1. Dagens løsgænger. Den tidligere kulturminister Uffe Elbæk har forladt Det Radikale Venstre til fordel for den ensomme tilværelse som løsgænger i Folketinget. Uffe Elbæk begrunder skiftet med, at han ”efter alle disse år i partiet se i øjnene, at min ambition i endnu højere grad er at arbejde for en mere gennemsigtig, mangfoldig og entreprenant politisk kultur (..) Jeg vil bruge min position til at sætte samtaler op og diskutere positive løsningsforslag til de problemer, vi slås med”. Hvordan pokker det skal lade sig gøre som løsgænger, når man ikke kunne gøre det som minister, må guderne vide.

2. Dagens citat. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forsøgte med et halvkvalt spin, at forvandle udmeldelsen som et tegn på en dynamisk og positiv partikultur. På spørgsmålet om, hvad medlemstilbagegangen i almindelighed og Elbæks udvandring i særdeleshed sagde om De Radikale lige nu svarede hun: ”Først og fremmest, at det er et parti, hvor der sker noget”. Det må da vinde prisen som Årets Underdrivelse og Dårligste Spin på én gang.

3. Dagens formandsskifte. Landets største fagforening 3F har i dag valgt Per Kristensen som ny formand. Det er store sko, der skal udfyldes efter Poul Erik Skov Christensen, som blandt sine resultater kan nævne både indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne og dannelsen af 3F. I sin takketale sagde han blandt andet: ”Fagbevægelsen er bundet sammen af den simple tanke, at når vi organiserer os og ikke stiller os tilfredse, kan vi ændre samfundet (..) Jeg er stolt over at have været med til at gøre livet lidt bedre for de hårdtarbejdende mennesker, vi repræsenterer”. Heldigvis er en ny stærk tillidsmand klar til at løfte faklen videre.

4. Dagens aftale. Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om finansieringen af den ambitiøse plan for hurtigere tog i Danmark, der kommer til at koste den nette sum af 28,5 milliarder kroner. Pengene findes ved at beskatte udenlandske olieselskaber på præcis samme måde som de danske selskaber, hvilket alle partier af uransagelige årsager ikke er enige i: ”Det er vel kun olielobbyen og Venstre, der kan se rimeligheden i, at store udenlandske olieselskaber betaler mindre for danskernes olie end f.eks. danske Mærsk. Det laver vi nu om på”, udtaler skatteordfører Thomas Jensen (S).

5. Dagens nej. Forslaget om, at medarbejderne på Danish Crown skulle gå ned i løn mod at pengene blev investeret i nye stalde, der kunne sikre en højere svineproduktion, er faldet med et brag. 60 procent af medarbejderne har stemt nej til forslaget, der ellers modigt var fremlagt af slagteriarbejdernes egne tillidsrepræsentanter. Én af talsmændene, der selv stemte ja, forklarer til Politiken resultatet med, at ”det, der har fået nogen til at stemme nej, er, at de ikke har haft råd til at gå så meget ned i løn. Hvis man er et par, som der er mange af, så er det netto 2.000 kroner om måneden, man mister”.

6. Dagens afvisning. Selvom beviserne på, at Assad har anvendt kemiske våben hober sig op, afviser Rusland i dag – til trods for deres tidligere erklæringer om det modsatte – at intervenere i Syrien, hvis regimet ikke overgiver sine lagre af masseødelæggelsesvåben. Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, udtalte til pressen: ”To grab for chapter 7 when somebody says that the regime used chemical weapons, would be playing to emotions”. Ja, selvfølgelig! At forsvare uskyldige civile mod overgreb til deres egen regering, er bare noget følelses-pjat.

7. Dagens leder. I modsætning til Berlingske og Børsen, der brugte anledningen af, at det var tirsdag, til at kræve henholdsvis boligskatten sænket og arvebeskatningen fjernet, havde Politiken lagt et forfriskende blik på fyringen af Eivind Kolding som direktør i Danske Bank: ”Det ville være herligt, hvis vi kunne være ligeglade med disse spørgsmål i den offentlige debat og overlade det til selskabet og dets bestyrelse. Men finanskrisen viste med al trist tydelighed, at de beslutninger, der træffes af alle disse mænd med afgrundsdybe bankkompetencer, har helt fundamental betydning for Danmark. Danske Banks ganske inkompetente beslutninger om at investere astronomiske beløb i bl.a. irske ejendomme førte til, at staten måtte udskrive en blankocheck for at redde foretagendet. (..) Det er i sidste ende ikke blot aktionærer og investorers portefølje, der påvirkes af beslutningerne i Danske Banks bestyrelseslokaler. Det er hele Danmark”.

8. Dagens analyse. I Berlingske har Mogens Lykketoft (S) taget de historiske briller på og analyserer konsekvenserne af det tyske valg: ”Uanset om kansleren fortsætter eller ej, vil omverdenen – ikke mindst vi andre i Europa – spejde efter ændringer i tysk politik efter valget. (..) Vi kan ikke trække økonomien i gang, hvis alle i EU både sparer og skærer i efterspørgslen samtidig med, at vi skal leve af at sælge over to tredjedele af vores produktion til hinanden. Min gamle kollega Joschka Fischer skrev allerede sidste sommer til Angela Merkel og advarede om at drage den forkerte lære af historien. Inflation er ikke – sagde Fischer – noget, man skal frygte. Risikoen er snarere prisfald og produktionsfald. Man skal frygte at falde i samme slags hul som den konservative tyske kansler Brüning, der i 1930 svarede på verdenskrisen med nedskæringer og øget arbejdsløshed. Det banede vejen for Hitler!”

9. Dagens jubilæum. Occupy Wall Street fylder to år i dag, men den tidligere så store bevægelse bliver mindre og mindre og er skrumpet ind til en lille gruppe. Det kunne måske have noget at gøre med, at bevægelsen benyttede sig af mærkelige håndtegn og ’folke-mikrofoner’ som den primære kommunikationsform. Hvornår lærer venstrefløjen at droppe de mærkelige ritualer og højtragende retorik til fordel for reelle resultater?

10. Dagens portræt. Information har i dag bragt et interessant portræt af den tidligere departementschef i Finansministeriet, Anders Eldrup, der i 90’erne kørte et effektivt parløb med Lykketoft. Mest interessant er de dele, hvor Finansministeriets øgede magt berøres: ”Da Mogens Lykketoft startede som finansminister i januar 1993, fik han med det samme et råd fra Anders Eldrup: ’Opret et økonomiudvalg med de vigtigste ministre og med dig selv som formand’. Han var meget opsat på, at Finansministeriet skulle have så central en placering som muligt og sætte sig tungt på økonomien. Som ung nyansat havde han nemlig oplevet, hvordan daværende finansminister Knud Heinesen (S) gang på gang fik nej til selv de mest velargumenterede forslag”. Mon mange yngre socialdemokrater ved læsningen af dette har svært ved at kende billedet af et finansministerium, der er for svagt. Men den er sgu god nok.