Det er tiltrængt, at erfarne aktører fra den politiske verden - og endda socialdemokrater - tør skrive om behovet for at stoppe op og standse det overforbrug, der har kastet os ind i klimakrisen.

Da jeg hørte, at Bjarke Dahl Mogensen og Rune Detlif Baastrup var på vej med en bog om klima, miljø og bæredygtighed med udgangspunkt i kritik af vækst, var jeg lige dele bekymret og begejstret.

Bekymret, fordi det sjældent er dem, der præsenterer én løsning som den eneste rigtige - i dette tilfælde altså vækst - som har fat i den lange ende.

Begejstret, fordi det lød forfriskende med et indspark i klimadebatten fra folk, der faktisk sidder med i det politiske maskinrum og kender processerne.

Og måske i endnu højere grad begejstret, fordi de to forfattere begge har tilknytning til mit eget parti, Socialdemokratiet, hvor jeg simpelthen synes, vi har været for langsomme til at komme på banen og for vage i vores visioner.

Den ene forfatter er nemlig tidligere rådgiver i Socialdemokratiet, mens den anden er nuværende politisk chef for partiet.

Moralske tømmermænd

Det var derfor med høje forventninger, at jeg kastede mig over ‘Efter Festen’. Og jeg må erkende, at den levede op til forventningerne.

På samme måde, som når man vågner dagen efter en god fest og måske udover hovedpinen og kvalmen også mærker de moralske tømmermænd over nattens hændelser, har ‘Efter Festen’ ramt mig.

For selvom jeg synes, jeg forsøger at leve som en bevidst forbruger og er opmærksom på mit CO2-aftryk og eksempelvis stort set kun køber tøj i genbrugsbutikker, er der alligevel lige den flyrejse, jeg rejser på her i sommerferien, der efter læsningen trykker og giver dårlig samvittighed.

man mærker, at det virkelig betyder noget for dem

Den tørre sommer, vi står midt i, gør, at alle kan mærke det på egen krop, og de fleste er nok efterhånden klar over, hvor meget vores forbrug efterlader negative konsekvenser både nu og i fremtiden.

Derfor var jeg også skeptisk, da jeg så, at hele 70 sider var markeret under overskriften “problemet”, som man altså skal igennem, før man bevæger sig ind i løsningerne.

Alligevel må jeg tilstå, at det lykkes Mogensen og Baastrup at binde fakta og henvisninger til forskning sammen med det personlige og menneskelige på en måde, så de bliver både vedkommende og rørende.

Som da de i indledningen forklarer deres motivation for at skrive bogen med: “No one is safe, skrev New York Times den sommer, det mindste af vores børn ankom til Jorden” og man mærker, at det virkelig betyder noget for dem og også overbevises om, at der gøres for lidt for at undgå klimakatastrofen.

Udfordring af vækstparadigmet

Det centrale budskab er, at vi ikke kan afkoble økonomisk vækst fra de planetære grænser, og at en bæredygtig fremtid kræver, at vi udfordrer vækstparadigmet.

Det er en idé, det er nemt at være skeptisk overfor - for økonomisk har jo netop bidraget til at løfte mennesker ud af fattigdom og forbedre levestandarden globalt set.

Det afgørende må derfor være at finde en balance mellem klima- og miljømæssig bæredygtighed samt velfærd og velstand.

Hertil argumenterer de også for, at det netop er de mennesker, som har de korteste uddannelser og laveste lønninger, som bliver hårdest ramt af klimakrisen

Heldigvis tager Mogensen og Baastrup også højde for kritik og bruger et helt kapitel på at imødekomme netop indvendinger mod et bæredygtigt samfund uden vækst.

Her argumenterer de eksempelvis imod idéen om, at økonomisk vækst altid stiller alle bedre med henvisninger til, at det ofte er dem, der i forvejen har meget, som får mest ud af mere økonomisk vækst.

Hertil argumenterer de også for, at det netop er de mennesker, som har de korteste uddannelser og laveste lønninger, som bliver hårdest ramt af klimakrisen, og at det derfor er nødvendigt, at vi nytænker vores måde at gøre tingene på.

Klimahandlling nu?

Som undertitlen ’Nye veje til et bedre samfund uden vækst’ indikerer, skitseres der heldigvis også løsningsforslag.

Det, synes jeg, kan man kun være begejstret for, for det værste jeg ved er, når folk brokker sig, men ikke har løsningsforslag.

Som når de mest ekstreme klimaaktivister limer sig fast til asfalten og råber “klimahandling nu” og man tænker, at det har de jo ret i, men hvad er det lige, for noget klimahandling, der efterspørges? 

Det står heldigvis mere klart i ‘Efter Festen’.

Her skitseres drømmen om et systemskifte, som blandt andet handler om mere aktive borgere i demokratiet og om en kulturel omstilling, vi skal igennem, før den økonomiske omstilling for alvor kan begynde.

Det er interessant at læse forslag, som man normalt kun ville forvente fra Alternativet eller klimabevægelsen, fra et socialdemokratisk udgangspunkt

De tager udgangspunkt i Socialdemokratiet som det parti, der gennem det meste af det 20. århundrede har stået bag opbygningen af velfærdsstaten og i disse år leder landet fra Statsministeriet, for at undersøge, hvordan vi med et socialdemokratisk velfærdsstatsudgangspunkt kan skabe klimahandling.

Der skal skabes en ny fortælling fra den socialdemokratiske arv, hvor målet er et lighedsorienteret samfund med fuld beskæftigelse, men uden vækst.

Der kommer otte konkrete tiltag på bordet, som spænder fra, at kolonihaver skal gøres til allemandseje, til at sænke arbejdstiden.

Det er interessant at læse forslag, som man normalt kun ville forvente fra Alternativet eller klimabevægelsen, fra et socialdemokratisk udgangspunkt.

Tiltag, som måske lige ved første øjekast virker skøre, men som man med den rette argumentation godt kan forestille sig blive til virkelighed - og måske endda til en nødvendighed på vejen mod et mere bæredygtigt samfund.

Et ærgerligt billede

Festen skal stoppes, mener bogens forfattere - jeg synes, det er et ærgerligt billede at bruge på klimakrisen.

Et pessimistisk udgangspunkt der fortæller os, at den måde, vi har levet på hidtil, har været en god og hyggelig aften, og at vi nu kun har oprydning og tømmermænd tilbage.

Men heldigvis er det pessimistiske ikke gennemsyrende for bogen, der derimod indeholder masser af håb og konkrete forbedringsforslag.

På trods af, at idéen om ikke længere at stile efter vækst kan synes fjern og skør, formår forfatterne argumentere for, at der i hvert fald er nogle skridt i den retning, som er nødvendige at tage.

Det er enormt tiltrængt og et wake up call, som alle, der beskæftiger sig med politik, bør læse!

Idéen om ikke længere at fortsætte et fuldstændigt overforbrug, hvor vi bruger meget mere, end vi har til rådighed af jordens ressourcer, er god, og med argumenter om mindre arbejdstid og mere tid med venner og familie bliver det overbevisende.

‘Efter Festen’ er modig, interessant og et godt bud på, hvilke forandringer vores samfund må gennemgå de næste år - og ikke mindst hvordan vi gør det med et socialdemokratisk udgangspunkt.

Det er enormt tiltrængt og et wake up call, som alle, der beskæftiger sig med politik, bør læse!

’Efter festen - Nye veje til et bedre samfund uden vækst’. Bjarke Dahl Mogensen & Rune Detlif Baastrup. 2023. 256 sider. Gads Forlag.