Ekspertgruppen har nu afsluttet sit arbejde og fremlagt en række problematiske anbefalinger.

Desværre synes nogle af disse anbefalinger at have fundet ind i regeringens finanslovsforslag.

I Danmark har vi udviklet en stærk og succesfuld model for vores arbejdsmarked: den danske model.

Den virker, fordi den agerer grundpille for det velfærdssamfund, som vi sammen har bygget op. Den er med til at skabe tryghed og fleksibilitet for de danske borgere – og derfor er den vigtig at kæmpe for.

Kurser og efteruddannelse er en vigtig vej til opkvalificering

Der er mange dele i den danske model, som samlet set spiller sammen, og desværre ligner det bestemt ikke, at alle anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om forbedring af beskæftigelsesindsatsen, kæmper for den danske model.

Det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt, da hvad der kunne have været en række anbefalinger, der styrker den danske model, ved at forbedre beskæftigelsen, i sidste ende svækker det fundament, som vi har bygget op.

Men lad mig indlede med at beskrive, hvorfor jeg mener, at anbefalingerne er i strid med gruppens oprindelige mandat og ikke forbedrer beskæftigelsesindsatsen.

Afskaffelse af arbejdsløses ret til opkvalificering vil svække konkurrenceevnen

I min optik er en af de mest kontroversielle anbefalinger forslaget om at fjerne arbejdsløses ret til kurser og efteruddannelse.

Kurser og efteruddannelse er en vigtig vej til opkvalificering og giver arbejdsløse bedre muligheder for at komme i arbejde.

Men det tror jeg ikke på

I 2021 udtalte daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om en ny hjælpepakke til styrkelse af mulighederne for opkvalificering følgende:

”Uddannelse giver på sigt større jobsikkerhed og en højere løn. Det er godt for den enkelte ledige. Men det er også godt for virksomhederne, at vi får uddannet mere kvalificeret arbejdskraft, for det ved vi at vi kommer til at mangle fremover.”

Her tre år senere er det så pludseligt ’smartere’ for staten ikke længere at bistå opkvalificering. Som et sving med en tryllestav er der ikke længere fokus på at virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft.

Men det tror jeg ikke på.

I stedet mener jeg, at virksomhederne kan få sværere ved at få medarbejdere med de rette kompetencer, hvis ikke at vi, som samfund giver arbejdsløse muligheden for at opkvalificere sig gennem kurser.

Desuden mener jeg, at denne anbefaling i stedet vil føre til en svækkelse af virksomhedernes konkurrenceevne, fordi de arbejdsløse ikke kan få den rette hjælp til at udvide deres kompetencer.  

Nedlæggelse af regionale arbejdsråd svækker beskæftigelsesindsatsen

Ved at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd, mindskes den lokal indflydelse hos arbejdsgiverne og lønmodtagerne og beskæftigelsesindsatsen risikerer at bliver mindre effektiv.

Det skyldes, at de regionale arbejdsmarkedsråd blandt andet har fokus på at understøtte en effektiv, sammenhæng og beskæftigelsesindsats i og på tværs af kommunerne, samt er med til at overvåge kommunernes årlige beskæftigelsesplaner.

I stedet bliver processen nu mere kompleks og indsatsen mindre målrettet

De regionale arbejdsmarkedsråd er derfor en afgørende vagthund på beskæftigelsesindsatsområdet – og yderst nødvendig for beskæftigelsesindsatsen.

Forenklingen af beskæftigelsessystemet med nedlæggelse af arbejdsmarkedsrådene, fjernelsen af kurser og andre støtteordninger, står desuden i kontrast til ekspertgruppen mål om at skabe en mere værdig og effektiv beskæftigelsesindsats.

I stedet bliver processen nu mere kompleks og indsatsen mindre målrettet.

Nedlæggelse af arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesrådet vil svække den danske model

Udover forslag om afskaffelsen af arbejdsløses ret til opkvalificering og nedlæggelse af de regionale råd, bekymrer det mig rigtig meget, at det også foreslås at nedlægge Arbejdsmiljørådet og Beskæftigelsesrådet, som både er høringsorganer og der, hvor arbejdsmarkedsparter inddrages i potentiel kommende lovgivning.

I Arbejdsmiljørådet mødes arbejdsgiverne og lønmodtagerne i et samarbejde om udviklingen af et sundt og sikkert Arbejdsmiljø, og Beskæftigelsesrådet rådgiver og afgiver indstillinger til beskæftigelsesministeren på en lang række områder.

De to råd vil regeringen nedlægge, og hvem gavner det?

Begge råd er vigtige og centrale spillere for at sikre en politik, som virker efter hensigten og ikke bliver en modspiller.

De to råd vil regeringen nedlægge, og hvem gavner det?

Lad os skabe en værdig beskæftigelsesindsats, der ikke skaber begrænsninger men muligheder

Jeg mener, at det er afgørende, at vi sikrer en beskæftigelsesindsats, der virkelig hjælper de arbejdsløse med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og samtidig sikrer, at erhvervslivet får arbejdskraft med de rette kompetencer.

Derfor bør regeringen tage fagbevægelsens kritik alvorligt og overveje, hvordan de kan forbedre systemet uden at fjerne rådgivende råd, regionale samarbejde og støtteordninger.

Jeg vil anbefale regeringen at lytte til fagbevægelsens bekymringer

Lad os sammen arbejde for en beskæftigelsesindsats, der lever op til sit formål om større frihed, forenkling og værdighed – uden at gå på kompromis med de arbejdsløses muligheder for at opkvalificere sig, erhvervslivets behov for uddannet arbejdskraft, og stoppe med inddragelse af arbejdsmarkeds parter regionalt og nationalt.

Jeg ser ekspertgruppens anbefalinger som en modsætning til beskæftigelsesindsatsens formål, og derfor er det en ommer.

Jeg vil anbefale regeringen at lytte til fagbevægelsens bekymringer, og indgå i reelle drøftelser om den kommende beskæftigelsesindsats.