Jeg ved ikke, hvad DF står for

Når det handler om sætte handling bag de mange paroler, så har DF aldrig leveret andet end stemmer til borgerlige regeringer. Minusvækst, dårligere ældrevilkår og tomme mottoer er DFs rolle siden valget. 
Under folketingsvalgkampen i juni lancerede DF store plakater med et billede af Kristian Thulesen Dahl og teksten: Du ved, hvad vi står for!

Mon ikke DF gerne vil have os til at tænke, at DF står for: Bedre vilkår for ældre, dårligere vilkår for indvandrere, større vækst i den offentlige sektor (end vi i S gik til valg på), mindre EU og mere fokus på social dumping. Et halvt år, en valgsejr, en finanslov og en EU valgkamp senere er der meget svært at se, at DF lever op til sit valgkampsmotto. For hvad står DF egentlig for?

Bedre vilkår for de ældre
”Det vil vi gøre for gamle Danmark” er overskriften på DF’s valgkampsfolder, hvor løfterne til de ældre blandt andet er: Ret til dagligt bad, al offentlig transport for folkepensionister skal være gratis og høje minimumskrav til den kommunale ældreservice. Hvad har DF leveret?

DF lægger stemmer til, at pengene fra kernevelfærd i kommunerne kan bruges på fremtidige skattelettelser

Med finansloven og omprioriteringsbidraget står kommunerne over for minusvækst. Det bliver ikke til bedre ældreservice. Selv når ”værdighedsmilliarden til ældre” regnes med, vil kommunale besparelser ifølge formanden for KL, Venstremanden Martin Damm, have ”mega store konsekvenser” og føre til en skrapet ældreservice.

Derudover rammes hver fjerde ældre af besparelserne i boligydelsen. Og løfter om gratis offentlig transport og alle de andre guldrande DF-løfter rækker DF’s store indflydelse heller ikke til at indfri.

Og som om det ikke var nok. Statsministeren har bekræftet, at pengene fra omprioriteringsbidraget godt kan anvendes til skattelettelser. Selvom dette budskab fra regeringen blev gentaget i fredagens debat i folketingssalen om oppositionens ændringsforslag til budgetloven, der havde til formål at lade pengene blive i kommunerne, stemte DF imod at ændre ved budgetloven. DF lægger stemmer til, at pengene fra kernevelfærd i kommunerne kan bruges på fremtidige skattelettelser.

Forude venter endda en regning for stigende udgifter til flygtninge, som risikerer at ramme kommunerne hårdt næste år. Så hårdt, at regeringen – på foranledning af DF – end ikke turde regne det med i finansloven for næste år.

Dårligere vilkår for indvandrere
Her kan DF med en vis ret sige, at de er lykkedes. Med integrationsydelsen er det blevet langt sværere for indvandrere at få hverdagen til at hænge sammen. Og mange flere børn vil opleve, at der ikke er råd til vinterstøvlerne eller nogen form for social aktiviteter. Mon ikke det vil betyde dårligere integration for nogle. Og dermed en indfrielse af forventningerne.

Indvandrerne har fået det dårligere. Men flere flygtninge kommer til

Løftet om færre flygtninge blev det alligevel ikke til. Folk på flugt fra krig besluttede sig – mod forventning – ikke at til holde op med at flygte til Europa og Danmark efter den 18. juni og en borgerlig valgsejr. Men verden forandrede sig alligevel med ét. Nu var det ikke længere på grund af SR-regeringen, at folk besluttede sig for at flygte fra krig og nogle endte i Danmark. Nu står vi over for ”en helt ny situation” hvor folk flygter fra krig, og mange ender i Danmark. Faktisk mange flere end tidligere, trods forventninger om det modsatte. Så ja. Indvandrerne har fået det dårligere. Men flere flygtninge kommer til.

En ludobrik, der blev slået hjem
Mange kan sikkert genkende billedet af Kristian Thulesen Dahl for sig, med finansloven under armen, flydt med gule post-it-sedler, på vej ind af døren til Finansministeren. En mand med en mission og med styr på regnearkene. Og en mand, der lovede, at den offentlige vækst skulle være 0,8 procent om året – alt andet ville være forringelser af den offentlige sektor.

Billedet står i skærende kontrakt til den tøvende partileder, der trådte ud fra Finansministeriet, da den samlede borgerlige blok præsenterede finansloven for 2016.

Mens Liberal Alliance skyllede sejren ned med champagne, Søren Pape havde en ”ud-af-kroppen-oplevelse” og Venstres sponsorer godtede sig over at slippe billigere, når familiedynastierne i de kommende år til gives videre til næste generation, var det meget afdæmpet Thulesen Dahl, der trådte ud af glasdøren. Langt fra den Thulesen Dahl vi kender.

Minusvækst, besparelser på de ældre og lavere ydelser til folk på kontanthjælp. Modsat DF’s løfter i valgkampen. Og meget langt fra løftet om større vækst i den offentlige sektor. Havde Thulesen Dahl været en ludobrik, var han slået hjem, mens de tre andre spillere på pladen rykkede i fuld fart frem mod midten.

DF stækker både strejkeret og social dumping
Tiden med 00’ernes laden stå til i forhold til kampen mod social dumping og forringelse af vilkårene for at melde sig ind i en fagforening, blev afløst af mere ivrige DF-markeringer til fordel for fagbevægelsen under SR-regeringen. Hvis man da lige ser bort fra DF’s forslag om at stække strejkeretten (B92) efter konflikten på Restaurant Vejlegården. Eller Messerschmidts stemmer i Europa-Parlamentet for at stække strejkeretten.

Historien gentager blot sig selv

Men hvad er der sket? Ingenting. Ikke en krone mere til social dumping, end det vi afsatte i vores regeringstid. Derimod svækkelse af SKATs muligheder for at kontrollere professionelt byggeri på privat grund og markante nedskæringer i Arbejdstilsynet.

Tilbage står, at det er meget svært at se, at DF leverer resultater i forhold til de områder, som de ønsker, vi skal tænke, de står for.

Så hvad sår DF egentlig for? Når det handler om sætte handling bag de mange paroler er sandheden den, at DF aldrig for alvor har stået for andet end at lægge stemmer til borgerlige regeringer, der ved at betale begrænset aflad til DF har fået frie hænder til at gennemføre urimelige skattereformer til gavn for de rigeste på bekostning af velfærd – og hvad der ellers passede dem. Historien gentager blot sig selv.

 

Jeppe Bruus er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, hvor han er ordfører for social dumping.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.


Kommentarer fra Facebook