Ny faglig stemme: Martin fik spredt sit budskab

Den 28-årige bagageportør Martin Aage Rasmussen kom godt fra start i sin allerførste paneldebat
Foto: Tim Tørnqvist Jensen
Bagageportør og 3F-tillidsvalgt Martin Aage Rasmussen på 28
Klokken er otte om morgenen, og 28-årige Martin Aage Rasmussen står og tripper inden sin allerførste paneldebat til Altingets Sommermøde.

Her skal han debattere stigende mistrivsel, tidlig fysisk nedslidning og præstationsangst sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, Christina Sode Haslund, og sundhedsstrateg i Velliv, Regitze Siggaard.

Panelet skal diskutere, hvad arbejdspladsen, de unge og det offentlige skal gøre for, at de unge holder til et langt arbejdsliv.

Paneldebatten er arrangeret af pensionsselskabet Velliv, og Jonas Keiding Lindholm, som er direktør for Tænketanken Mandag Morgen og Altinget Arena, styrer slagets gang.

Debatten kommer i kølvandet på en undersøgelse udarbejdet af Velliv tidligere på året, som viser, at 50% af de unge i alderen 25-34 enten i høj eller meget høj grad er bekymret for, om de fysisk eller psykisk kan holde til et langt arbejdsliv.

“Manden på gulvet”

Spændingen i kroppen stiger, og nervøsiteten begynder så småt at melde sig hos Martin, der har set frem til at deltage i dagens debat om unge og arbejdsliv.

“Det er ikke noget, jeg har prøvet før, så det er altid spændende, når man skal prøve noget nyt. Det er første gang, jeg skal debattere, hvor det er sat som et panel og med ordstyrer,” siger Martin.

Det er første gang, jeg skal debattere, hvor det er sat som et panel og med ordstyrer

Til dagens debat skal Martin repræsentere “manden på gulvet”. Martin tager et kursus i 3F, der hedder “Ung Meningsdanner”, og i den forbindelse blev han spurgt, om han ville deltage i debatten.

“Jeg kan godt lide at prøve noget nyt og spændende, og det er en interessant debat, så hvorfor ikke?” lyder det fra en lettere nervøs og meget spændt Martin.

Martins forudsætning for at medvirke i paneldebatten er først og fremmest, at han er ung og 3F-tillidsvalgt.

Desuden er Martin udlært murer og startede i lærer i en ung alder. De seneste syv år har han arbejdet som bagageportør i Københavns Lufthavne A/S.

Vil tale fra hjertet

For at forberede sig til debatten har Martin læst op på de dilemmaer, som paneldebattørerne kan blive spurgt ind til. Martin fortæller dog, at en debat er svær at forberede sig på, da den kan bevæge sig ud i alle mulige spor.

“Jeg tror egentlig bare, at jeg vil tale fra hjertet, når jeg bliver spurgt om noget. Jeg synes, det er lidt svært at forberede sig. Jeg har selvfølgelig læst op på nogle grafer, som jeg har fået, men det er ikke lige min stærke side. Jeg er jo arbejder, så jeg har mere styr på andre ting,” siger Martin.

Martin tager sig lige en tænkepause, da han bliver spurgt ind til, hvilket budskab det er vigtigst at komme ud med under dagens debat.

“Jeg tror, at for mange unge mennesker bliver presset ud i at skulle tage nogle karrierevalg, som de måske ikke selv har lyst til. Som helt ung får man at vide, at det er vigtigt, at man tager en gymnasial uddannelse, og at det er vigtigt, at man kommer frem i verden. Jeg og mange af mine unge kolleger har bare oplevet, at det altså er i orden bare at have et job, man er glad for. Det behøver ikke at være et eller andet fancy, du behøver at skrive på CV’et. Man kan godt bare være glad for at arbejde fra syv til tre hver dag og så gå hjem og holde fri. Altså jeg arbejder for at holde fri, for at holde ferie og for at hygge mig med min familie,” lyder det fra Martin.

Man kan godt bare være glad for at arbejde fra syv til tre hver dag og så gå hjem og holde fri

I forhold til dagens debat forventer Martin, at særligt Dansk Arbejdsgiverforening har nogle lidt andre holdninger til, hvordan trivsel skal være på jobbet, og hvem der skal sørge for, at medarbejderne har det godt på arbejdet.

“Dansk Arbejdsgiverforening vil sikkert lægge det ud til den enkelte og sige, at det er ens eget ansvar, men det er vigtigt, at vi har en kultur på arbejdspladsen, der gør, at man ikke bliver presset ud i noget. Du skal være glad for det, du laver, og der skal være en god tone. Det er jo lige så meget arbejdsgiverens ansvar. Debatten kan gå mange veje, og jeg er spændt på at høre, hvad ministeren har at sige,” siger Martin.

“Det er hårdt for kroppen”

Døren går op. Der bliver helt stille i Altingets gård. Ud af døren kommer ordstyrer Jonas Keiding Lindholm efterfulgt af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Efter at have interviewet ministeren i ti minutter, byder Jonas Keiding Lindholm resten af paneldebattørerne velkommen. Folk klapper.

Debatten starter, og allerede fra start får Martin lov til at komme til orde. Jonas Keiding Lindholm præsenterer Martin som “sandhedsvidnet i panelet”, fordi han som ung og tillidsvalgt repræsenterer de unge på arbejdsmarkedet.

Martin lægger ud med at fortælle, at han er bekymret for, om de unge faglærte kan holde til at være på arbejdet, indtil de er over 70.

“Vi bagageportører er nok dem, der løfter allermest i løbet af en arbejdsdag. Helt bogstaveligt. Vi snakker jo tons. Det er hårdt for kroppen, så det er klart, at vi har en frygt for, hvad der skal ske i fremtiden. Er der nogen uddannelsesmuligheder for os, når vi er slidt ned?” lyder det fra Martin.

Vi bagageportører er nok dem, der løfter allermest i løbet af en arbejdsdag

Martin nævner, at en bagageportør i gennemsnit holder i 10 år, før man er slidt op. Derfor mener Martin, at det skal være nemmere at tage en efteruddannelse og skifte spor, så man hurtigere kan komme ud i et andet job, når man er slidt ned.

Fredagens paneldebat på Altingets Sommermøde

Lige så meget brug for kloge hænder

Allerede meget tidligt i debatten serverer Martin sit vigtigste budskab.

“Hvis vi skal komme ind på det psykiske og den måde, man skal se frem til et langt arbejdsliv som ung, så bliver det forventet af dem, at de skal nå et sted hen med deres karriere. Det er vigtigt, at man kan skrive noget på sit CV, og at man har en fin titel, men hvad blev der af, at det egentlig bare er fuldstændig i orden at gå på arbejde og være glad for det, man laver. Gå på arbejde i otte timer, holde fri i otte timer og hvile i otte timer, men vi er på vej i den anden retning. Vi er på vej mod at arbejde 80 timer om ugen, men det er den forkerte vej at gå, tror jeg,” siger Martin og understreger:

“Selvfølgelig har vi brug for de kloge hoveder, men der er lige så meget brug for de kloge hænder.”

Selvfølgelig har vi brug for de kloge hoveder, men der er lige så meget brug for de kloge hænder

Den formulering får prompte ros af ordstyrer Jonas Keiding Lindholm.

“Lad nu folk vælge selv”

Ifølge Martin skal man forholde sig til, hvilke ambitioner vi har for vores unge mennesker, når de skal ud på arbejdsmarkedet

“Er det normen, at man får at vide, at det er en rigtig god idé at tage en studentereksamen eller en handelseksamen? Vi har altså brug for de her kloge hænder, og vi har brug for, at vi ikke bare placerer unge mennesker, som er i tvivl om, hvad de skal, på en erhvervsuddannelse, fordi en studievejleder har foreslået vedkommende det efter 9. eller 10. klasse. Vi har et kæmpe problem på vores erhvervsskoler med, at 50 procent af alle, der starter på en erhvervsuddannelse, dropper det, inden de er færdige, og det tror jeg ødelægger det for rigtig mange unge mennesker, som gerne vil være håndværkere, at vi vælger at placere unge mennesker, der ikke ved, hvad de skal, på erhvervsskoler. Lad nu folk vælge selv i stedet for, at vi præger vores unge til, at det er akademikervejen, de skal gå allesammen, for vi kan ikke allesammen være akademikere. Vi skal være gode til hver vores ting,” lyder det fra Martin.

Vi kan ikke allesammen være akademikere. Vi skal være gode til hver vores ting

Dansk Arbejdsgiverforening bakker op om idéen om at sætte ind langt tidligere.

“Jeg er faktisk meget enig med Martin i, at vi er nødt til at tage fat i problemet, inden det overhovedet kommer ind på arbejdsmarkedet,” siger Christina Sode Haslund fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Vellykket og overraskende debat

Efter debatten klapper alle i gården, og paneldebattørerne forlader scenen.

Ude foran Altingets bygning fortæller Martin, at det gik godt, og at han har en fornemmelse af, at det var en god debat med gode input fra alle paneldebattørerne.

Især én pointe var Marin begejstret for, at han fik mulighed for at bringe under debatten.

“Jeg var rigtig glad for, at jeg fik belyst det med, at det er lige så vigtigt at have de kloge hænder, som det er at have de kloge hoveder. Den var jeg glad for at få flettet ind, for der er bare for mange unge mennesker, hvor der bliver lagt et pres på de unge om at tage en boglig og akademisk uddannelse, men det er altså de kloge hænder, der bygger alt det, vi kan se omkring os her,” siger Martin.

Hvis Martin i fremtiden bliver inviteret til at deltage i en interessant paneldebat, vil han helt sikkert takke ja.

Det kan kun være en fordel for os unge, at vi kommer mere på banen

“Jo mere vi kan brede det ud, jo bedre. Også at vi får en ny generation af unge meningsdannere, så det ikke kun er de gamle meningsdannere. Det kan kun være en fordel for os unge, at vi kommer mere på banen,” lyder det fra Martin.

Martin var især overrasket over, at Dansk Arbejdsgiverforening var enig i det, han sagde om en tidligere indsats i forhold til de unge.

“Jeg havde jo måske forventet, at vi og Dansk Arbejdsgiverforening kunne stå med nogle forskellige synspunkter på sagerne, men at hun var så enig og gav mig ret i de ting, jeg sagde, synes jeg kun er positivt. Det håber jeg jo så, at de vil arbejde videre med,” siger Martin.

Håber på handling

Selvom panelet ikke rigtig kom frem til en konkret løsning på problemerne, synes Martin, at det var en god debat, som kom godt rundt om, hvad det betyder for unge mennesker, når de skal starte på et langt arbejdsliv.

Martin synes, at beskæftigelsesministeren gav udtryk for, at han var bevidst nok omkring de problemer, der er i forhold til arbejdsmiljø.

Men jeg håber da, at han vil gå videre med det, så det kan komme mere på dagsordenen

“Han skal jo ikke stå at sige, at der ikke er nogen problemer med unge mennesker på arbejdsmarkedet, når undersøgelsen (fra Velliv, red.) viser, at der er et stort problem. Hvis han kunne få lov til at bestemme det hele, så kunne det godt være, at alting blev bedre, men nu er de jo 179 medlemmer i Folketinget, som skal blive enige om tingene. Men jeg håber da, at han vil gå videre med det, så det kan komme mere på dagsordenen,” siger Martin.

Se hele debatten fra Altingets Sommermøde her.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce