Annonce

Nye toner: Messerschmidt åbner for usædvanlig alliance

DF bejler til både venstre og højre i folketingssalen, mens to partier er hældt ned ad brættet
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Morten Messerschmidt (DF), formand
Dansk Folkeparti satser efter valget på et samarbejde mellem fem partier, der er med i en række forlig: Enhedslisten, SF, De Konservative, Liberal Alliance og altså DF selv.

Messerschmidt ønsker, at de fem partier danner en alliance. Selv om der så vil være både røde og blå partier i alliancen.

Samarbejde med de to andre nationalkonservative partier, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, spiller en sekundær rolle for Dansk Folkeparti.

Det fremgår af et mailsvar fra Morten Messerschmidt til Netavisen Pio og et interview med DF-formanden i Berlingske.

DF går efter indflydelse

“Danmarksdemokraterne lægger an til en relativ oppositionel rolle. Det gør vi ikke. Jo, vi er i opposition, vi tilhører blå blok, der er nogle røde linjer. Men ellers går vi efter at få indflydelse,” siger Messerschmidt om Danmarksdemokraterne til Berlingske.

Danmarksdemokraterne lægger an til en relativ oppositionel rolle. Det gør vi ikke

I interviewet understreger Messerschmidt, at Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er to forskellige partier med to forskellige projekter. Både hvad angår politisk indhold og måden partierne navigerer på.

I interviewet nævner Morten Messerschmidt slet ikke Nye Borgerlige.

Satser på samarbejde med fire forligspartier

I mailsvaret til Netavisen Pio uddyber Messerschmidt, at DF vælger at prioritere et samarbejde med Enhedslisten, SF, De Konservative og Liberal Alliance, som ligesom Dansk Folkeparti, er med i en række forlig:

”Der er ikke tale om, at vi ikke satser på et samarbejde med Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige. Vi vælger bare at prioritere vores indsats og kræfter der, hvor vi kan gøre mest gavn og få mest indflydelse til gavn for danskerne. Det gør vi dels ved at satse på et arbejdsfællesskab med andre oppositionspartier, der ligesom os i DF er med i en lang række forlig – og dels ved at udnytte vores rolle i disse forlig ved forhandlingsbordet med den nye regering, som jo i sit regeringsgrundlag lægger op til at kigge på en række af disse forlig. Det synes vi er den naturlige prioritering.”

Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne - hvis relevant

Messerschmidt udelukker dog ikke, at DF i visse sammenhænge samarbejder med Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne “hvis det kan blive relevant”: 

hvis det kan blive relevant

“Men det udelukker da ikke, at vi kan finde på at samarbejde med Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, hvis det kan blive relevant. Eksempelvis bakker vi hundrede procent op om Nye Borgerliges forslag om at begære folkeafstemning om afskaffelsen af Store Bededag, hvis det lykkes at finde 60 folketingsmedlemmer, der går ind for det.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tænk hvis det amerikanske demokrati blev væltet ned af tegnebrættet og erstattet med det danske!

Tænk alle de politiske kombinationer det ville give ud over det binære politiske system der eksisterer i USA. Og i Storbrittanien.

Og uduelige politiske ledere kan væltes lige så hurtigt som nye kan opstå!

Titalssystemet skal bestå sin politiske prøve!

Men når det enkelte tal opfører sig ude af egen talværdi kan regnebrættet ind imellem blive svært at gøre op!

Selv når valgets tale igen har lydt!

Antallet af lobbyister og spindoktorer og politiske knopskydninger er hurtigere end oprensningen af spildevand i Storebælt!

Princessen og det halve kongerige opsøges af bejlere som Klods Hans og co. dag ud og dag ind!

De sociale medier flyder over af politiske dating profiler!

Og i Danmark er en storm på Christiansborg endnu utænkeligt!

Er du utilfreds med alle 12 partier, ja, så start dit eget allerede i morgen!

Uanset hvor mange domme og sociale nedgraderinger der hænger over hovedet på dig!

I Danmark er borgerne født lige! Og de opfører sig derefter!

Vi behøver ikke et “Gøre Danmark stort igen”-mantra!

Lille er godt!

Det skaber samarbejde, kompromisser, målsætninger!

Og ind imellem vedtages politik til alles bedste!

Make Denmark small again!

Og aldrig har så mange partier arbejdet sammen om så meget forskelligt!

Og måske et af de 179 kloge hoveder kan et eller andet, så alle de andre tænker:

“Han/hun minder mig om Jonas Vingegaard!”

Tænk en miljøpolitikkens Jonas Vingegaard!

Tænk en uddannelsespolitikken Jonas Vingegaard!

Måske politikerne skulle have deres egen hædersaften!

Årets politiker! Årets unge politiker! Etc.!

Og de nominerede er:

Årets oppositionspolitiker!:

Morten Messerschmidt!