☰
☰
Annonce
Landbruget fik længere line. Nu er problemet blevet endnu værre
“Det dur ikke,” mener Socialdemokratiets landbrugsordfører, Ida Auken
Husdyrproduktionen skal mindske deres forbrug af antibiotika med otte procent sammenlignet med 2018-niveauet.
Det mål skulle den animalske produktion i Danmark have nået allerede sidste år. Da det ikke lykkedes, besluttede et flertal bestående af alle Folketingets partier i juni at forny målet og give landbruget indtil 2028 at nå det.
Hvis de danske landmænd fortsætter som nu, kommer de imidlertid heller ikke til at nå målet inden for den nye tidsfrist.
En ny rapport udarbejdet af Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet viser nemlig, at antibiotikaforbruget i svineproduktionen er steget med over 1,5 procent fra 2022 til 2023.
Svineproduktionen står bag langt størstedelen af antibiotikaforbruget i dansk husdyrproduktion.
Selvom vi har sat noget i værk, så er det formentlig ikke nok
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er antimikrobiel resistens blandt de største trusler mod global sundhed. I 2022 var der eksempelvis over 400.000 tilfælde af tuberkulose på verdensplan, som var resistente over for et eller flere af de præparater, der normalt kan behandle sygdommen.
Bekymringen er, at den type resistente bakterier kun vil blive mere almindelige, hvis man fortsætter med at bruge lige så meget antibiotika som nu.
Auken: Dur ikke
En af de bekymrede stemmer er Socialdemokratiets landbrugs- og fødevareordfører, Ida Auken.
“Det dur ikke. Vi skal have tallet markant ned og gjort mere ved det,” siger hun til Netavisen Pio og fortsætter:
“Vi har vedtaget nogle initiativer i vores aftale i juni 2024 - blandt andet en styrkelse af den her Gult kort-ordning, som Fødevarestyrelsen kan give som advarsel til landmændene. Det har ikke kunnet få effekt i de her tal endnu. Men der kan også sagtens tages endnu flere virkemidler i brug.”
Auken henviser til, at aftalen fra juni sænkede grænsen for, hvor meget antibiotika en landmand kan bruge, før et gult kort kan tildeles. Landbrug har siden 2010 kunnet modtage gule kort fra Fødevarestyrelsen, hvis deres antibiotikaforbrug er for højt.
Hvis en landmand får et gult kort, har han ni måneder til at bringe antibiotikaforbruget ned. I den periode vil der føres ekstra kontrol med forbruget. Når de ni måneder er gået, følger en overvågningsperiode på et år.
Landbrug, der gennem lang tid efter modtagelse af gult kort stadig ikke overholder reglerne for antibiotika, kan modtage et rødt kort og i sidste ende blive tvunget til at reducere belægningen i deres stalde.
Selvom effekten fra juni-aftalen først vil begynde at kunne ses i tallene om et år, mener Auken ikke, at situationen tillader at vente med at tage handling.
“Jeg tager det op med ministeren (fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Jacob Jensen fra Venstre). Selvom vi har sat noget i værk, så er det formentlig ikke nok. Og så må vi se på nye initiativer også.”
Kommentarer
Nu, hvor kunstig Intelligens har gjort det muligt at forstå, hvad grisene grynter om, burde de så ikke inviteres med ved forhandlingsbordene?
Vi lever trods alt i et demokrati med ytringsfrihed.
Nu mangler vi blot at få optagelser fra de politiske stalde!
Så kan forskerne med deres kunstige intelligens måske afklare hvad den samlede gruppe af politikere i forskellige produktionsformer tænker og føler.
Om man befinder sig i klovnebussen, lokalet med højt til loftet og langt til døren, eller i kaffeklub-partiet, ja, så må AI kunne give gunstige svar, der fremover kan bruges i produktionen af givtige love og rammebestemmelser i et bæredygtigt demokrati!
Fantastisk hvad kunstig intelligens kan bruges til i biologiske processer!
Engang fandtes der dygtige landmænd og karismatiske politiske ledere der havde fingeren på pulsen!
I dag har de fleste blot hånden på mobilen og den nærmeste spindoktor!
Fingergefühl er for længst borte!
Afstanden imellem gris og landmand og politiker og vælger bliver blot større og større!
Kun forskere kan tilsyneladende genopfinde de dybe tallerkener.
I 1960erne kendte enhver god landmand hver en ko og dens særheder!
I dagens Danmark skal Løkke bruge 9 timer på blot at afsøge den bedste kos særheder!
Ydelsesmålet for en ko er i dag 5 gange højere end i 1960erne!
Hvordan den kunstige intelligens afbalancerer dette forhold er næppe indregnet i den kunstige intelligens virkemåde!
Den er jo blot de menneskeskabte klimaforandringers forlængede arm!
Køer og grise får næppe rettigheder til Arne-pension!
Tænk hvis den kunstige intelligens afkodede grisens grynten som: “ Åh, lad mig komme på Arne-pension!
Fakta:
“Det betyder, at soen kun har få dage i løbet af et år, hvor hun enten ikke er drægtig eller har et kuld diende smågrise. Hun kan således producere 25-30 smågrise pr. år og gennemføre 2,1 drægtighed/fødsel/diegivning pr. år. Et kuld er på gennemsnitligt 13,8 overlevende grise, når alt forløber optimalt.
En so får gennemsnitligt ialt ca. 6 kuld grise i løbet af ca. 3 år, inden hun sendes til slagtning eller dør/aflives i forbindelse med sygdom.”
Det socialdemokratiske grynt lyder: “Det dur ikke!”
Om den kunstige intelligens afkoder gryntet på samme vis, vides ikke!
Måske er det blot et velvære grynt!
- så længe vi sidder ved magten og modtager vores fede hyre og pension, ja, så går det nok…- grynt.
Grynt du bare videre, Aksel Vrøvlejensen, men du vil gøre mange af os en stor tjeneste hvis "grynteriet" sker hjemme i din egen stue så vi er fri for din "grynten" her i Netavisen Pio.
Tak til Ida Auken for at rette fokus på et af de alvorlige landbrugsproblemer. Der er kun én vej frem: lovgivning! Antallet af dyreenheder skal NED, både totalt og for den enkelte bedrift. Alle produktionsdyr skal kunne udleve naturlig adfærd og dermed kunne færdes i det fri. Forbyd transport af smågrise, kalve og slagtedyr ud af landet. Ændring af tilskudsordninger, så dyrevelfærden tilgodeses.