, og de radikale ville angiveligt stå last og brast med V og K på kravet om lavere beløbsgrænser.

Men kun en af de tre forudsætninger viste sig at holde, nemlig Enhedslistens modstand mod beskæring af dimittendsatsen.

Regeringen satser nu på, at de borgerlige bliver nødt til at stemme for en lavere beløbsgrænse

DF’s Bent Bøgsted og afgående formand Kristian Thulesen Dahl viste sig derimod at være overraskende manøvredygtige, mens de Radikale lod sig stille tilfreds med, at aftalen skaffer den arbejdskraft, som er forsvundet med Arne-pensionen.

Ifølge Erik Holstein er de blå derfor efterladt i en kattepine. Og regeringen satser nu på, at de borgerlige bliver nødt til at stemme for en lavere beløbsgrænse, når forslaget bliver båret over i folketingssalen.

Stemmer de borgerlige på grund af politisk taktik imod, vil der næppe være den store ros at hente hos erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer som DI og Dansk Erhverv.