Ny lyntest på vej: Skal kun få centimeter op i næsen og Kaare Mølbak bakkede op

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Vi lægger ud med en virkelig god nyhed: Regeringen har indkøbt ti millioner nye næse-tests, hvor podepinden kun skal et par centimeter op i næsen - mod de 10-14 centimeter med de nuværende næsepode-tests.

Tidligere direktør i Statens Serum Institut, Kaare Mølbak, nuancerer billedet af, hvem der anbefalede hvad i forbindelse med den første nedlukning af Danmark tilbage i marts.

Mølbak forklarer nu, at han på SSI's vegne endte med at anbefale den nedlukning, som regeringen ønskede.

Grønnegaard-udvalget har ellers i en 538 lang rapport netop konkluderet, at sundhedsmyndighederne ikke støttede en nedlukning af grundskoler, daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Men nu viser det sig altså, at SSI endte med at tilslutte sig regeringens plan.

 

Danmark har indkøbt ti millioner nyudviklede lyntest, hvor podepinden kun skal få centimeter op i næsen

Der er udviklet en ny, mildere type næsepodning, som kommer til Danmark, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Den nyudviklede lyntest skal kun to-tre centimeter op i næsen, hvor den gamle skulle 10 til 14 centimeter op til bagvæggen i næsesvælget.

“Der sker en rivende udvikling med mere milde testformer, og der er på markedet netop lanceret kviktest, der ikke kommer lige så langt ind i næsen. Det har mange efterlyst, og vi har færdiggjort en dansk vurdering af dem, og de er lige så præcise som de gamle,” siger Magnus Heuncike.

Ministeren fortæller, at man fra dansk side har indkøbt ti millioner af de nye test.

Professor Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet har selv været med til at undersøge nye coronatestformer, dog ikke den nyindkøbte lyntest. Men han byder den velkommen.

“Vi så også en stor hyppighed af virus længere nede i næsen. Så hvis det her får flere til at blive testet, synes jeg bestemt, det er interessant.”

Også hos fagforbundet FOA modtages nyheden med glæde:

“Der har været en større andel, der ikke lader sig teste med den "gamle", hvis vi kan kalde den det nu, fordi den er ubehagelig,” fortæller Torben Klitmøller Hollmann, som er sektorformand i FOA, hvor mange af medlemmerne skal testes i forbindelse med deres arbejde.

Han kalder nyheden om den noget mildere næsepodning for en “super god nyhed”:

“Det er en super god nyhed. Det er godt, at der hele tiden udvikles nye testmuligheder, og hvis de er meget mere behagelige end de andre, kan vi kun være glade for det,” siger Torben Klitmøller Hollmann.

Læs mere her.
 

Kaare Mølbak fra SSI: Jeg bakkede op om regeringens nedlukning i marts

Kåre Mølbak, tidligere direktør i Statens Serum Institut (SSI), reagerer nu på den såkaldte  Grønnegård-rapport, en omfattende undersøgelse, der kaster et kritisk lys på håndteringen af coronakrisens første fase.

I en kronik i Jyllands-Posten beskriver Mølbak, hvilken rådgivning han gav til regeringen.

Grønnegård-rapporten konkluderede, at det ikke var sundhedsmyndighedernes anbefaling at lukke så meget ned, som regeringen endte med at gennemføre.

Kåre Mølbak, der i dag er gået på pension, skriver i kronikken, at anbefalingen fra SSI til regeringen var klar:

“Venter man med at handle, til det helt åbenlyst er nødvendigt, kan det være for sent.”

Den anbefaling baserede sig bl.a. på historiske erfaringer og viden om håndteringen af sars eller influenza:

“Her var anbefalingen bl.a., at skulle lukning af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler og børneinstitutioner anvendes, ville tiltagene få størst effekt, såfremt det skete proaktivt, altså før der var omfattende samfundssmitte,” skriver Kåre Mølbak og tilføjer, at det er “disse anbefalinger, som kan genfindes ved regeringens nedlukning den 11. marts”.

Jyllands-Posten har spurgt Kåre Mølbak, om det skal forstås sådan, at han faktisk anbefalede lukning af arbejdspladser, uddannelser, skoler og dagtilbud – eller om hans anbefaling alene handlede om timing. Kåre Mølbak har tidligere forklaret i Politiken, at han ikke anbefalede de konkrete tiltag i nedlukningen – f.eks. lukning af skoler og dagtilbud.

I et svar til Jyllands-Posten bekræfter Mølbak, at hans anbefalinger handlede om, hvornår noget skulle gøres – og ikke hvad der skulle gøres.

“Mine anbefalinger handlede primært om timing og varighed af lukningerne, og ikke omfanget. Vi havde, som jeg skriver i kronikken, ikke på det tidspunkt evidens for, hvor meget aktiviteten i samfundet skulle begrænses for at bringe epidemien i kontrol,” lyder det i en mail fra Mølbak, der har takket nej til et interview.

Op til nedlukningen i foråret havde Sundhedsstyrelsen og SSI udarbejdet et katalogaf mulige tiltag mod corona. Her indgik ikke en national nedlukning af skoler eller dagtilbud, men styrelsen og instituttet foreslog f.eks. at “forlænge ferie og weekender” for at nedbringe antallet af sociale kontakter.

“Lukning af uddannelsesinstitutioner, skoler og børneinstitutioner blev besluttet af regeringen. Som jeg vurderer det, lagde regeringen det oven i på grund af den store smittestigning fra den 9. til den 11. marts,” skriver Mølbak og bekræfter Grønnegård-rapportens pointe om, at nedlukningen ikke stammede fra SSI.

“Det er korrekt, nedlukningen blev som sådan ikke udtænkt af SSI, men vi bidrog sammen med myndighederne i rådgivningen op til nedlukningen.”

Først om eftermiddagen den 11. marts blev Kåre Mølbak oplyst om regeringens store plan. Den gjorde ham “ret begejstret”, men rejste ifølge Mølbak også nogle spørgsmål – f.eks. mente han, at nedlukningen skulle vare mere end de 14 dage, som regeringen først meldte ud, fordi der går noget tid, fra restriktioner gennemføres, til man ser et fald i smitten.

“På baggrund af disse drøftelser bakkede jeg op om nedlukningen,” skriver Kåre Mølbak.

Læs mere her.

 

4,53 procent har fåpet første corona-vaccinestik

263.743 er påbegyndt deres vaccination og har fået det første stik. Det svarer til 4,53 % af befolkningen. De fem regioner har udnyttet 99 % af de modtagne vaccinedoser.

Det oplyser Sundhedsministeriet i et tweet.

placeholder

 

En straks-reaktion var grundlaget for nyt kriminalitetsnævn, men det bruges ikke: S erkender problemer

Der skulle helt nye boller på suppen, da politikerne for godt to år siden oprettede et ungdomskriminalitetsnævn.

En såkaldt straksreaktion i form af at vaske brandbiler eller feje fortove skulle give de unge kriminelle et hurtigt rap over nallerne og få dem til at forstå, at samfundet ikke accepterer deres handlinger.

Det omdiskuterede nævn blev indført af et stort flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

For godt et år siden afslørede en opgørelse, at det kun var i 16 ud af 470 sager i 2019, at en ung kriminel blev tildelt en straksreaktion.

Det fik justitsminister Nick Hækkerup (S) til at løfte pegefingeren og kræve handling. Men et år senere viser tallene, at endnu færre unge kriminelle får et hurtigt rap over nallerne.

I 540 sager i 2020 er kun ni blevet tildelt en straksreaktion, viser en aktindsigt fra ungdomskriminalitetsnævnet, som DR Nyheder har fået.

Derimod benyttes de såkaldte forbedringsforløb i stor stil. Her får den unge måske en kontaktperson, tilbud om ophold i en ungdomsklub, eller der indledes familiebehandling.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, erkender, at grundlaget for aftalen om ungdomskriminalitetsnævnet ikke opfyldes - nemlig at der skulle være en hurtig og mærkbar konsekvens for de unge kriminelle:

“Det her værktøj bliver brugt for lidt. Det kan der være nogle forklaringer på, men det ændrer ikke ved, at selvom der tildeles sanktioner af mere social karakter, så bør der være en hurtig konsekvens. Det var meningen med det her,” siger Jeppe Bruus til DR Nyheder.

Læs mere her.

 

Trods færre sigtelser: Politiet snupper fortsat mange illegale migranter

Politiet har sidste år rejst færre sigtelser mod illegale arbejdstagere end året forinden. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. Men til trods for, at antallet af sigtelser er faldet, ligger tallet stadig højt i forhold til tidligere år.

Politiet har i 2020 sigtet 776 arbejdsmigranter for illegal arbejdskraft. Det er et fald på omkring 25 procent fra 2019, hvor antallet af sigtelser lå på 1058.

Tilbage i 2018 blev der rejst 653 sigtelser, og i 2017 var tallet 637. Dermed er antallet af sigtelser i 2020 det næsthøjeste, vi har set i de sidste fire år.

Det skriver netmediet A4 Arbejdsliv.

Hos Københavns Politi vurderer vicepolitiinspektør Lars-Ove Karlsen da heller ikke, at omfanget af illegal arbejdskraft i hovedstaden er for nedadgående: 

“Vores indtryk er, at der er sket en stigning i brugen af illegal arbejdskraft i Københavns Politikreds i de seneste par år. I 2020 har vi stort set det samme antal sager om ulovligt arbejde som i de to foregående år, selv om en stor del af vores indsats har været omlagt til grænsekontrol i forbindelse med covid-19,” siger vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen fra Københavns Politi til A4 Arbejdsliv.

I 2020 blev der rejst 566 sigtelser mod arbejdsgivere for at have anvendt illegal arbejdskraft. Det samme tal lå i 2019 på 611.

Selvom Københavns Politi har det indtryk, at der stort set har været det samme antal sager i 2020 som i de foregående år, så mener Rigspolitiet, at det er for tidligt at drage en konklusion:

“Faldet i antallet af anmeldelser fra 2019 til 2020 er vanskeligt at konkludere på, da 2020 på grund af corona-epidemien har været et atypisk år med blandt andet øget grænsekontrol og et generelt fald i aktivitetsniveauet i samfundet. Derfor er det for tidligt at konkludere, om faldet i antal anmeldelser er et reelt fald, eller om det skyldes de særlige omstændigheder i 2020,” skriver Rigspolitiet i en mail til A4 Arbejdsliv.

I mailen oplyses det også, at noget af indsatsen har været omlagt til grænsekontrol, men det fremhæves samtidig, at dette også er et led i bekæmpelsen af illegal arbejdskraft.

Marlene Spanger, migrationsforsker hos Aalborg Universitet, mener, at der kan være flere årsager til faldet i antallet af sigtelser:

“Det kan være, at anmeldelser aldrig er blevet til sigtelser, fordi politiet har omlagt noget af deres indsats til coronahåndtering, eller at der måske har været færre kontrolbesøg af Arbejdstilsynet her under corona,” siger Marlene Spanger til A4 Arbejdsliv.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Lyntest foretages af private aktører.
Når man indsamlet testmaterialet følger der DNA med, og for en privat spiller ligger der en enorm interesse i at indsamle og sekventere dette DNA med navns nævnelse og CPR-nummer, for en meget stor population og sælge det til interesseret trediemand.
1. Hvilken beskyttelse har doneren for, at dette ikke sker hos testselskabet
Man kan ikke få udleveret sit afgivne materiale på teststederne fordi det skal destrueres et centralt sted.
2. Hvorfor kan man ikke det?
Har man en vandtæt sikring for, at materialet ikke videregives til Statens Serum Institut og opbevares i databanken her, uden man giver udtrykkelig tilladelse.
Vi har set flere skandaler med sygejournaler der ulovligt blev lagt i database i Region Sydjylland, blodprøver taget i et forskningsforsøg, der fra SSI landede i et privat amerikansk selskab, bl.a. ejet af Facebook, der lever af at formidle den slags information mod betaling, og håndtering at private følsomme data har i mange tilfælde været kompromitteret. f.eks. har kørekortregistret med vores personnumre, billede og fingeraftryk været hacket og tilgængelig på nettet, uden at der har været seriøse konsekvenser af tillidsbruddet.
Må vi så få oplyst, hvordan denne landsindsamling af DNA et sikret mod at blive misbrugt.

Mølbak er En hædersmand, når han. - trods borgerlige partier og mediers heksejagt - står fast på, at han rådgav regeringen til nedlukningen i marts.

Annonce