Partiet og formand Pia Olsen Dyhr havde da også god grund til at feste, hvilket mandagens Voxmeter-måling for Ritzau sætter en fed streg under.
SF opnår nemlig en af de bedste målinger nogensinde med 15,3 procent af stemmerne og 27 mandater. Det er en fremgang på 12 mandater siden folketingsvalget 1. november 2022.
Også Liberal Alliance og partiformand Alex Vanopslagh har god grund til at juble, da partiet ifølge dagens Voxmeter næsten har fordoblet sig selv siden folketingsvalget.
14,2 procent af vælgerne ville stemme på Liberal Alliance, hvis der var folketingsvalg i dag. Det ville i så fald udløse 25 mandater.
Anderledes nedslående står det til for regeringspartierne, Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, der siden valget samlet står til at tabe 28 mandater. Det er intet nyt under solen, da regeringen længe har kæmpet med vælgeropbakning.
34,1 procent af vælgerne har de med sig, hvilket er en ikke helt uvant tilbagegang fra sidste uges 34,9 procent.
Det svarer til 61 mandater, hvoraf Socialdemokratiet står til at få 35 mandater, Moderaterne 10 mandater og Venstre 16 mandater.
Søndag aften kædede Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen aftenens skuffende valgresultat til europaparlamentsvalget sammen med den manglende vælgeropbakning til regeringspartierne, da han til DR sagde:
“Man er jo lidt naiv, hvis man ikke tager valgresultatet ned og konstaterer, at regeringen under et jo ikke har gjort det særligt godt. Det tror jeg, vi er nødt til at tage alvorligt.”
På højrefløjen står det anderledes stabilt og optimistisk til.
Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg holder skruen i vandet generelt og er gået et enkelt mandat frem fra 14 til 15 siden valget.
Dog går det CO2-afgiftskritiske parti lidt tilbage i forhold til sidste uge. 8,6 procent af vælgerne ville sætte deres kryds her, hvis der var folketingsvalg i dag mod 9,8 procent i sidste uge.
For Dansk Folkeparti og partiformand Morten Messerschmidt tegner der sig også en lille optur siden folketingsvalget.
Partiet står til syv mandater, hvilket er to mere end ved folketingsvalget i 2022. På den korte bane står partiet dog til at gå tilbage, idet det i sidste uge tegnede sig for 4,8 procent af stemmerne mod dagens 3,9 procent.
Se hele målingen herunder:
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 10. juni 2024, baserer sig på telefoninterview med 1.009 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 3. juni 2024 til d. 9. juni 2024.
Kommentarer
Enhedslisten og SF ville hurtigt forsvinde, hvis man trak naturaliserede og offentligt forsørgede fra. Tænk hvis det kun var danskere, der forsørgede sig selv (+ danske alderspensionister), der havde valgret. Så var arbejderne næppe blevet aftvunget over halvdelen af deres løn hver måned til ulandsbistand, integrationsprojekter, ukrainske oligarker og såkaldt "grøn omstilling".
For nogle år siden var jeg på biltur på Balkan, hvor jeg bl.a. kørte rundt i Bosnien, Nordmakedonien, Albanien og Montenegro. Helt ny glatte asfalterede veje uden et eneste hul samt kæmpe store nyopførte moderne skoler og sygehuse opført i 00'erne. Straks da jeg om tilbage til Danmark igen, var det tilbage til hullede veje, ridsede fælge, asbestskoler og underbemandede sygehuse med ufaglært sundhedspersonale, der ikke engang taler dansk, på store 1. verdenskrigsagtige fælles stuer med blod på lagener og gardiner og med mug, råd og bakterier alle steder.
P.S. Jeg har privat sundhedsforsikring i Polen, så jeg kan overleve, hvis jeg bliver syg en dag.
Fantastisk kompetent analyse - du må da allermindst ha gået i 7. klasse.....
Peter Jensen, hvorfor kan det så være at de lande du nævner i ovennævnte kommentar har ansøgt om medlemskab i EU, hvis det er så meget bedre at fungere uden medlemskab af EU.
Regeringen skal have en refleksions sommerferie, og lægge en plan. Nemt bliver det ikke, men tiltrængt . Vil man hos vælgerne have blokpolitik ken tilbage, hvor de råber i hver sit hjørne . Ville man ikke det samarbejdende folkestyre på midten ?
Hvad vil man egentlig?
Når midterpolitik betyder større ulighed i samfundet, så vil jeg ikke støtte en regering, som den nuværende ....
SF. LA og Ø går frem.
Så lad danskerne få en regering bestående af Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten...
SVM er en død sild.
Det første problem for S og V er, at der ikke findes nogen god måde at hoppe af igen uden alvorlige skrammer, og at det kun bliver værre, jo længere man venter.
Det andet problem for specielt S er, at de ved det valg, afhoppet vi udløse, formentlig vil lande et sted omkring en halvering ift. sidste valg, og at det slet ikke er sikkert, de overhovedet kan vende tilbage til den styrke igen. Det biver i hvert fald ikke med Mette Frederiksen ved roret eller nogen andre, som har været fedtet for meget ind i SVM - og det har jo både Vammen og Hummelgaard.
Skift ministerbilerne ud med en rickshaw!
Så ville ministrene måske høre hvad almindelige mennesker har brug for!
Selv efter en valgsejr kører Pia i rickshaw!
Allerede på valgnatten kan nattens kvinder og mænd råbe deres ønsker efter den el-drevne EU-parlaments-køretøj!
Tete-à-tête køretøjet som ville kunne gavne Mette, Lars og Troels.
Dagligt at stå ansigt til ansigt med vælgerne!
Rettidigt omhu uden at få en lussing af vælgerne når valgdagen nærmer sig!
Lars Løkke er aldrig bange for at gå imod sine egne og sig selv!
Moderaterne blev efter sigende dannet i en rickshaw.
Løkkefonden for kommende politikere!
Det kører for Løkke!
Især med modvind på cykelstien!
De så det i Venstre! De så det i Socialdemokratiet! Nu ser de det i Moderaterne!
Passagererne i rickshawen får igen en stemme!
Løkke flytter sin pension og lønmodtagerindtægt hen hvor vælgerne er.
Rickshawen er atter i bevægelse!