Socialdemokraterne kommer ikke til at lægge stemmer til regeringens forslag om, at indføre minusvækst i kommunerne de næste fire år. Det stod klart, da partiets formand, Mette Frederiksen, i dag talte til LO’s kongres i Aalborg.

”Vores mandater bliver ikke de afgørende i jeres bestræbelser på at sænke de kommunale udgiftslofter. Når I vil gennemføre minusvækst for den nære velfærd, så langt øjet rækker, må I finde flertallet hos Dansk Folkeparti. Det bliver ikke med os”, lød den klare besked fra Frederiksen.

Helt konkret drejer diskussionen sig om to lovforslag, L 2 og L 3, som regeringen har lagt frem i Folketinget. De to lovforslag fastlægger loftet for de kommunale udgifter for årene 2016-2019. Som vi tidligere har fortalt her på Netavisen Pio, så vil forslagene, hvis de vedtages, betyde minusvækst i kommunerne på i alt 15 milliarder kroner fra 2016 til 2019.

Figur 1: Forslag til budgetloft i kommunerne 2016-2019

Også venstrefløjen har meldt klart fra over for regeringens udspil. Eneste mulighed for at få forslagene igennem er derfor, at regeringen får sit parlamentariske grundlag, inklusiv Dansk Folkeparti, til at stemme for. Dansk Folkeparti har hidtil ikke villet melde klart ud, om partiet vil stemme for de forslåede kommunale budgetlofter.

Hvis Dansk Folkeparti vælger at støtte forslagene, kan det altså betyde markante nedskæringer på børn, gamle og socialt udsatte i de kommende år. Stik modsat af, hvad Kristian Thulesen Dahl lovede i valgkampen. Hvis Dansk Folkeparti ikke stemmer for, så har regeringen ikke flertal for sit forslag. I så fald kan regeringen vælge at gå af, udskrive valg – eller forsøge at forhandle sig frem til en aftale, som et flertal vil bakke op om. Det sidste er nok det mest sandsynlige.

For det skal vedtages et udgiftsloft for kommunerne i forbindelse med finansloven, det følger af den budgetlov, som den tidligere SFR-regering vedtog sammen med Venstre og Konservative i 2012. Det er altså ikke en mulighed bare at trække lovforslaget tilbage.

Det endelige forslag forventes vedtaget i december sammen med Finansloven. Til den tid vil det altså stå klart, hvad Dansk Folkeparti har valgt at støtte op om: De løfter partiet gav i valgkampen – eller den statsminister, partiet har bragt til magten?