Ny måling: K slået hjem til 2019

I seneste Voxmeter-måling fortsætter den konservative nedtur, samtidig stormer Liberal Alliance frem. Mette F. er stadig den foretrukne statsministerkandidat.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
”Hvis du var en Ludo-brik, var du så slået hjem nu?” 

Sådan omtrent lyder en replik fra en af 1990ernes populære danske filmkomedier, Den Eneste Ene.

Og det ser netop ud til at være situationen for De Konservative, som i den seneste Voxmetermåling lavet for Ritzau står til 6,7 procent af stemmerne. Partiet er altså så godt som slået hjem til resultatet for folketingsvalget i 2019. Her fik partiet 6,6 procent af stemmerne. Partiet fik  dengang 12 mandater. Nu står partiet igen til 12 sæder i Folketinget.

LA fortsætter frem

Liberal Alliance ser ikke ud til at være synderligt påvirket af formand Alex Vanopslaghs boligsag, som ellers blev værre i sidste uge.

Partiet går frem fra 5,7 procent ved forrige måling til nu 7,5 procent og 13 mandater. Ved valget i 2019 klarede partiet sig lige over spærregrænsen med 2,3 procent af stemmerne.

Venstre går en smule tilbage fra 14,7 procent til 14,2 procent og 25 mandater mod 23,4 procent ved folketingsvalget i 2019. Og 43 mandater.

DF har puls igen

I resten af blå blok ligger Nye Borgerlige nogenlunde uændret på 3,8 procent og syv mandater mod 3,9 procent ved forrige måling. En stigning i forhold til ved folketingsvalget i 2019, hvor partiet med Pernille Vermund i spidsen fik 2,4 procent af stemmerne. Svarende til fire mandater.

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne taber fortsat pusten, og ligger nu på 6,8 procent mod 7,4 procent ved forrige måling. Støjbergs parti står nu kun til 12 mandater.

Kristendemokraterne er stadig ikke i nærheden af spærregrænsen på to procent, da partiet ligger på 0,5 procent i seneste måling.

Til gengæld ser Dansk Folkeparti ud til at være kommet op til overfladen efter luft igen med en tilslutning på 2,4 procent mod 1,8 procent ved forrige måling. Det udløser fire mandater.

Rød blok stadig størst

På den anden side af folketingssalen er Radikale stadig i problemer. Partiet, som er årsag til valget, står til 4,7 procent og otte mandater mod 5,3 procent i forrige måling.

Partiet nærmer sig altså en halvering i forhold til valgresultatet fra 2019, hvor de endte på 8,6 procent.

SF står til 9,1 procent og 16 mandater. Det er nøjagtigt det samme som forrige måling, mod 7,7 procent ved folketingsvalget i 2019.

Enhedslisten falder fra 7,4 procent til 6,8 procent og 12 mandater og er ligesom Konservative også på niveau med resultatet fra 2019. Her fik partiet 6,9 procent af stemmerne.

Hos Frie Grønne må humøret efterhånden været noget sløjt. Partiet holder godt nok procenten far forrige måling, men den er på 0,5 procent, og derfor ser det klimakompromisløse parti ikke ud til at komme i Folketinget ifølge denne måling.

Til gengæld er der hos Alternativet, som Frie Grønne udspringer af, nok mere glæde at spore. Partiet ser med denne måling ud til at komme i Folketinget med 2,2 procent af stemmerne og dermed fire mandater. Forrige måling placerede dem under spærregrænsen med 1,6 procent. Ved valget i 2019 fik Alternativet 3,0 procent af stemmerne. Svarende til fem mandater.

Rød blok står samlet til 86 mandater, mens blå blok kun scorer 73 mandater.

Den mulige kongemager

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne står i skrivende stund uden for de to blokke. Og der spekuleres ivrigt i hvilken statsministerkandidat, Løkke vil pege på.

Moderaterne går en anelse tilbage i denne måling. Fra 9,2 procent til 8,8 procent. Det kan veksles til 16 mandater.

Mette F. er favorit

Socialdemokratiet går en anelse frem fra 25,0 procent ved forrige måling til 25,7 procent. Det giver 46 mandater. Partiet fik 25,9 procent af stemmerne i 2019. Svarende til 48 mandater.

Om hun bliver statsminister igen, skal vi ikke spå om her. Men ifølge Voxmeters seneste statsministerkandidatmåling foretrækker 58,1 procent af de adspurgte vælgere Mette Frederiksen som statsminister.

placeholder

Fakta om Voxmetermåling

27,2 procent foretrækker Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, må tage til takke med være foretrukken statsministerkandidat hos kun 14,8 procent af de adspurgte vælgere.

Voxmeters politiske meningsmåling, er offentliggjort den 22. oktober 2022, og baserer sig på telefoninterview med 942 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 19. oktober 2022 til d. 21. oktober 2022.

Den statistiske usikkerhed er størst ved Socialdemokratiet på 2,8 procent og mindst ved både Frie Grønne og Kristendemokraterne på 0,5 procent.

Emil Vendelbo Johansen er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

En krop, hvor alt det røde blod løber ud af bliver blå og død uden noget liv eller menneskelighed tilbage. En vampyr.

Åh ja. Jeg synes også, Mette Frederiksen er ved at være lidt blå om næsen. Er det de skattelettelser, hun stiler imod? Eller er det alle de omgørelser, der kommer i en lind strøm, når opholdstilladelser fejlagtigtig bliver inddraget? Eller er det alle de dygtige kvinder, der spærres inde i muslimjagtens hellige navn? Eller er det alle de syge mennesker, der pines og plages på tiende år i jobcentrenes torturkamre? Måske er det de lejre, hun vil oprette til uønskede borgere i afrikanske diktaturstater?
Noget ER der jo galt!

Nu er det ikke under en S regering man ændrede tingene til jobcentre, det var under VK regeringen. Og det du kalder jagten på muslimske kvinder, det er ej heller S, der taler om tørklæder, det er DF. At man ønsker de kvinder, med muslimsk baggrund, der endnu ikke er i job, men godt kan arbejde, hvis de får hjælp til det , det er vel rimeligt nok, de kan jo ikke bare modtage ydelser uden at bidrage, det er alle andre skatteydere, som betaler skat og arbejder som bidrager til, at de kan få kontanthjælp. At man vil lave et asylcenter i Afrika, her Rwanda, ja det skiller vandene, og det skal klart ske, med alle konventioner i orden og menneske rettighederne overholdt, ellers skal det ikke ske, og allerhelst skal EU med. For vi kan jo ikke blive ved med at se på at folk drukner i Middelhavet. Nu gør S noget, men der skal fortsat 90 mandater til, og måske vil det ikke lykkes. Måske vil det.

"Ny måling: K slået hjem til 2019"

så må vi jo håbe at de ikke slår en Globus eller en 6'er!
.

Ja, man kan godt sammenligne det Konservative folkeoarties deroute i valgkampen med et ludospil - ;-)

"Vi er nødt til at sparke til dem, der ligger ned. Alt andet ville være ansvarsløst. Hvordan skulle vi ellers lære dem at rejse sig op?"

Inger Støjberg, beskæftigelsesminister 2009-2011

Rasmus Hansen, hvor og hvornår har Inger Støjberg udtalt det, du skriver? Tak, om du vil være venlig at henvise til den kilde, hvor du har det fra, helst originalkilden! Hvis hun virkelig har sagt det, må du kunne henvise til, hvor hun har sagt det. Det vil jeg meget gerne se.

Konservative er ordentlige, anstændige, bedre end dig. Den katolske kirke nyder høj respekt og agtelse. Ingen ture anfægte dette. Indtil det kom frem de voldtog børn i deres mørke kældre.

Så Pape i godmorgen Danmark i dag han var da en meget ubehagelig størrelse at høre på den måde han nedgjorde vores dygtige Mette hun stod med en uhyggelig ny sygdom som ingen rigtige kendte,da tager Pape på ferie i sin boy friends hjemland fordi han ikke vil svigte styret som han har lovet et oplæg for hvad drejede et oplæg om i et andet Land det fortæller Pape ingenting om han er da en lands forræder han kan ikke klare Mette får nærmest kvalme af hende og at hun ingenting havde lavet i de 3 år hun har haft magten han skulle jo skamme sig sådan en kagekone.

Ja , han virkede meget usympatisk og nedladende især overfor de to repræsentanter der talte for minimumsnomeringer i daginstitutionerne - de blev fejet af med at det var bare fordi de ønskede sig flere kollegaer -
Et udsagn der viser at Pape ikke har de kvalifikationer der skal til for at være en troværdig kandidat til posten som landets næste statsminister -

Så ikke udsendelsen men - Pape ved jo ikke en f.. om hvad det vil sige at være en familie med børn, der skal op om morgenen og afsted med børn i børnehave / skole ......

Ulla - du må gerne sætte flere ',,,' og '...' - det vil lette læsningen

Kongen på det hvide hold har fået dronningen på det hvide hold til at vælte brikkerne på sort hold en efter en!

De to springere er allerede borte!

De to sorte tårne står stadig solidt i hvert sit hjørne!

Til gengæld indtager en ung knøs rollen som den bevægelige sorte dronning.

Kongen på sort hold ligner snarere en prins, der søger sine oprindelige aner!

Fodfolket - bønderne på sort side - er snart udryddet af de grønne økobønder på hvid side assisteret af to kvindelige springere!

Tårnene på hvidt hold har tvetydigt stillet sig i højre og Venstre side!

Parate til at rykke mod midten!

Vil kampen få en afgørelse?

Kongen i skak er den vigtigste brik. Hvis kongen ikke kan undgå at blive slået, siges den at være mat eller skakmat, hvorved spillet er tabt.

Definitionen af ​​dødvande i skak er følgende: Stalemate er en særlig form for lodtrækning. Det opstår i en situation, hvor spilleren, der skal flytte, ikke har noget lovligt træk, men ikke er i skak. Ifølge skakreglerne slutter dødvande spillet med uafgjort.

Pat er en stilling, som kan opstå i et spil skak og som medfører, at spillet er remis. Det sker, når den spiller, som skal trække, ikke har nogen lovlige træk til rådighed og hans konge ikke står i skak, dvs. at den ikke er truet af en fjendtlig brik.
Patstillinger kan normalt kun opstå, når der er få brikker tilbage, fordi det ellers altid vil være muligt at foretage et lovligt træk.

Aldrig har så mange kommentatorer fulgt et spil skak!

Og alligevel bruges ord fra ludo, mølle og Dam, poker, Coco crazy, Aladdin og Tegn og gæt!

Stalemate kun reddet af udefrakommende nordatlantiske spillere.

Stalemate is a situation in which further action or progress by opposing or competing parties seems impossible.

En dronning fra virkeligheden må træde til!

Spillet kan begynde påny!

Klods-Hans!
Kejserens nye klæder!
Den grimme ælling!
Fyrtøjet!

Gennemspillet for åben skærm!

Løjerne kan begynde midt i al alvoren!

Den danske model!

Med tabere og vinnere!

Lad os håbe at lille Danmark vinder på lang sigt!

Og ikke bliver sendt til tælling eller hjem i ludo som GB under Liz Truss!

Vi spiller for alvor!

Som Børnebørnene plejer at sige!

Liberal Alliance har en 3. g'er som formand, som danser rundt på TikTok og råber What-The-Fuck og inkassere de unge vælgere svarende til et mandat. Politikken fatter de unge ikke - og da slet ikke konsekvenserne - men Daddy danser godt og snakker som dem. Pisse fedt, ham stemmer vi på.

Kan Mette Frederiksen tage kampen op på TikTok. Nej, det kan en formand og statsminister for Socialdemokratiet ikke. Men en næstformand, en ung en af slagsen, kan gøre den som en 3. g'er. En ung Socialdemokratisk Mammy. Så har Alex Vanopslagh danset sin sidste TikTok dans.

Og kampen om de unges stemme er kampen om fremtiden. Rød blok må få unge på banen. Det er vigtigt. For der, hvor man første gang sætter sin stemme som ung 18 årig kan hurtigt blive til de næste mange valg, hvis man ikke interessere sig særligt meget for politik.

Noget ala Sofie Linde, hvis altså ellers hun er Socialdemokrat. Hende huske alle unge som Mammy fra DR Ramasjang da de var lille :-)

Hvis I ved, hvad jeg mener.

Uduelige Pape bør træde tilbage som formand for De Konservative. Ikke fordi jeg har omsorg for De Konservative, nul du, men af ren og skær princip.

Annonce