Da Folketinget den 1. juni vedtog, at landets kommuner har lov til at ansætte og gøre brug af såkaldte tryghedsvagter var det efter et forløb, hvor fagforeningen Vagt - og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening var skeptiske over for tiltaget.

Blandt andet ønskede fagforeningen længere uddannelse af vagterne, og at vagterne skulle undgå at blive sendt alene på en opgave.

Ordningen med tryghedsvagter går ud på, at kommunen kan ansætte private vagter til at hjælpe politiet med deres arbejde ved for eksempel at patruljere på togstationer og i særligt udsatte områder.

Risikovurdering af opgaven 

I SikkerhedsBranchen, som varetager virksomhedernes interesse på vagtområdet, er man dog ikke enig med Vagt - og Sikkerhedsfunktionærerne i deres holdning til uddannelse og at vagter ikke skal gå alene. Sidstnævnte afhænger af en risikovurdering.

“Det korte af det lange er, at vi har fået en ny lov, som giver kommunerne ret til at ansætte tryghedsvagter i forskellige områder af det offentlige rum. Vi glæder os til at hjælpe kommunerne og aflaste politiet ved at skabe øget tryghed i uro- eller indbrudsplagede områder,” siger Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.

Kasper Skov-Mikkelsen mener ikke, at det er et problem, hvis nogle vagter går alene, fordi virksomhederne undersøger, hvorvidt det er sikkert, inden de sender vagterne ud på opgaven.

“Til spørgsmålet om det kan være farligt for vagterne og om de altid bør gå sammen to og to, er svaret, at vagtvirksomheden altid skal lave en risikovurdering,” siger Kasper Skov-Mikkelsen.

Kasper Skov-Mikkelsen oplyser i den forbindelse, at SikkerhedsBranchens medlemmer har en ISO 9001 certificering. Det betyder, at virksomhederne er forpligtet til at lave en risikovurdering af alle opgaver, som de sender deres vagter ud på.

“Og hvis konklusionen af den risikovurdering er, at det er smartere kun at være en, fordi det i visse kredse opfattes som provokerende, at man kommer mere end én, jamen så er det, hvad vi gør,” siger han.

En opgave for politiet 

Kasper Skov-Mikkelsen understreger, at virksomhederne ville have bedre muligheder for lave risikovurderinger, hvis samarbejdet med politiet blev tættere.

“Vi har opfordret til et tættere samarbejde med politiet, fordi det er politiet, der ved, hvornår og hvor det er farligt at køre ind i et område. Det får vi ikke automatisk at vide, men det bør man indføre, at vi gør, så vores risikovurderinger bliver bedre,” siger han.

I de tilfælde hvor virksomhederne vurderer, at der skal flere vagter på en opgave, bør de spørge sig selv, om det bør være en opgave for politiet, mener Kasper Skov-Mikkelsen.

“Der er en forholdsvis stor sandsynlighed for, at hvis man vurderer, at risikoen er så stor, at det er en opgave, som en mand ikke kan påtage sig, så er det en opgave for politiet og ikke for en vagt,” siger han.

Kan man frygte, at der er et økonomisk incitament til ikke at sætte flere vagter på en opgave?

“Ja, det er jo en ydelse, vi sælger i modsætning til politiet. Det er den enkelte kunde, der bestemmer, hvor meget han vil bruge på en opgave,” siger Kasper Skov-Mikkelsen.

“Et tænkt eksempel: Vi har et udsat boligområde, men ejerne vil kun bruge penge på en vagt. Hvis vores risikovurderinger viser, at her skal vi bruge mindst tre vagter, så bliver vi nødt til at sige, at den opgave kan vi desværre ikke påtage os. Det er enten eller. Enten så sætter vi det rigtige antal vagter på opgaven, eller også kommer vi ikke,” uddyber han.

Mange danskere er utrygge 

Kasper Skov-Mikkelsen understreger, at han hilser den nye forsøgsordning med tryghedsvagter velkommen, fordi han mener, den er med til at øge trygheden i det offentlige rum.

”En undersøgelse lavet af Megafon for TV2 i 2021 viser blandt andet, at 42 procent af danskerne mener, at der er steder i deres kommune, som de ikke kommer i grundet utryghed. Her kan uddannede tryghedsvagter bruges som et værktøj for at øge borgernes tryghed, eksempelvis når man en sen aften skal med toget” 

Kasper Skov-Mikkelsen understreger, at selvom tryghedsvagterne hjælper politiet med deres opgaver, så er tryghedsvagter og politibetjente to forskellige ting.

Tryghedsvagterne har ikke samme beføjelser som politiet

”Tryghedsvagterne har ikke samme beføjelser som politiet, og det er også vores holdning, at det bør være sådan. Som sagt skal tryghedsvagterne understøtte politiet, og vi ser frem til at samarbejde med myndighederne for at mindske utryghedsskabende adfærd,” siger han.