Samlet er andelen af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldet med 9 procent, det vil sige 4.500 personer, mens bruttoledige dagpengemodtagere er faldet med 1.400 personer. Altså, samlet cirka 6.000. Det understreger, at faldet i ledigheden alene er sket på grund af reformerne. Ikke jobvækst.

De nye ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden er faldet med cirka 6.000 fuldtidsledige fra december 2013 til januar 2014. De tal prydede i går danske medier.

Umiddelbart er det meget positiv for arbejdsmarkedet og dansk økonomi, at ledigheden falder, men når man kigger tallene efter i sømmene, så viser det sig, at størstedelen af ændringerne i positiv retning skyldes to reformer fra 2013. Nemlig kontanthjælpsreformen og aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvorfor, at kontanthjælpsreformen påvirker ledighedstallene, vil måske stå som et stort spørgsmål for de fleste. Grunden er, at alle unge under 30, som er på kontanthjælp, fra 1. januar 2014 bliver visiteret til, om de er uddannelsesparate. Havner de i den meget besnærende kategori "åbenlyst uddannelsesparat", vil de overgå til uddannelseshjælp, en slags SU, i stedet for kontanthjælp.

Når man modtager SU, indgår man ikke længere i kategorien arbejdsmarkedsparat, og derfor tæller man heller ikke med i ledighedstallene. Det ses tydeligt. Her er det største fald – med 2.600 bruttoledige kontanthjælpsmodtagere - sket i aldersgruppen 18-24 år. Bruttoledige tæller både de nettoledige og de aktiverede ledige.

Samlet er andelen af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldet med 9 procent, det vil sige 4.500 personer, mens bruttoledige dagpengemodtagere er faldet med 1.400 personer. Altså, samlet cirka 6.000. Det understreger, at faldet i ledigheden alene er sket på grund af reformerne. Ikke jobvækst.

Angående aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, så har den betydning, fordi en stor gruppe af personer overgår fra den særlige uddannelsesydelse, en slags kontanthjælp, udbetalt af staten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som er udbetalt af a-kassen. Over 10.000 personer var i oktober måned 2013 på den særlige uddannelsesydelse, og langt fra alle indberetningerne er endnu nået ind til Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Det betyder, at man nærmest profetisk kan forudsige, at ledigheden vil stige i februar måned, hvis alle registreringer til den tid er kommet ordentlig ind i systemet.

Et tredje argument for, at der ikke er sket et mirakel på arbejdsmarkedet, er, når man studerer AKU-ledigheden. AKU-ledigheden baserer sig på interviews. Her bliver folk på arbejdsmarkedet altså spurgt, om de er arbejdsløse, og det tal har ikke ændret sig markant i de sidste tre måneder.

Til sidst kan vi i 3F's egne tal se, at der var et svagt fald i ledigheden på 200 fuldtidsledige 3F’ere i januar måned. Dette var ikke noget, der påvirkede ledighedsprocenten, og det skyldes hovedsageligt, at byggeriet har haft en mild vinter og ekstra arbejde på grund af de to storme i efteråret.

Så når man ser på ledighedstallene for januar måned, og der alene ses på et faktisk fald, så er det begrænset - hvis ikke blot en stagnation fra december måned 2013 til januar 2014.

Henrik Skovsted Iversen er økonom i 3F.